Bastion er faldet: Finansministeriets regnemaskine bliver rød

Flere offentligt ansatte kan være en investering, som lønner sig for staten, viser opgørelse.
Flere medarbejdere i skattekontrollen har været en markant gevinst for statskassen - stik imod hvad regnemodellerne sagde-

Siden folketingsvalget i 2019 er der løbende blevet afsat penge til i fire etaper at ansætte i alt 1.000 nye medarbejdere i skattekontrollen, og ifølge Finansministeriet vil det øge det økonomiske råderum med i alt 1,2 milliarder kroner i 2024.

Det er første gang, at Finansministeriet konkluderer, at offentlige investeringer er netop det, en investering, og ikke bare en udgift.

Finansministeriet har udsendt en pressemeddelelse, hvor man kan læse følgende:

"Skatteministeriet har i forlængelse heraf udarbejdet Effektanalyse af skattekontrol, som er offentliggjort d. 10. marts 2022. Analysen skal ses i lyset af den aftalte ansættelse af 1.000 ekstra årsværk til skattekontrol. Omtrent halvdelen af de 1.000 ekstra årsværk er allerede ansat i 2020 og 2021."

Bag den måske lidt kringlede og ikke særlig informative meddelse ligger der sig lidt af et nybrud gemt. For analysen viser, at ansættelsen af flere medarbejdere i SKAT har givet en positiv effekt for statskassen.

Det siger måske sig selv, men i Finansministeriets regnemodel har det været sådan, at selv medarbejdere i SKAT udelukkende har været regnet som en udgift.

Et gennembrud

Enhedslistens finansordfører Rune Lund, der har fået beregningerne lavet, betegner det som et "gennembrud" i en seks år lang kamp for mere retvisende regnemodeller.

"Finansministeriet har nu gjort op med deres årelange tilgang om, at medarbejdere i skattekontrollen kun er en udgift – selvom ofte tjener deres egen løn hjem 20,30,40 gange eller mere," skriver han på Facebook.

Det er, ifølge finansordføreren, det første store opgør med Finansministeriets regnemaskine. Noget som ifølge Rune Lund vil få positive konsekvenser for den måde man kan lave skattepolitik på:

"Vi får et værn mod den ødelæggelse af SKAT, vi tidligere har set. For de manglende indtægter i milliardklassen skal nu indregnes, hvis der skæres ned på skatteforvaltningen i fremtiden."

"Det er ikke hver dag, at man kan hive en stor, strukturel sejr hjem. Og så bliver den endda bare annonceret i en helt almindelig pressemeddelelse fra Finansministeriet.
Men det skete i dag."

 

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Danmark er ikke blevet et af verdens rigeste, fredeligste og mest velfungerende lande i verden på trods af velfærdsstaten. Danmark er blevet et af verdens rigeste, fredeligste og mest velfungerende lande i verden på grund af velfærdsstaten.

Det har været bevist i snart 100 år.

Men på det seneste er velfærdsstaten ligesom blevet overrendt af uintegrerbare væsner som gerne mæsker sig sig i rigdommen - på den gode side af 90 mia kr mæsker de sig. Vi takker for velfærdsstaten.

Uden de mennesker i nød vi i Danmark har givet husly ville det danske erhvervsliv være i mere end alvorlige vanskeligheder. Så ville der være mangel på arbejdskraft på flere hundrede tusinde. Lige nu mangler der akut 25.000 - 50.000 for at dække arbejdsmarkedets behov. Ud af de ca. 550.000 og efterkommere i Danmark er langt de fleste i arbejde og bidrager til det danske samfund. Og over de næste 10-15 år vil der bare inden for det offentlige være behov for op mod 80.000 ansatte inden for stort set alle fagområder grundet store årgange, som går på pension. Alle de ukrainske flygtninge der er på vej til Danmark for arbejdstilladelse fra dag et. Og erhvervslivet har givet udtryk for de stort set kan finde arbejde til alle der vil. Jeg kender personligt mange fra ikke vestlige lande. Og de er ALLE i arbejde. En del har startet deres egen virksomhed. Også i det danske forsvar finder du en del personale fra ikke vestlige lande og deres efterkommere.

Danmark vil få et sort behov for at få arbejdskraft tilført udefra de kommende mange år. Også fra ikke vestlige lande. Og hvis de er som dem jeg kender, så skal de være velkommen.

