Cafe-ejer: “Giv de unge en anstændig løn”

Opfordring til klynkende arbejdsgivere: Stop klynkeriet og kom til tegnebogen
Foto: Privat
Jan Bansø, cafe-ejer
Cafeejer Jan Bansø fra Sønderborg er træt af at høre på klynkende arbejdsgivere, der aktuelt beklager sig over mangel på ung arbejdskraft.

I stedet for at beklage sig over at de unge vælger job som eksempelvis podere, så burde arbejdsgiverne i stedet give en mere konkurrencedygtig løn.

Medierne har de seneste uger nærmest flydt over med arbejdsgivere - ikke mindst inden for hotel- og restaurationsbranchen - der beklager sig over, at de unge ikke gider arbejde i branchen længere.

Mange arbejdsgivere har beklaget sig over, at mange unge hellere vil arbejde som podere, hvor lønnen ved første øjekast er bedre. Branche- og arbejdsgiverorganisationer og flere blå partier kræver, at der åbnes yderligere op for udenlandsk arbejdskraft. Blandt andet ved at sænke beløbsgrænsen.

Man Jan Bansø har en helt anden tilgang til sagen:

En timeløn på 150 kroner i timen er mere rimelig

“Stop klynkeriet. Giv de unge en anstændig løn. Jeg forstår godt, at unge over 18 år rynker på brynene over 100 kroner i timen. Man skal efter min mening væsentligt højere op. En timeløn på 150 kroner i timen er mere rimelig,” siger Jan Bansø til Netavisen Pio. Bansø ejer Sønderborg-cafeen Cafe Kjukken - opkaldt efter den folkekære sanger Kim Larsens mangeårige band.

Han forstår godt, at de unge, der netop lige har vundet deres frihed efter måneders nedlukning lige vil nyde sommeren, men de vender meget snart tilbage til hotel- og restaurationsbranchen, spår han:

Helt midlertidigt problem

“Problemet er helt midlertidigt. Og ja, mange er podere lige i øjeblikket, men hvis man giver en anstændig løn, så kan man godt konkurrere med poder-lønnen. Så jeg synes, at arbejdsgiverne i vores branche skulle droppe klynkeriet og i stedet komme til tegnebogen. Så skal de nok få ung arbejdskraft,” lyder det fra Bansø.

Problemet er helt midlertidigt

Cafe Kjukken har ikke overenskomst, men Bansø stiler efter at matche overenskomsten.

Bansø og Kjukken har aktuelt ikke nogen problemer med at rekruttere arbejdskraft:

“Jeg har dem, jeg skal bruge,” siger han.

Den rene timeløn for en ufaglært cafe-medarbejder dækket af 3F-overenskomst får 142 kroner i timen. Hertil kommer blandt andet tillæg for eventuelle skæve arbejdstider og pension.

Til sammenligning får en ufaglært poder i det syd- og sønderjyske dækket af FOA-overenskomst 130 kroner i timen inden for normal arbejdstid.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Kommentar:

Jeg er helt enig i, at det er ulideligt at høre klynkende arbejdsgivere...Danmark er er jo indrettet sådan, at lønmodtagerne skal sælge sin arbejdskraft, og denne arbejdskraft; går selvfølgelig for det meste til den der har et ordentligt arbejdsmiljø, og et anstændigt løn-niveau..

Med Venlig Hilsen,
Erling Drews....

Ja hvad er det egentlig arbejdskraften sælger? Det spørgsmål bør DI sætte sig for at svare på. Svaret kunne være at det offentlige forvrider konkurrencen ved at tilbyde bedre job end i de liberale (døgnflue-)erhverv. Men i stedet for at at blive mistænkt for at tænke som NB, kunne DI undersøge hvad der kendetegner et godt job. Døgnfluejob unden medbestemmelse og et godt arbejdsmiljø kompenseres kun med et: en meget høj løn for et lortearbejde.

Det som arbejdsgiverne klager over er, at de ikke kan udnytte de unge. En løn på 100 kr. er komplet latterlig. Slaveri er afskaffet. Og tyske tilstande, hvor 50% af landets indbyggere stort set intet ejer og lever på et eksistensminimum for at gøre den vellønnede del af den tyske befolkning i stand til at leve det bekvemme liv på deres bekostning skal vi ikke have i Danmark. Et Tyskland, hvor 10% ejer 66% af alle værdier, 40% ejer 39% og de sidste 50% ejer 1% af landets værdier, uden noget håb om det nogenside bliver bedre, ej heller for deres børn, skal vi ikke have i Danmark.

Men det er det Nye Borgerlige vil have med deres økonomiske oplæg. Som ikke har nogen gang på jorden.

Enhver lejlighed bruges jo til at prøve at få (billig) udenlandsk arbejdskraft til Danmark.
For så kan man nemlig samtidig klage over, at ingen danskere gider arbejde.

Det er sjovt så selektivt, dogmet om "udbud og efterspørgsel" bruges.

Selvfølgelig vil danske arbejdere arbejde...konsekvensen af ikke at ville arbejde er nul kr. i bistand...

Gentager lige:
Det er sjovt så selektivt dogmet om "udbud og efterspørgsel" bruges.

