Når man slentrer gennem Den Gamle By i Aarhus, genoplever man sit eget og sin families liv i et større, historisk perspektiv.

Her er gaden fra 2014 med solcenter, jazzbaren Bent J, Blockbuster, pizzeria og 7-eleven.

Her er Føtex, grammofonplader i Pouls Radio og i Bogcentralen i 1974-gaden er der brugte pornoblade bag et forhæng med påskriften "Er du under 18, så læs et Anders And-blad".

I 1927-kvarteret oplever man de farvestrålende husgavle fra dengang biler begyndte at dukke op i bybilledet, da bedstemor og bedstefar var unge, handlede i Schous Sæbehus og drømte om at få en telefon med ledning, som den man kan opleve i Den Gamle By.

Tilbage i 1864-bydelen præger hestevogne et bybillede, som det H.C. Andersen oplevede, da Danmark blev til.

Man bevæger sig nemlig ud på en tidsrejse, når man går ind i Den Gamle By, bliver overvældet af indtryk og først når man slår mave efter et stjerneskud i Gæstgivergården, opdager man, at selv maden er en del af fortællingen om danskernes liv i byerne.

Det er alt sammen så folkeligt, farverigt og dybt fascinerende

I Den Gamle By er alting 1:1. Husene har den rigtige størrelse, de ser ud, som de så ud i de bymiljøer, hvor de oprindeligt stod.

Her lugter, lyder og føles det som at være dér selv, og det er man jo også; man er midt i en totaloplevelse.

Den Gamle By formår at fortælle om historiske bymiljøer ved at gøre almindelige menneskers hverdag så levende, at også folk, der ikke plejer at gå på museum, fristes af gammelbyens herligheder.  

Det er alt sammen så folkeligt, farverigt og dybt fascinerende.

Regnebrættet

I 28 år har historikeren Thomas Bloch Ravn været direktør i Den Gamle By, og inden han holder ved månedens udgang, giver han stafetten videre i form af en moppedreng af en bog, ’Drømmen om Den Gamle By’, der åbner ind til maskinrummet i et af landets mest folkekære museer.

I Bloch Ravns tid er det årlige besøgstal fordoblet fra 2-300.000 i de første år til mere end en halv million besøgende nu om stunder.

Turistorganisationen Visit Denmark har dokumenteret, at Den Gamle By er Danmarks mest kendte museum, og som attraktion er den nummer tre lige efter Legoland og Tivoli.

Thomas Bloch Ravn har som direktør i Den Gamle By samarbejdet med fem borgmestre i Aarhus, 13 kulturministre og fem statsministre.

På Nationalmuseet har der været fire direktører, Moesgaard Museum og kunstmuseet ARoS har begge slidt tre direktører op, mens Bloch Ravn tålmodigt har fortsat arbejdet i Den Gamle By.

Det er også værd at huske store projekter som byhistorien Aarhus Fortæller

Når regnebrættet gøres op, er det værd at nævne genskabelsen af den københavnske Møntmestergård fra 1863 i årene 1996-2009.

Herefter fulgte skabelsen af 1927-kvarteret, 1974-bydelen, Sydhavnen, 2014-gaden og en ny hovedindgang, der lyst og venligt byder folk indenfor, og samtidig føjer sig hjemmevant til Ceres-bydelen i Aarhus.

Det er også værd at huske store projekter som byhistorien Aarhus Fortæller, samt integrationen af Dansk Plakatmuseum, Kunstkammeret, Smykkeskrinet og Museet for Dansk Bladtegning, der alle i dag er dele af Den Gamle By.

Bag alle disse tiltag og aktiviteter ligger et syn på museumsvirksomhed, der er værd at give videre til fremtidens museumsfolk.

Erindringsrum

Thomas Bloch Ravn har fra først til sidst ønsket at skabe et museum om folk og for folk flest. Visionen var og er at skabe et levende museum, der sætter fortællingen om mennesker i centrum, fremfor en dyrkelse af enkeltstående objekter.

Modeller og montrer er slet ikke, hvad han går efter. Derimod er det helt i hans ånd, når der på en trappe i en opgang står en gulvspand med karklud i.

Den kan nemlig give ældre, demente erindringen tilbage om en ungdom med masser af gulvvaske i byens opgange.

Den Gamle By er i Thomas Bloch Ravns tid blevet et frilandsmuseum for og om hele folket

Den slags erindringsrum for demente arbejder man målrettet med i Den Gamle By, ligesom man har et godt øje til håndværk; så godt, at unge lærlinge valfarter til gammelbyen for at få viden om deres fag, og får en god portion faglig stolthed med hjem i rygsækken.

Den Gamle By er i Thomas Bloch Ravns tid blevet et frilandsmuseum for og om hele folket, ikke bare for de udvalgte få, der er kommet på museum siden guldalderen.

Folkets tjener

I ’Drømmen om Den Gamle By’ får vi hele historien om visioner, processer og tanker bag udviklingen af et folkeligt, moderne og indbydende museum, hvor det er tilladt at hygge, grine og røre ved tingene.

En skrappere forlagsredaktør ville nok have strammet en anelse i den omfangsrige bog.

'Drømmen om Den Gamle By' er et must for museumsfolk

I stedet får vi altså den ægte vare og den fulde fortælling om direktøren, der blev folkets tjener, så sandt som publikum til syvende og sidst er hans arbejdsgiver.

'Drømmen om Den Gamle By' er et must for museumsfolk, kulturpolitikere og enhver, der spørger sig selv, hvem er vi, der befolker gaderne i Danmark? 

Bogen giver en del af svaret. Den Gamle By supplerer med lidt af en oplevelse, for nu at sige det på jysk.

 

Thomas Bloch Ravn: ’Drømmen om Den Gamle By. Erindringer og eftertanker fra en menneskealder som museumsdirektør’. 460 sider. Illustreret. 300 kroner. Udgivet af Den Gamle By.