☰
☰
Annonce
Ågerups borgerlige krise er blot krusninger på overfladen
Tidligere CEPOS-direktør mener, at borgerligheden er i krise, og det har han skrevet en bog om. Egon Clausen anmelder.
Borgerligheden er i krise. Det mener Martin Ågerup, der i mange år var direktør for den borgerlige tænketank CEPOS.
For ham er krisen så stor, at mange ikke længere ved hvad det vil sige at være borgerlig, så nu har han skrevet en hel bog om det.
For Ågerup er borgerlighed baseret på en opfattelse af mennesket som en ufuldkommen skabning som samfundet ikke skal forsøge at lave om på.
Borgerligheden er kort sagt jordnær. Dens modsætning er socialismen, der opfatter mennesket som et offer for det samfund, det lever i.
Ved at ændre på samfundsindretningen kan man forbedre mennesket. Dette kalder Ågerup for et visionært syn.
Modsætningsforholdet mellem det jordnære og det visionære syn er et gennemgående tema i bogen.
Men det er mange år siden kommunismen har haft reel betydning i Danmark
Martin Ågerup holder med de borgerlige, mens ”socialister har mindre tiltro til, at mennesker kan tage ansvar for deres eget liv.”
Det er en påstand som ligner en fordom, og hvor han har den fra står hen i det uvisse, men han har i det hele taget meget at indvende mod socialisterne.
Mange år siden
Han gør for eksempel meget ud af at pege på den inspiration som Sovjetkommunismen har haft på danske socialister.
Men det er mange år siden kommunismen har haft reel betydning i Danmark, og når det gælder socialdemokraterne, har de aldrig været inspireret af kommunistisk ideologi.
Martin Ågerup har da også store problemer med at placere socialdemokratiet i det opstillede modsætningsforhold. Det viser sig blandt andet i hans beskrivelse af Hartvig Frisch, der var undervisningsminister i Hans Hedtofts regering.
Tankerne bygger blandt andet på en dansk tradition, der kan føres tilbage til Grundtvig
Hartvig Frischs mål var ikke at forme eleverne, så de blev socialister, men at give dem muligheden for at blive frie og selvstændigt tænkende borgere, der var rede til at tage et medansvar i et demokratisk samfund.
Tankerne bygger blandt andet på en dansk tradition, der kan føres tilbage til Grundtvig, og den har ført til folkeoplysning, folkebiblioteker, folkehøjskoler, idrætsforeninger og meget andet godt, men intet af det er med i Ågerups fortælling om det borgerlige Danmark.
Borgerlige dyder
Der findes også et begreb, der hedder borgerlige dyder. Det er sådan noget som ordentlighed i alle livets forhold, ordholdenhed, pligtetik og respekt for lov og ret.
Det er dyder som de fleste går ind for, hvad enten de er socialister eller borgerlige. Sådan har det imidlertid ikke altid været.
Det er faktisk et resultat af den indsats som borgerne i de danske byer i 1800-tallet ydede for at tæmme såvel en grådig overklasse som en uregerlig underklasse, så byerne blev til ordentlige steder at leve i.
Martin Ågerup mener, at deres fald er selvforskyldt
I tidens løb er væsentlige dele af denne klassiske borgerlighed blevet allemandseje, og set på den måde kan man sige, at borgerligheden har haft en enorm succes.
Den krise, der er tale om, er således ikke nær så stor som Martin Ågerup påstår. Den er begrænset til de politiske partier, der kalder sig borgerlige.
Martin Ågerup mener, at deres fald er selvforskyldt, fordi de har forladt deres ideologiske fundament ved at omfavne velfærdssocialismen.
Brug for at stå sammen
Men man kan med lige så god ret sige, at de har forsøgt at tage et medansvar for det samfund, de lever i, og sådanne handlinger bliver der brug for i den fremtid, der venter os og vore efterkommere.
Klimaændringer vil kræve store ændringer i samfundet, herunder indgreb i den private ejendomsret.
I den fremtid får borgerlige såvel som socialister og socialdemokrater brug for at stå sammen
Velfærdssystemerne knirker i fugerne, og den elektroniske kommunikation åbner for løgne, forførelser og forfalskninger som aldrig før.
I den fremtid får borgerlige såvel som socialister og socialdemokrater brug for at stå sammen.
Ellers får vi en krise, der er langt større end de krusninger på overfladen, som Martin Ågerup skriver om.
Martin Ågerup: ’Hvad vil det sige at være borgerlig. Et opgør med velfærdssocialismen’. 288 sider. Forlaget Grønningen1. 2024.
Kommentarer
Interessant. Jeg må formode, at han meget belejligt glider let forbi den omfordeling til fordel for velhaverne, som jo er en integreret del af borgerligheden i praksis. Og det er også forståeligt, for det lyder jo heller ikke spor rart og slet ikke som noget, pæne mennesker taler om ;-)
Men faktisk er denne omfordeling selve årsagen til, at et borgerligt domineret folketing ville være noget nær utænkeligt, hvis det lige var for det, at venstrefløjen er så influeret af tossede akademikeres tåbeligheder, der kan få alt andet til at se meget mere appetitligt ud, end det egentlig er.
For "borgerlig" ordentlighed og hæderlighed er jo overhovedet ikke kontroversielt blandt almindelige mennesker. Heller ikke de almindelige vælgere på venstre side. Tværtimod.
