Borgmestre anbefaler: Lokalaftaler giver bedre folkeskole

Lokale arbejdstidsaftaler har givet bedre samarbejde om skolen, mener to borgmestre. Mange kommuner har nemlig aftaler, mens en kommission arbejder videre med en central aftale
En ny central arbejdstidsaftale for folkeskolelærerne. Det var et af de helt essentielle krav ved overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked i foråret. Aftalen skulle erstatte det lovindgreb, der blev vedtaget i kølvandet på lockouten af lærerne i 2013, og som betyder, at lærernes arbejdstid i dag er fastsat ved lov.

I forbindelse med OK18 blev det aldrig til en central aftale. Forhandlerne endte i stedet med at nedsætte en kommission, som over de næste år skal drøfte forskellige modeller for en ny arbejdstidsaftale. Kommissionen har afholdt første møde – en opstartskonference – i slutningen af september måned.

3 ud af 4 kommuner har en lokal aftale

Alle lærere er dog ikke uden arbejdstidsaftale i dag. På trods af manglende nationalt forlig mellem KL og Danmarks Lærerforening, så har en lang række kommuner på egen hånd indgået lokale aftaler om lærernes arbejdstid. Ifølge en opgørelse fra Danmarks Lærerforening har i alt 72 ud af landets 98 kommuner indgået en lokal arbejdstidsaftale eller en såkaldt ”fælles forståelse” om lærernes arbejdstid. Det betyder, at 73 procent af kommunerne allerede har en form for aftale.

Aftalerne eller ”forståelserne” kan blandt andet handle om, hvor meget tid lærerne skal have til forberedelse, muligheden for hjemmearbejde, og hvor mange undervisningstimer de skal have i løbet af året.

Lokale arbejdstidsaftaler

En ”arbejdstidsaftale” er en egentlig aftale mellem kommunen og den lokale kredsafdeling i Danmarks Lærerforening. En aftale, som forpligter begge parter, og som gælder, indtil den udløber eller opsiges af en af parterne. En ”fælles forståelse” er i udgangspunktet mindre forpligtende, men kan indeholde mange af de samme elementer som en arbejdstidsaftale.

Skolevæsenet går frem med et bedre samarbejdsklima

Men hvad er egentlig forklaringen på, at kommunerne som arbejdsgivere vælger at indgå arbejdstidsaftaler med lærerne? I Ballerup Kommune har det handlet om at skabe et godt samarbejde med lærerne om folkeskolen, fortæller borgmester Jesper Würtzen (S).

Og vi kan se, at vores skolevæsen er gået frem – vi har bedre eksamenskarakterer, vi har bedre trivsel


”Vi får det ud af det, at vi samarbejder med lærerne om at få en bedre skole. Vi har forståelse for, at det er godt for lærerne og for samarbejdsklimaet, at det er aftalt, at der skal være tid til individuel forberedelse, tid til fælles forberedelse, tid til undervisning og så videre. Og vi kan se, at vores skolevæsen er gået frem – vi har bedre eksamenskarakterer, vi har bedre trivsel, og vi synes, at der er et godt miljø med et godt samarbejde mellem lærere, ledelse og forældre.”

Jesper Würtzen kender om nogen de forskellige roller på skoleområdet. Han er selv uddannet skolelærer, han har været faglig aktiv, og han har været skoleinspektør, inden han blev borgmester.

”Vi vil jo gerne have et godt forhold til vores medarbejdere. Det er min opfattelse, at vi har det godt samarbejde, hvor vi er enige om, hvad vi skal, samtidig med at lærerne har nogle ordentlige vilkår.”

Konflikten i 2013 handlede bl.a. om, at kommunerne ønskede mere fleksibilitet. Sætter I ikke den fleksibilitet over styr, når I laver arbejdstidsaftaler?

