Børn, der sidder klar ved skærmen - ikke mentalt, men fysisk for at få det berømte tilstedeværelseskryds, som skolerne - i hvert fald på vestegnen - er blevet bedt om at sikre, så kommunerne kan holde øje med fraværet.
Så kommunerne kan holde øje med fraværet
Mange kunne jo tro, at det var for at drage ekstra omsorg for de børn, der ikke kommer.
For at give lærerne og pædagogerne et grundlag for at kontakte forældrene til de børn, der havde højt fravær, så man kunne finde ud af, om det skyldes mistrivsel, misforståelser eller IT-problemer.
Så man kunne hjælpe familierne og børnene igennem en svær tid.
Jeg ved, at mange lærere og pædagoger har brugt fraværsregistreringerne til netop dette, men det overordnede formål med fraværsregistreringen er at tage børnepengene fra de familier, hvor børnene ikke deltager i undervisningen.
Skolerne og lærerne er simpelthen blevet pålagt at være dem, der med økonomisk afstraffelse som værktøj, skal tvinge forældre til at tage ansvar.
Jeg kan godt se en embedsmand i et ministerium tænke “Shit man, hvis de tog min SU, mens jeg læste, hvis jeg havde for meget fravær, så var jeg kommet til ALLE timerne”.
En barnlig og dum sammenligning
Men det er en barnlig og dum sammenligning, der ikke kan overføres i nedre socialklasse på vestegnen.
I min datters 3. klasse i Albertslund er fravær den nye Pennywise. Børnene er skrækslagne for det, selvom det kun er et par enkelte i hendes klasse, der rent faktisk forstår, hvad det betyder.
Grunden til, at man har skærpet fraværspraksissen er, at mange børn forsvandt ud af æteren under den første nedlukning.
Fraværet eksploderede.
Og selvom jeg er med på, at nogle skoler tænker, at de gør børnene en tjeneste ved at presse forældrene økonomisk til at tage ansvar for, at deres børn møder op til undervisningen, så vil jeg gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det er en langtidsholdbar løsning at gøre børn ansvarlige for familiens økonomi.
Om det er en langtidsholdbar løsning at gøre børn ansvarlige for familiens økonomi
For det er de facto det, som denne regel gør.
I stedet bør vi benytte denne skrækkelige situation, vi står i, til at give de elever, der har mest brug for det, en ekstra hånd.
Mange af min datters online-undervisningstimer startede med, at børn stadig sad under deres dyner i nattøj, ikke havde fået morgenmad, ikke havde bøgerne klar, ikke havde fået læst op Aula, så de anede ikke, hvilken time de var med i eller hvorfor.
Men de kom, så de ikke fik fravær. Fraværsregistreringer vil sikkert derfor bonne ud i de fleste regneark i Finansministeriet som succesfulde.
Men har de reelt hjulpet de børn til at følge med?
Ud over at det var en stor demotivation for alle de børn, der sad klar på ’hjemmekontorerne’, at alle undervisningstimer startede med at bruge 15-20 minutter på at gøre en lille gruppe børn undervisningsparate, så var det helt tydeligt også en kæmpe frustration pædagogisk for lærerne, at de ikke kunne hjælpe de her børn mere.
Derfor burde de slet ikke have været hjemme, men i skole
Derfor burde de slet ikke have været hjemme, men i skole. Det gælder selvfølgelig især de små børn, der nu er tilbage, men også de større klasser.
Er 5.-9. klasse ikke med i næste genåbning, mener jeg, at det må være en forpligtigelse for skolerne og kommunerne at identificere de elever, der har mest brug for det, og få dem tilbage i skolen.
Både fordi de fagligt har brug for det, men i høj grad fordi de har brug for det menneskeligt.
De har brug for det menneskeligt
Så må lærerne være til stede på skolerne, og i det omfang det er muligt lave undervisning i klassen, så børnene derhjemme kan følge med. Jeg ved, at det foregår sådan flere steder.
Pædagogerne er allerede til stede på SFO’erne og klubberne, og de kan bidrage til at få de her børn tilbage på sporet igen. Der skal fokus på at genoprette børnenes tillid til deres egne evner.
Og det skal være motivationen, der styrer fremmødet frem for truslen om fravær og økonomiske sanktioner.
Jeg bakker generelt op om de restriktioner, som regeringen har præsenteret. Men jeg mener, at vores sundhedsmyndigheders - og derfor også regeringens - svageste led har været deres manglende fokus på det psykiske aspekt under corona.
Manglende fokus på det psykiske aspekt under corona
Jeg har hørt mange forældre til meget ressourcestærke børn fortælle, at deres børn har næsten depressionsagtige symptomer. Jeg vil ikke udelukke, at det passer i nogle tilfælde, og jeg mener, vi skal gøre meget for de unge efter denne omgang.
Men vi skal passe på med ikke at sygeliggøre en hel generation. Langt de fleste børn og unge fra ressourcestærke hjem skal nok komme igennem det her.
Al statistik lige nu viser, at det er dem, der er tættest på bunden af vores samfund, der taber mest på corona-nedlukningerne. Især de børn fortjener vores fokus.
Kommentarer
Der PYLRES om børn helt ud over alle grænser. Man gør BØRN stor skade ved at man gennem hele barndommen fratager
dem muligheden for SELV at udvikle sig uden voksen opmærksomhed KONSTANT. Denne konstante opmærksomhed FRATAGER
barnet mulighed for SELV at udvikle FANTASI og KREATIVITET. Barnet FASTLÅSES i et mønster hvor det konstant SKAL "underholdes". Det skaber rastløse krævende børn der ikke lærer at finde ud af hvem disse ER i sig selv.
Det er ikke udviklende konstant at skulle have vosne til at "adsprede" barnet. Børn har INGEN direkte BARNDOM. De anbringes i vuggestuer og børnehaver. De opdrages til at NOGEN skal undeholde dem.Og at det er forbudt at "kede" sig. De kan ikke finde ud af livet når ANDRE ikke sætter dem igang hele tiden. Moar moar moar bliver der råbt så snart barnet skal være SELV fem minutter. CURLING fra ende til anden.
Og hvis man skal snakke om hvad CORONA GØR ved individer så er der sørme mange ANDRE end børn der kan rammes af ENSOMHED,ISOLATION og ALENEFØLELSER. Bliver der nogensinde TALT om alle de udsatte grupper og om dem fra RISIKOGRUPPERNE der må gå rundt fyldt med ANGST ??? . Fordi de ikke kan andet end at sidde og VENTE...på om de nogensinde kan få sig et LIV igen. Eller om de skal være "spærret inde" på grund af CORONA resten af livet. For de ved jo godt at det kan blive nødvendigt såfremt de ikke vil DØ af virus. RISIKOGRUPPERNE har været "indespærret" i over et år nu.