Annonce

Hvad nu hvis Findsen og Hjort er skyldige?

Den simpleste forklaring er, at Findsen og Hjort har lækket statshemmeligheder, og at blå blok midt i en valgkamp politiserer efterretningstjenesterne.
Foto: Niels Jespersen
Må man bryde loven bare fordi ens arbejdsgiver er dum?

Det synes at være oppositionens logik. På et fælles pressemøde kastede de to borgerlige statsministerkandidater Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape (K) sig ind i kampen for den forhenværende FE-chef Lars Findsen, der er tiltalt for at lække statshemmeligheder.

Alex Vanopslagh (LA), der til dagligt giver den som retsstatens retfærdige rytter, behøver slet ikke vente på en kommission. Han har allerede vurderet, at Findsen er offer for et justitsmord.

Centralt i de borgerliges krav om en undersøgelseskommission står Findsens påstand om, at daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S), der i bogen karakteriseres som “dum som en dør” sendte ham hjem med beskeden om, at hun godt vidste, der ikke var noget at komme efter i TET’s kritik, men at hun skulle kunne tælle til 90.

Underforstået - ellers ville hun få bøvl med Enhedslisten.

Mod Bramsen taler den hårde kritik fra en række af de helt tunge navne i statsadministrationen.

I den borgerlige logik var det offentliggørelsen af TET’s kritik og hjemsendelsen af Findsen, der ledte til et forløb, hvor rigets efterretningsmæssige kronjuvel - et dybt hemmeligt samarbejde med amerikanske NSA, blev lækket til offentligheden med katastrofal konsekvens for FE’s internationale omdømme.

Har Bramsen dummet sig?

TET er nedsat af Folketinget med det eksplicitte mandat at være uafhængig og at udgive en årsrapport om efterretningstjenesternes virke. Venstrefløjen ville ikke se med milde øjne på en forsvarsminister, der neddyssede eller ignorerede TET.

Mod Bramsen taler den hårde kritik fra en række af de helt tunge navne i statsadministrationen. Den er værd at lytte til alene på grund af afsenderne. Kritikken tegner et billede af en forsvarsminister, der kunne havde gjort mere for at udrede uenighederne mellem TET og FE inden de ramte offentligheden. Hvis det var TET-kritikken der ledte til afsløringen af kabelsamarbejdet, så bærer Bramsen et stort ansvar.

For Bramsen taler imidlertid samtidig, at hendes forgænger Claus Hjort Frederiksen (V) i følge DR i 2019 ikke havde held til at lukke ned for TET’s undersøgelse. Det er altså ikke noget en minister bare kan gøre. Ifølge en anden forhenværende forsvarsminister, politisk analytiker Hans Engell, der må betegnes som værende den person, der både har dybest indsigt og kan tale mest frit, har hjemsendelsen af Findsen kørt fuldstændigt efter bogen.

Men uanset hvad. Selv hvis Bramsen har dummet sig og har behandlet Findsen ilde, så er det ikke ulovligt at lytte til sit parlamentariske grundlag. Andet ville kunne betegnes som magtfuldkomment. Og selv om Bramsen skulle havde sendt Findsen hjem med et par opmuntrende ord, så er det ikke nødvendigvis sandheden, hun fortalte ham.

Det er ulovligt at lække statshemmeligheder

Hvad der til gengæld er dybt ulovligt er at lække statshemmeligheder. Fra hjemsendelsen af Findsen begyndte FE at lække som en si. Ifølge Berlingske er Findsen tiltalt efter den ultra-hårde §109 for at have lækket detaljer om NSA kabel-samarbejdet til journalister.

Findsen er ikke den første sigtede, der mener sig forfulgt.

Et kabelsamarbejde som TET-kritikken og den efterfølgende kommission ikke omtalte med et ord.

Claus Hjort Frederiksen, der i forvejen er kendt for sit afslappede forhold til klassificeret materiale, bekræftede på live-TV som den første myndighedsperson eksistensen af kabel-samarbejdet.

