Alle venter på en normaliseret hverdag, men alt skal bare ikke blive som før. Lige nu ser vi, hvordan mange medarbejdere ude i frontlinjen oplever at have mere tid til arbejdet med mennesker, der har brug for hjælp, støtte og omsorg. Børn i daginstitutioner der ikke skal stå og spejde længe efter en voksen, når de har brug for trøst. Og hygiejnisk rengøring er endelig blevet et vigtigt fag på den politiske dagsorden.

Hygiejnisk rengøring er endelig blevet et vigtigt fag på den politiske dagsorden

Corona har bragt rigtig meget dårligt med sig. Men Corona har også vist, hvor der er et kæmpe behov for forbedringer. Det har særligt vist sig i sundhedsvæsenet, ældreplejen, psykiatrien, skolerne og dagtilbuddene. Alle steder hvor borgere har behov for enten behandling, støtte, hjælp og pasning. Alle behov der kræver nok personale til at kunne sikre den bedstebehandling, den rettestøtte og hjælp, og have tid til kerneopgaven.

God hygiejne kan spare millioner 

Men også områder hvor mennesker er i tæt kontakt med hinanden og hvor god hygiejne er et must. Med de mange nødvendige retningslinjer, der den seneste tid har været sendt ud, har rengøringen og hygiejnen fået sin egen dagsorden. Det har gennem mange års sparekrav været et nedprioriteret område. I FOA har vi set eksempler på massive reduktioner af timeantallet til rengøring i forbindelse med de mange udbud.

Hvor der tidligere skulle gøres rent på op til 300 m2 i institutionerne, skal der nu gøres rent på op til 600 m2

Hvor der tidligere skulle gøres rent på op til 300 m2 i institutionerne, skal der nu gøres rent på op til 600 m2 – vel at mærke pr. time! Et niveau på 5-600 m2 pr. time på skolerne synes desværre ikke usædvanligt. Det har vist sig at være en nedprioritering, som i sidste ende faktisk er en større omkostning for samfundet – både helbredsmæssigt og økonomisk.

Sundhedsstyrelsen har skønnet, at korrekt håndhygiejne i daginstitutionerne vil kunne spare samfundet for et trecifret millionbeløb. Det bygger på følgende beregning: God håndhygiejne i en børneinstitution giver gennemsnitligt 3⁄4 færre sygedage pr. barn og dermed mindsket fravær hos forældrene pr. barn.

En umiddelbar effekt på ca. 445 millioner kr

Ved skønsmæssigt 500.000 børn i daginstitution (inkl. fritidsordninger) på landsplan svarer det til 375.000 fraværsdage eller forsigtigt skønnet forældres ”barns første sygedag” 275.000-300.000 dage, hvor forældrene ikke er på arbejde. Ved 1.600 kr. pr. dag vil det samfundsøkonomisk svare til en umiddelbar effekt på ca. 445 millioner kr. (lig med mistet produktion). En forkølelsesepisode hos voksne resulterer i gennemsnitligt 8,7 tabte arbejdstimer både pga. egentligt sygefravær, nedsat ydeevne på arbejdet samt pasning af egne børn, der er blevet smittet af forkølelsen.

Langsigtet strategi for hygiejneindsatsen

Netop derfor skal der vi holde fast i, at rengøring bør være et opprioriteret fag, og hvor der er behov for, at vi ikke vender tilbage til den normale hverdag. I stedet skal vi have en langsigtet strategi for hygiejneindsatsen. Problemet løses ikke alene gennem midlertidige foranstaltninger, men kræver en målrettet og langsigtet strategi, som generelt afbryder smitteveje og forebygger infektioner og vira.

På alle typer af institutioner både offentlige som private arbejdes med 'hygiejnisk rengøring'

Det centrale udgangspunkt er, at hvis rengøringen skal afbryde smitteveje og forebygge infektioner og vira, så er den almindelige rengøring ikke tilstrækkelig. Det er nødvendigt, at der fremover på alle typer af institutioner både offentlige som private arbejdes med ”hygiejnisk rengøring”, som følger de infektionshygiejniske retningslinjer fra Statens Seruminstitut. Det kræver opprioritering af såvel ressourcer som kompetencer – og som i sidste ende faktisk giver en helbredsmæssig gevinst, men også en samfundsøkonomisk gevinst.