Men i din globalisering proces vil Danmark ophør.Velfærdssamfund forsvinde og uligheden forøges.

Det er et nybrud. Velkommen til det.

Måske kunne Claus Hjort Frederiksen allerede have fået sin retssag, hvis der ikke havde været givet (top)skattelettelser i det omfang, der blev for et par regeringer siden.

Og der havde måske været nogle, der havde regnet ud, at nok af dygtige lærere, sygeplejersker og læger er en fantastisk investering, der kommer mange gange igen, fordi borgerne holdes opdaterede på viden og kunnen og i god form - også til arbejdsmarkedet.

Kommentar:

Regnemodellerhar selvfølgelig sine fejl, nøjagtigt som målsætninger..

Så alt i alt, er det et positivt tiltag med at ansætte flere personer i Skat, man ser det jo også i diverse kommuner, som ansætter personer til at komme Social-Bedrageri til livs, her er der også en økonomisk gevinst...

God aften,
Erling Drews...

Regnemodeller er bygget efter nogle forudsætninger.
Forudsætningerne er afgørende for resultaterne af modellernes beregninger.
"Vi antager, at ..."
Eks: "Vi antager, at den danske befolkning er så arbejdssky, at alle lægger sig på sofaen derhjemme, hvis de kan få 19.400 i månedlige dagpenge før skat, i stedet for et job til en månedlig løn på 25.000+feriepenge+pension."

Eks:
Der skal åbenlyst nu laves om på nogle forudsætninger i mange, mange modeller.
Der skal f.eks. tilføjes op til flere elementer i ligningerne om "komparative fordele", f.eks. forsyningssikkerhed, lageropbygning, miljø, CO2, leverandør, varernes oprindelsesland osv osv.

Så gælder det bare om at finde det gyldne antal, hvor man får det maksimale ud det.

Det er meget som med S-togene i gamle dage, hvor man kunne køre måneder uden at møde en kontrollør, hvilket naturligvis blev udnyttet af talløse gratister. Så begyndte der at komme flere og flere kontrollører, samtidig med at bødetaksten fik et nøk opad, og det var allerede fra starten åbenlyst for enhver, at de ingen problemer havde med at tjene deres løn hjem og mere til.

I de helt gamle dage var der ikke kontroløre i S-togene, derimod var der kontrol på perronen, hvor man skulle vise eller købe billet for at komme med toget.

"Der kommer altid en sporvogn og en pige til ..."

Ja, "det gyldne antal" kan jo også være politisk bestemt.
F.eks. var "det gyldne antal" jo de ca. 7.000 ansatte i det dengang nye SKAT (2007-agtigt).

Det er jo sådan det er...tillid er godt, kontrol er bedre.
Den "menneskelige" faktor skal altid med i alle beregninger.

OK, 18.000.000.000 kr. ekstra til forsvaret årligt. Det er en ordentlig bunke penge. Og det er bekymrende, at de ikke er et udtryk for behov. Men udelukkende af principielle årsager om 2% af BNP til forsvarsudgifter. Men hvad nu hvis forsvaret slet ikke har brug for så mange ekstra penge for at opfylde behovet? Hvad nu hvis 10.000.000.000 kr. ekstra årligt er mere end nok?

Eller skal vi have et forsvar, som igen skal til at brænde penge af hvert år til december for at få dem brugt før det nye budgetår pr. 01. januar?

De her 18.000.000.000 kr. ekstra årligt er en total overilet beslutning, som får de små blå drenge til at tisse i bukserne af overiver som om de har fået en racerbane i julegave. Klap lige hesten, før det her kammer over.

Det er nok at kunne forsvaret landet en gang ad gangen. Ingen er tjent med at have et overdrevet forsvar.

18.000.000.000 kr. - beløbet skal nåes i 2033.
Danske regeringer har vist været fantasifulde til at bogføre ulandshjælp o.a. under forsvaret.

Så mon ikke det kommer til at gå.

2% af BNP.
Økonomer ææælsker jo den slags.
Uanset hvilket belæg der er for satsen.

Det gælder jo også 3%, 60%, 0,5% af BNP iflg budgetloven.

Der er - så vidt jeg ved - ikke noget som helst videnskabeligt eller empirisk grundlag for de EU- og Eurolandsatser. Men de blev overholdt aldeles rigidt i rigtigt mange år. Selvom det var tilfældigt fastsatte satser.

Annonce