”Langt det meste af tiden er det jo lederen, der bestemmer. Også den individuelle tid er genstand for en drøftelse med ledelsen, og beslutningen om at bruge mere tid på at forberede undervisningen i en bestemt klasse eller et bestemt fag sker på baggrund af den sparring, man får med lederen. Så vi synes ikke, at vi fjerner fleksibiliteten eller ledelsens mulighed for at påvirke opgaven. Men jeg er også nødt til at sige, at på en skole skal lærerne i høj grad selv kunne lede og tage ansvar for sig selv.”

Jeg har da fornemmet, at der kommer lærere fra nogle af de skolevæsener, hvor man ikke har det gode samarbejde

Han fremhæver, at en ordentlig forberedelse er meget vigtigt – ikke kun for eleverne, men også for lærerne: ”Det er jo lærerne, som står ude i klassen med 3.B. Og hvis ikke undervisningen er forberedt, så rammer det dem selv i hovedet.”

Håber på lokal fleksibilitet

Ud over at skabe en bedre folkeskole, så håber Ballerup-borgmesteren også, at aftalen vil gøre kommunen til en mere attraktiv arbejdsplads:

”Jeg har da fornemmet, at der kommer lærere fra nogle af de skolevæsener, hvor man ikke har det gode samarbejde, og de søger så ind hos os. Så på den måde kan det godt være med til at tiltrække medarbejdere”.

Overenskomstforhandlingerne endte som nævnt med, at en kommission nu skal komme med anbefalinger til, hvordan en ny arbejdstidsaftale skal skrues sammen: Ballerup-borgmesteren håber, at det vil lykkes at lave en aftale, som også vil give spillerum til at tage lokale hensyn:

”Jeg håber, at man får lavet en aftale om lærernes arbejdstid. Men der er jo meget forskellige kulturer og prioriteringer på skolerne rundt om i landet, så jeg håber også, at det bliver en aftale, hvor der er mulighed for at påvirke sagerne lokalt.”

Vil vise, at lærerne er værdsat

I Randers sidder Jesper Würtzens borgmesterkollega Torben Hansen (S). Da Randers Kommune i marts sidste år valgte at indgå en lokal aftale, handlede det ifølge Hansen om at værdsætte lærerne som faggruppe:

”Formelt er det en aftale mellem skolechefen og lærerforeningen, som byrådet har ønsket skulle indgås. Det har vi, fordi vi gerne vil vise denne faggruppe, at den er værdsat, og derfor skal have gode og gennemskuelige arbejdsvilkår. Aftalen viser også at vi tager vores personalepolitik ret alvorligt, medarbejderne er vores vigtigste ressource til at yde den service borgerne forventer,” forklarer Torben Hansen over for Netavisen Pio.

Uden at kende alle øvrige aftaler, er vi ret glade for formuleringerne om, at den enkelte lærer har en timepulje, som de selv prioriterer

”Vi har forsøgt ar ramme en balance mellem forventninger til opgaveløsningen og støtte til at løse opgaverne. Det kan vi gøre på en måde, der er præget af lokale forhold, så aftalen afspejler netop vores skoler,” fortsætter Randers-borgmesteren.

Er glad for timepulje til lærerne

Men inden den centrale arbejdstidskommission kommer med et udspil, kan kommuner uden lokale aftaler måske lade sig inspirere af nogle af de aftaler, der allerede er indgået.

Torben Hansen, har I nogle konkrete erfaringer fra jeres arbejdstidsaftale, som I vil anbefale andre kommuner, der endnu ikke har en sådan aftale?

”Uden at kende alle øvrige aftaler, er vi ret glade for formuleringerne om, at den enkelte lærer har en timepulje, som de selv prioriterer i forhold til en række øvrige opgaver. Vi har brug for, at den ansvarlige lærer selv kan vurdere, hvornår noget er vigtigere end andet,” lyder anbefalingen fra Torben Hansen.

”Vi har aftalt en evaluering af aftalen i dette skoleår, og i den forbindelse kan der fremkomme andre erfaringer, som vi af gode grunde ikke kender endnu,” slutter han over for Netavisen Pio.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Annonce