Man må jo forstå at Martin "Tågerup" mener at en af de gamle "dyder" for de mest velstillede var underbetaling af de ansatte på landet eller fabrikkerne i byerne. Det blev langsomt ændret lidt efter lidt efter systemskiftet i 1901, hvor fagforeningerne begyndte at få mere indflydelse i samfundet, men det holdt hårdt og skete ikke med bøndernes eller fabriksejernes gode vilje at arbejdstiden blev sat ned og lønningerne steg, så de almindelige lønarbejdere også kunne leve af det og begynde at spare sammen til eget hus som først rigtig kom i gang efter 1960.
Egoismen er i krise!
Med lov skal land bygges!
Men hvilken lov forhindrer at den kloge narrer den mindre kloge?
Hvilken lov forhindrer at historien gentager sig?
Hvilken lov forhindrer at de menneskeskabte aktiviteter i længden udrydder menneskeheden?
Sund fornuft vil nogen sige.
Uddannelse vil andre sige.
Forskningsbaseret viden vil et virvar af halvstuderede forskere sige.
Fagforeninger lyder svaret set i et mindre århundredelangt perspektiv.
Kunstig Intelligens og politikere med ideologiske håndbagager.
Den der står med opgaven i et virvar af love og regulativer og overordnede modeord udsendt fra FNs klimapaneler der popper op overalt i hele verden.
“borgerligheden er i krise”
Jotak!
Men hvad med medmenneskeligheden?
Hvad med den sunde fornuft?
Menneskeheden var engang delt i socialister og i borgerlige og i liberalister!
I dag er verden snarere delt i lemminger der har fået enten CO2 eller ferier eller diktatorer på hjernen!
Egoismen går sin sejrsgang over jordkloden.
Forskningsbaseret viden puttet i de højeste lønninger…
Hvem fanden gider høre på medarbejderen der kørte med trucken hos Nordic Waste i Randers!
Ikke chefen, ikke milliardæren, ikke kommunen, ikke fagforeningen, ikke naboerne, ikke kollegerne, ikke….
Den sunde fornuft var pift borte….
Kun lønningslisten og den næste ferierejse og landbrugets gyllelugt stod klar i hukommelsen.
“borgerligheden er i krise“
What did you learn in School today?
Man lærer hele livet!
Den kunstige intelligens har overtaget for længst…
Kun børn kan fortsat tænke selv og gør det gerne.
Sund fornuft og folk i almindelighed!
Vi er for længst overtaget af behagelighed!
Overvægten må kommunen og staten og den privatpraktiserende læge overtage!
Og ferien er all-inklusive på alle klasser!
Borgerligheden har for længst sejret!!!
Nu leder vi efter prügelknaber!
Det blev landbruget!
Landbruget er i krise som aldrig før!
Borgerligheden har overtaget alt!
En prygelknabe er altså en dreng, der får eller skal have prygl! Nu er det heldigvis især i overført betydning, ordet stadig bruges i dansk sprog, også selv om det vist er et af de ord, der er på retur i brug. I den overførte betydning er en prygelknabe en person, der får alle kløene for et eller andet.
Landbruget får kløene for at borgerligheden vandt det politiske Danmark!
Socialister rejser som aldrig før. Borgerligheden har overtaget deres vaner.
De borgerlige er blevet liberalister der selv og kun selv bestemmer den næste destination - helst Thailand!
Borgerligheden har sejret ad “menneskeskabt klimakrise til”.
Krisen er at flovheden over egen borgerlighed samler sig om den nye prügelknabe landbruget!
Landet der flød i mælk og honning!
Skider nu i egen rede!
Af det hvoraf alting kom!
1. Der er et yndigt land,
det står med brede bøge
//: nær salten østerstrand; ://
det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark,
//: og det er Frejas sal. ://
Og overskuddet skabte alt det vi kender!
Borgerligheden vandt og vikingerne skiftede bådene ud med flysæder og erobrede hele verden!
Alt imens hadet til det yndige land voksede og voksede!
Borgerlighedens dårlige samvittighed!
Hadet til landbruget!
Og du kan alt sammen læse om det i Politikken:
Jeppe på Bjerget eller Den forvandlede Bonde er en komedie af Ludvig Holberg fra 1722. Komediens titelfigur er fæstebonde i den fiktive landsby Bjerget på Sjælland og i klemme mellem sin kone Nille og ridefogeden. Nille er meget hård mod Jeppe, fordi han drikker pengene op og så elsker hun sin krabask Mester Erik. Desuden ydmyges han socialt ved at hun ligger i med degnen. I stedet for at prøve at løse sine problemer rationelt, fortrænger han dem ved et voldsomt drikkeri – og forstærker dermed problemerne så meget at de på det nærmeste bliver uløselige.
Og er du i tvivl om den historiske sammenhæng, ja, så har Jeppe skiftet køn og er erstattet af ingen mindre end borgerlighedens liberale forsvarer nummer et:
Inger Støjberg.
Borgerlighedens prik over i’et Politiken nyder det!
Endelig har de fundet årtiers mangel på en prügelmädschen og lever op til Mette Frederiksens historiske placering af Danmark anno 2024!
Historien gentager sig!
Vi skriver 1938!
Da borgerlighedens Korsbæk var på sit højeste!
Uden at nogen vidste det!
Og fjendehadet voksede og voksede!