Hjorts påstand om at efterretningssamarbejdet takket være whistlebloweren Edward Snowden i forvejen var kendt, holder ikke. Information offentliggjorde artiklerne om kabelsamarbejdet i 2014. Hjort tiltrådte i 2016, hvor han skrev under på at holde samarbejdet hemmeligt.

Indtil videre holder Hjorts folketingskollegaer hånden over ham. Det er blå bloks foreløbige moralske lavpunkt, siden man stemte for at stille statsministeren for en rigsret på baggrund af et borgerforslag, men den beskyttelse frafalder 1. november.

Den simple forklaring er den, der giver bedst mening

Efterretningsanalytikere og journalister har et fælles værktøj til rådighed kendt som Occams barberblad. Groft sagt går det ud på, at den simple forklaring, der har færrest forudsætninger, ofte er den mest sandsynlige. Her vil jeg forsøge at bruge Occams barberblad på FE-sagen, men det skal siges, at der er tale om rene spekulationer:

I PET læser man også aviser

I FE-sagen er den simple forklaring nogenlunde følgende: Findsen blev hjemsendt pga. TET-kritikken. Han renses senere af en undersøgelseskommission, men i mellemtiden havde nogen lækket eksistensen af kabelsamarbejdet til Weekendavisen og/eller Berlingske.

Hvorfor? Måske fordi aftalen om kabelsamarbejdet viser, at skiftende regeringer har været indforstået med risikoen for uautoriseret overvågning af danskere, hvilket var kernen i TET’s kritik. Fik offentligheden kendskab til kabelsamarbejdet, ville Findsen stå renset for TET’s kritik og alle ville kunne se, at Bramsen smed ham under bussen for at please venstrefløjen.

I PET læser man også aviser, og da Findsen havde et åbenlyst motiv, indledte man overvågning af den tidligere topspion. Resultatet af aflytningen kan læses i anklageskriftet.

Hjort er så kommet en gammel kampfælle til undsætning. Ifølge en anden forhenværende forsvarsminister Peter Christensen, (V) var det i 2015 indblanding fra regeringstoppen, der forhindrede ham i at fyre sin daværende departementschef Findsen. Han blev mod Christensen vilje i stedet rykket over i FE. Senere måtte Christensen rykke helt ud af ministeriet og regeringen, for at gøre plads til Hjort.

Ender det i frikendelse, er der tale om en kæmpe skandale.

Blå blok politiserer efterretningstjenesterne

Findsen er ikke den første sigtede, der mener sig forfulgt. Han har en åbenlys interesse i at påvirke opinionen og den politiske proces. Indtil videre står hans fremstilling stort set uimodsagt i medierne.

Omvendt er både ham og Hjort uskyldige indtil andet er bevist. Sidst anklagemyndigheden gik efter at dømme en spionchef resulterede det i en pinlig fiasko. Ender det i frikendelse, er der tale om en kæmpe skandale. Både for myndighederne og for de involverede socialdemokratiske ministre.

Men hvis Findsen kendes skyldig er skandalen langt større. Ikke alene har rigets højest betroede spion i så fald forrådt alt det, han burde forsvare. For på deep-state vis at skade en demokratisk valgt regering.

Og Venstre og Konservative, der ellers historisk har værnet om forsvaret og Danmarks sikkerhed? De vil stå tilbage som dem, der dækkede over Hjort, der efter alt at dømme også ville være blevet dømt. Som dem, der politiserede efterretningstjenesterne og rigets sikkerhed i et billigt valgkampsgimmick.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Den tidligere forsvarsminister hedder Peter Christensen og ikke Christiansen. (Lidt pinligt Niels)

Niels Jespersens billede

Enig og tak for rettelse. 

Niels Jespersen, du kunne godt have skrevet det som Pernille Boye Koch skriver,
"Regeringen må dog slet ikke blande sig i tilsynets arbejde, siger forskningschef
Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder" og videre skriver hun,
"Det følger af tilsynets uafhængighed – som understreges flere gange i loven og dens
bemærkninger – at regeringen og dens ministre ikke må forsøge at påvirke tilsynets
kontrolarbejde, når de arbejder inden for det mandat, de har fået i lovgivningen".
Lidt konspiration har man vel lov til at have, var justitsministeren med til det
møde som du beskriver, som fandt sted på Kastellet den 28 februar 2019.
Justitsministerens departementschef Barbara Bertelsen var ikke med til mødet,
selv om hun stod på listen af de som var inviteret til mødet.
Mødet må være truffet på regeringens møde i sikkerhedsudvalget, hvor Søren Pape
var deltager, og Lars Løkke havde sendt sin departementschef med til mødet,
Ingen minister har instruksbeføjelser overfor TET, og at forsøge at påvirke
tilsynet er et klart lovbrud.

