En million grønne biler på vejene i Danmark om 10 år vil samfundsmæssigt være for dyrt. Men omvendt vil en halv million ikke gøre det store for at nedbringe CO2-udslippet.

Sådan lyder det fra formanden for Bil- eller Eldrup-kommissionen, som kommissionen populært også kaldes efter dens formand, Anders Eldrup, der mandag præsenterede dens rapport på et pressemøde.

Selv om Bilkommissionen kommer med fire forslag til, hvordan Danmark kan få henholdsvis 500.000, 600.000, 750.000 og en million elbiler - ved udgangen af årtiet - så lægger Anders Eldrup ikke skjul på, at tallet 750.000 er det mest realistiske.

Skulle vi hellere finde andre at reducere CO2 på

 

"En ting er, hvad det koster statskassen," siger den tidligere departementschef i Finansministeriet og direktør i DONG Energy. "Noget andet er det samfundsøkonomiske. Vi skal have reduceret CO2-udledningen. Men hvis vi driver det meget vidt, så er spørgsmålet, om det er en for dyr måde at reducere CO2 på? Skulle vi hellere finde andre at reducere CO2 på, som ikke koster lige så meget, så vi stadig når målet om de 70 procent.”

Sidstnævnte mål, nemlig at reducere Danmarks udledning med 70 procent (i forhold til 1990) inden 2030, er besluttet af Folketinget (samtidig skal landet være  CO2-neutralt i 2050). Reduktionen på 70 procent svarer til til 20 millioner tons CO2.

Nedsat af VLAK-regeringen

Bilkommissionen blev nedsat i 2019 af den daværende VLAK-regering.

Bilkommissionen har haft som opgave at komme med gode idéer til, hvordan et stop for salg af benzin- og dieselbiler i 2030 bedst kan realiseres, samtidig med at det er muligt at fastholde statens provenu på personbilområdet.

I kommissoriet er målene formuleret således, at ”alle nyregistrerede personbiler senest fra 2030 er lavemissionsbiler og fra 2035 nulemissionsbiler”.

Ved indgangen til 2019 kørte15.000 elbiler rundt på de danske veje.

Ifølge Klimarådet, der rådgiver regering med hensyn til klimapolitik, skal det tal dog allerhelst 100-ganges, så der i 2030 er 1,5 million elbiler i den danske bilpark, hvis privatbilismen for alvor skal bidrage til målene i 2030 og efterfølgende 2050.

Sikre ligevægt

Dilemmaet er imidlertid, at på den ene side har den danske statskasse indtægter fra såkaldte bilrelaterede afgifter for cirka 50 milliarder kroner om året. Og på den anden er det nødvendigt også at reducere CO2-udslippet fra bilerne i Danmark, hvis man skal få styr på klimakrisen. Stik mod ønskerne har transporten som den eneste sektor øget sit udslip af CO2 de seneste år. Ganske vist kører biler og lastbiler nemlig længere på literen. Men der bliver flere og flere af dem.

Nu er det blevet transportsektorens tur

 

"Nu er det blevet transportsektorens tur," som Anders Eldrup udtrykker det med henvisning til, at hvert syvende kilo CO2, vi udleder, kommer fra vejene

Ifølge Anders Eldrup er der dog ingen nemme løsninger, fordi Bilkommisssionen nok har skulle finde en måde at få flere elbiler ud at køre på vejene og dermed nedbringe CO2-udslippet. Men samtidig har Bilkommissionen også helst skulle finde en måde at gøre det på, som hverken koster statskassen eller samfundsøkonomien noget og som samtidig ikke har en fordelingsmæssig slagside (mellem både rig/fattig og by/land).

»Man godt skrue en model sammen, hvor man får én million elbiler i 2030. Men det vil være en meget dyr løsning for samfundsøkonomien. Derfor kan vi ikke anbefale modellen, der giver én million el-biler,« siger Anders Eldrup.

»Vi mener, at modellen omkring 750.000 elbiler i 2030 har balance. De andre modeller går til yderkanten.«

Nye afgifter

Pengene til omlægningen af bilparken skal findes ved et nyt, grønt bilafgiftssystem, som skal gøre den grønnere.

Bilkommissionen har derfor udarbejdet en ny model for bilbeskatningen med forskellige såkaldte stilleskruer i skattesystemet. Blandt andet foreslår Bilkommissionen at afskaffe de nuværende regler om tillæg og fradrag i registreringsafgiften afhængigt af bilernes brændstofforbrug per kilometer og erstatte det med en mere målrettet afgift, hvor registreringsafgiften vokser markant i takt med bilernes udledning af CO2 per kilometer.

Springe ud på det dybe vand

 

Selv om Bilkommissionen ikke foreslår roadpricing, fordi teknologien stadig ikke er tilstede (Anders Eldrup beskriver det som at "springe ud på det dybe vand"), så foreslår kommissionen, at der fra 2023 indføres en afgift for benyttelse af den danske vejinfrastruktur på 1000 kroner per år for alle køretøjer – både danske og udenlandske.

Blandt nyskabelserne er også forslaget om en passagerafgift på 100 kroner ved flytransport. Statens indtægter skønnes at blive cirka 1,25 milliarder kroner om året, men først efter, at luftfartsbranchen er blevet normaliseret på bagkant af coronakrisen.

Stigende priser

Vælger politikerne de 750.000 el- og/eller hybridbiler i 2030, vil det medføre en CO2-reduktion på 0,9 tons. Prisen for statskassen vil i det tilfælde blive på 2,9 milliarder kroner, den gennemsnitlig afgiftsstigning for en konventionel bil vil blive på 2300 kroner årligt og besparelsen i afgiften på en gennemsnitlig elbil omvendt på 2000 kroner årligt.

Til gengæld vil en million el- og hybridbiler resultere i en CO2-reduktion på 1,5 mio. tons, en udgift for statskassen på fire milliarder kroner, en afgiftsstigning på 5900 for en konventionel bil - samt en besparelse i afgiften på gennemsnitlig elbil på 1500 kroner årligt.

Anders Eldrup understreger, at selv om der er tale om et "beskedent bidrag" til nedbringe CO2, så er der dog stadig tale om et bidrag.

Den kan yde et bidrag, et vigtigt bidrag

 

"Der er flere knapper at dreje på," siger formanden for Bilkommissionen. "Men persontransporten kan ikke løse 70 procentmålet. Den kan yde et bidrag, et vigtigt bidrag. Det er ikke så stort i 2030, men det kan være ganske stort på den længere bane."