For i "økonomiekspert og CEPOSland" gælder det nemlig ikke, hvis dogmet om "udbud og efterspørgsel" viser, at lavtlønnede skal have en højere løn. Det gælder kun i den øverste lille del af indtægtshierakiet. Derimod gælder "tvungen lavere indkomst" kun i den laveste del af indtægtshierakiet.

Kan komprimeres til:

Mennesker med høje indkomster skal motiveres med endnu mere
Mennesker med lave indkomster skal motiveres med endnu mindre

Klima katastrofen synes ikke at være den store begivenhed her på Piopio. Men for vores børns skyld kan vi på jo her på kommentarsporet godt gøre det. Og det, som jeg vil sige er, at hvis ikke menneskeligheden forstår udfordringen, så er der inter, absolut intet, som giver mening. Blå blok rød blok. Det er latterlige petitesser set i forhold til ødelæggelser af klimaet, som har ægte potentiale til at gøre lovet på Jorden umulig. Måske den eneste planet med de utrolige sammenfald, som overhovedet gør liv muligt.

Og nej. Jeg tror ikke på en Gud. Så tåbelig er jeg ikke..

Jorden skal nok klare sig.
På den ene eller anden måde.

Måske meget bedre uden mennesker.

Giv sygeplejerskerne en anstændig løn.

De radikale fortryder nu alt vedrørende lærerkonflikten.

Spørgsmålet er om sygeplejerskerne skal igennem den samme mølle?

Resultat: Ingen gider være lærer i Danmark længere.

Uuddannede lærere til Danmarks børn og unge.

Snart importeres billig arbejdskraft til de nye danske Storsygehuse.

Det er hvad Nye Borgerlige og de borgerlige socialdemokrater har råd til!

Ægte socialdemokrater som Arne arbejder hos private arbejdsgivere.

De mangler arbejdskraft og scorer kassen. Ægte socialdemokrater!

Der har glæde af den højt besungne socialdemokratiske danske model!

Men den jagede skolelærerne på porten!

Snart bliver det sygeplejerskernes tur!

Og de radikale kan om fem år gå til valg på:

Ja, vi fejlede. Men nu bliver alting bedre. Vi sætter sygeplejerskerne frie!

Om det bliver Sofie eller en ny radikal leder er hips som haps!

Det er blevet moderne at græde over sine fejl og mangler!

Og vælgerne elsker det her efter OL!

De ægte helte er der alligevel!

Tre guld! Tre sølv! Fire bronze!

Politikere er sjældne vindere!

Pædagoger, lærere og sygeplejersker er hverdagens vindere!

De får så megen daglig positiv respons!

Så hvorfor belønne dem med guld og grønne skove.

Problemet er at nutidens unge søger hen hvor pengene er på arbejdsmarkedet!

Og det er nyt!

Det nye samfundsproblem!

Når Nye Borgerlige får hele velfærdsområdet privatiseret bliver problemerne løst.

For halvdelen af befolkningen!

Nemlig dem der har råd til at give pædagogen, skolelæreren og sygeplejersken en anstændig løn.

Nemlig i 2030 hvor deres plan er ført ud i livet!

Mette Frederiksen står midt i vadestedet!

Taber sygeplejerskerne…

Vinder Nye Borgerlige!

Her kan de få den lønstigning som de hæger efter!

Ikke alle!

Men ca. halvdelen!

I første runde er valget statsministerens.

Dygtige højtuddannede sygeplejersker vil ikke længere nøjes!

De vil have en løn som en VVSer.

Og dem er der stor mangel på.

40% støtter sygeplejerskerne. Fordi 40% frygter at de får brug for en sygeplejerske i nærmeste fremtid.
80% støtter VVSerne. Fordi 80% frygter når lokummet er stoppet, vasken er stoppet, vandrørene lækker, varmen forsvinder, kort sagt når lokummet brænder!

Det sygeplejerskerne skulle gøre er at lade lokummet brænde under Mette Frederiksen.

Hun er så stor en tilhænger af den danske model!

Thi modellen kvæler langsomt den strejkende!

Og det venter “Damen” kold og kynisk på!

Forsigtighedsprincippet under hendes corona er borte!

Om patienterne dør under en strejke under den danske model, er ikke hendes problem.

Det er sygeplejerskernes problem. Det er op til sygeplejerskernes dårlige samvittighed!

Landets leder, er ikke landets leder!

Den danske model leder landet.

Derfor har Nye Borgerlige så let spil.

Pernille Vermund er nemlig klar til at tage det fulde ansvar!

Når landet bliver privatiseret får også “offentligt ansatte” mulighed for at vinde en lønkamp.

De rige har netop råd til at betale for højtuddannet arbejdskraft.

Som det sker i Novo, Maersk og LEGO

Efter systemskiftet i 2001 havde vi "blå" regeringer fra 2001-2019, under ledelse af Fogh, Løkke, Corydon og Mette Frederiksen og ikke mindst Vestager.

Dén lange periode har lært danskerne, at dét, der gælder, er "what's in it for me?" og "noget for noget" og "ingen skal have noget fra det offentlige - undtagen mig" samt "sådan er det jo".

Annonce