Mødets deltagere var, fra regeringen var der forsvarsminister Claus Hjorth,
departementschef i forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel, departementschef i
statsministeriet Christian Kettel-Thomsen og chefen for FE Lars Findsen.
Fra tilsynet vart der Landsretsdommer Michael Kistrup chefjurist fra KL.
Pernille Christensen og Jørgen Grønnegaard Christensen.
Mødets formål var at stoppe undersøgelsen af FE.
Claus Hjorth er nu anklaget for et eller andet.
Thomas Ahrenkiel skulle være dansk ambassadør i Berlin,
den udnævnelse blev trukket tilbage.
Christian Kettel-Thomsen har fået en forfremmelse til en stilling i EU.
Og Lars Findsen har været fængslet for sin deltagelse i FE sagen.

Hans Jørgen Larsen,

Enten må du have meget ømme fødder eller være ordblind. Jeg kan se tre steder hvor Peter Christensen er nævnt og alle tre steder stavet som 'Christensen', hvis han er nævnt yderligere med forkert stavning, vil du så være sød at referere afsnit og linje? Er det virkelig den bedste kritik du kan diske op med? Jeg tror himlen falder ned om lidt.

Ups, jeg beklager lige, jeg var lidt for hurtigt ude. Jeg ser at Niels Jespersen selv har været inde og svare og rette fejlen.

Der er i Zetland en glimrende analyse og nogle gode og efter min mening rigtige betragtninger om gamle drenges netværk, som jo også var en grund til at Mette F gjorde statsministeriet stærkt nok til at kunne modstå netværket, krigen med de gamle drenges netværk er stadig i gang og blå blok, har taget gamle drenges parti.https://t.co/qArfW2tgM5

Tak for fint indlæg, jeg tro de dømmes, Hjort nok rimelig mildt, hvis han kommer for en domstol, men Findsen tror jeg godt kan få en ubetinget fængselsstraf. Men intet er afgjort endnu.

Med en sigtelse op til 12 års frihedsberøvelse, der efterfølgende ændres til maksimalt 4 år for Findsens vedkommende, giver det en indikation om, at der ikke har været styr på tingene. Dette bidrager til uoprettelig skade for nationen set i relation til landets troværdighed og overfor vore samarbejdspartnere i det hele taget.

Der er en straframme op til 12 år. Men sagen køres først i en byret, der kun kan give op til 4 år, ikke helt det du skriver. Men mon sagen stopper der, mon ikke det mindst kommer for landsretten oveni, jeg vil endda vove pelsen og foreslå at det sagtens kan ende i Højesteret?

"Domstolene i Danmark har tre instanser: Byret, landsret og Højesteret. Alle retssager begynder som udgangspunkt i en byret."
https://www.ft.dk/da/folkestyret/domstolene/byret-landsret-og-hoejesteret

Alle retssager skal starte i Byretten der som sagt har en max straframme på 4 år. Hvis Anklagemyndigheden så ikke er tilfreds med det, kan de anke og sende det videre til Landsretten, hvor max straframme uden tvivl er højere. Derfra kan det gå videre til Højesteret.

Derfor er det ikke i sig selv en indikation på, at "der ikke har været styr på tingene", som du skriver.

Det er paragraffen som Findsen er sigtet efter der har en straframme på op til 12 år. Det har ikke noget med en byret der 'kun' kan dømme op til 4 år, at gøre.

Ms Flutterby - Jeg tvivler ikke på, at du har tilkendegivet din viden på det strafferetlige område vedr. denne sag. Derfor kunne det være en oplagt mulighed, når du har læst efterfølgende indlæg, at du vedkender: – ”Der har ikke været styr på tingene”, som er konklusionen i mit indledende indlæg.

Ms Flutterby - Da sagen er rejst som en domsmandssag, kan han højst blive idømt en straf på tre år og 11 måneders fængsel. Se også:
https://advokatwatch.dk/Advokatnyt/Domstole/article14474237.ece

Ms Flutterby - Såfremt man ved byretten dømmes i en nævningesag, er der ingen øvre grænse på 4 års fængsel, som du nævner i ovenstående.

Ms Flutterby - - Anklagemyndigheden har vurderet strafniveauet for det, Findsen er tiltalt for, og der har de ikke – selv hvis han bliver dømt efter paragraf 109 - ment, at man er oppe i den høje ende. Uanset hvad kan det ikke give mere end fire års fængsel, siger juristen Trine Ilsøe.

TET - som angivet adskillige gange i artiklen, hvad står betegnelsen for? Undskyld min uvidenhed på dette felt.

TET står for Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Tak for en rigtig god artikel.

Personligt kunne jeg godt tænke mig at vide, hvorvidt NSA har været inde over. For de har jo også en interesse i, at deres affærer ikke bliver delt ud til Gud og hver en mand.
Hvis de har stillet krav til, at det undersøges (retssagen mod Findsen) og hvis der er grundlag for det, skal den eller de ansvarlige stilles til ansvar, evt. straf.

Det ved vi ikke og vi vil højest sandsynligt heller aldrig får det at vide.

Hvilke statshemmeligheder? AT NSA og FE samarbejder om at udspionere befolkningen? Det vidste vi jo godt i forvejen, så hvordan kan det på nogen måde true Danmarks sikkerhed?

Er der virkelig grund til at holde sådanne ting hemmelige for borgerne? Jeg kan forstå, at visse militære informationer ikke altid er noget, der skal udbasuneres for offentligheden, men at fortælle os, at staten, i samarbejde med en fremmed magt, udspionerer borgerne, burde da netop være noget, som alle borgere i et demokratisk land burde informeres om.

Hvis staten ikke har noget at skjule, er der jo ingen grund til at modsætte sig offentliggørelsen af diverse hemmeligheder. Er det ikke det, vi borgere hele tiden får at vide, når vi brokker os over statens overvågning?

Hjorten har i mange år været min yndlingshadepolitiker, men i denne sag fortjener han sgu en medalje.

Det er klogest af tidligere ministre (og andre) at tie i disse sager. Det gør efterretningstjenesterne jo altid. Efter indtil en dommer har talt ved ingen noget om sagernes substans. Hvis man bekræfter tilstande, der indgår i ens tavshedspligt, som fx. kabelsamarbejdet, gør bekræftelsen tilstanden til en meget troværdig efterretning. Og dermed et brud på tavshedspligten, der også gælder efter fratræden i funktionen, fx. minister, chef eller sagsbehandler. Så Hjort har dømt sig selv.
Der er mange måder at forplumre en sag på. Fx. er det bedste forsvar jo et angreb -hvor man påstår at noget er blevet politiseret. Derved tales om noget andet end det, sagen drejer sig om, hvilket er lykkedes, når Pape og Ellemann holder pressemøde om politisering.

Jeg tror, det ville være rigtig klogt at de blå blandede sig uden om, de røde også og lod domstolene gøres deres arbejde. Mig bekendt har vi en udøvende , dømmende og lovgivende magt, og de skal holdes adskilt. Lige nu blander de blå sig på ny og dømmer før domstolen har talt, og det samme gjorde de at Mette F skulle for en rigsret uden beviser og før sagen var afsluttet i Granskningskommissionen. Og de kalder sig rets partier i blå blok, det er svært at få øje på. De forplumrer valgkampen og de eneste det rammer er dem selv især Pape.

Hej Helle, hvis du i artiklen som er skrevet af Niels Jespersen,
i det afsnit der hedder "har Trine Bramsen dummet sig" i 3 afsnit
linje 2 trykker på ordet "held", vil du få hele den artikel,
som DR har skrevet om Claus Hjorth og mødet på Kastellet den
28 februar 2019.
" For Bramsen taler imidlertid samtidig, at hendes forgænger
Claus Hjort Frederiksen (V) i følge DR i 2019 ikke havde held
til at lukke ned for TET’s undersøgelse."
God læselyst.

Hvad nu hvis min røv var en spids

Hvor er det trættenden med alle disse spekulationer, konspirationsteorier o.s.v.

Får vi nogen sinde sandheden?

Indtil der er AFGØRENDE nyt så brug krudtet på noget andet
.

i Hej Kurt.
Det har du så inderligt ret i og jeg deler din træthed.
Når man skal forholde sig til en myretue er man jo dårligt stillet, hvis man kun kan analysere årsagsrelationerne ved at se på overfladen.
I denne sag er der præcis den hage ved debatten, at den af nogen forsøges anvendt til tilsværtning at regeringen indenfor den snævre tidslomme, der ligger frem til valget, hvor der slet ikke er mulighed for i den periode at nå til bunds i sagens mange aspekter, f.eks. herunder om Findsen har foretaget sig noget ulovligt.
Jeg finder lige netop derfor Papes og Ellemanns metode svinsk, idet man forsøger at anvende partielle dele af en sag til at påvirke valget, selv om man måske endda ved, at en helt anden virkelighed åbenbarer sig efter valget.
Sådan noget er tidligere bragt i anvendelse under betegnelsen "valgkanin", men man må vel anerkende, at det er ok at imødegå valgkaniner. Når sådanne snydemetoder bringes i anvendelse, er det vel rimeligt at få frem, hvor langt ind herrerne Gøg og Gokke selv er involveret i den sump, de kritiserer andre for, og allerede nu efter vanlig standard nærmest på forhånd har dømt MF livsvarigt fængsel for.
jeg synes faktisk, at med det fremkomne, tegner der sig et langt mere broget billede af Findsens uskyldsrenhed, end hans bog kunne formode. Det omfatter mere komplekse netværk og tråde tilbage til den borgerlige regerings tid
og hele denne sump af von-hören-Sagen synes det særdeles relevant at give vælgerne have i erindring, inden vælgerne står i stemmeboksen.
Så selv om det er en træls debat, tåler jeg den modvilligt, når den udstiller uhæderligheden i de borgerliges angreb på Mette Frederiksen. :-)

i Hej Kurt.
Det har du så inderligt ret i og jeg deler din træthed.
Når man skal forholde sig til en myretue er man jo dårligt stillet, hvis man kun kan analysere årsagsrelationerne ved at se på overfladen.
I denne sag er der præcis den hage ved debatten, at den af nogen forsøges anvendt til tilsværtning at regeringen indenfor den snævre tidslomme, der ligger frem til valget, hvor der slet ikke er mulighed for i den periode at nå til bunds i sagens mange aspekter, f.eks. herunder om Findsen har foretaget sig noget ulovligt.
Jeg finder lige netop derfor Papes og Ellemanns metode svinsk, idet man forsøger at anvende partielle dele af en sag til at påvirke valget, selv om man måske endda ved, at en helt anden virkelighed åbenbarer sig efter valget.
Sådan noget er tidligere bragt i anvendelse under betegnelsen "valgkanin", men man må vel anerkende, at det er ok at imødegå valgkaniner. Når sådanne snydemetoder bringes i anvendelse, er det vel rimeligt at få frem, hvor langt ind herrerne Gøg og Gokke selv er involveret i den sump, de kritiserer andre for, og allerede nu efter vanlig standard nærmest på forhånd har dømt MF livsvarigt fængsel for.
jeg synes faktisk, at med det fremkomne, tegner der sig et langt mere broget billede af Findsens uskyldsrenhed, end hans bog kunne formode. Det omfatter mere komplekse netværk og tråde tilbage til den borgerlige regerings tid
og hele denne sump af von-hören-Sagen synes det særdeles relevant at give vælgerne have i erindring, inden vælgerne står i stemmeboksen.
Så selv om det er en træls debat, tåler jeg den modvilligt, når den udstiller uhæderligheden i de borgerliges angreb på Mette Frederiksen. :-)

Annonce