Det synes at være oppositionens logik. På et fælles pressemøde kastede de to borgerlige statsministerkandidater Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape (K) sig ind i kampen for den forhenværende FE-chef Lars Findsen, der er tiltalt for at lække statshemmeligheder.

Alex Vanopslagh (LA), der til dagligt giver den som retsstatens retfærdige rytter, behøver slet ikke vente på en kommission. Han har allerede vurderet, at Findsen er offer for et justitsmord.

Centralt i de borgerliges krav om en undersøgelseskommission står Findsens påstand om, at daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S), der i bogen karakteriseres som “dum som en dør” sendte ham hjem med beskeden om, at hun godt vidste, der ikke var noget at komme efter i TET’s kritik, men at hun skulle kunne tælle til 90.

Underforstået - ellers ville hun få bøvl med Enhedslisten.

Mod Bramsen taler den hårde kritik fra en række af de helt tunge navne i statsadministrationen.

I den borgerlige logik var det offentliggørelsen af TET’s kritik og hjemsendelsen af Findsen, der ledte til et forløb, hvor rigets efterretningsmæssige kronjuvel - et dybt hemmeligt samarbejde med amerikanske NSA, blev lækket til offentligheden med katastrofal konsekvens for FE’s internationale omdømme.

Har Bramsen dummet sig?

TET er nedsat af Folketinget med det eksplicitte mandat at være uafhængig og at udgive en årsrapport om efterretningstjenesternes virke. Venstrefløjen ville ikke se med milde øjne på en forsvarsminister, der neddyssede eller ignorerede TET.

Mod Bramsen taler den hårde kritik fra en række af de helt tunge navne i statsadministrationen. Den er værd at lytte til alene på grund af afsenderne. Kritikken tegner et billede af en forsvarsminister, der kunne havde gjort mere for at udrede uenighederne mellem TET og FE inden de ramte offentligheden. Hvis det var TET-kritikken der ledte til afsløringen af kabelsamarbejdet, så bærer Bramsen et stort ansvar.

For Bramsen taler imidlertid samtidig, at hendes forgænger Claus Hjort Frederiksen (V) i følge DR i 2019 ikke havde held til at lukke ned for TET’s undersøgelse. Det er altså ikke noget en minister bare kan gøre. Ifølge en anden forhenværende forsvarsminister, politisk analytiker Hans Engell, der må betegnes som værende den person, der både har dybest indsigt og kan tale mest frit, har hjemsendelsen af Findsen kørt fuldstændigt efter bogen.

Men uanset hvad. Selv hvis Bramsen har dummet sig og har behandlet Findsen ilde, så er det ikke ulovligt at lytte til sit parlamentariske grundlag. Andet ville kunne betegnes som magtfuldkomment. Og selv om Bramsen skulle havde sendt Findsen hjem med et par opmuntrende ord, så er det ikke nødvendigvis sandheden, hun fortalte ham.

Det er ulovligt at lække statshemmeligheder

Hvad der til gengæld er dybt ulovligt er at lække statshemmeligheder. Fra hjemsendelsen af Findsen begyndte FE at lække som en si. Ifølge Berlingske er Findsen tiltalt efter den ultra-hårde §109 for at have lækket detaljer om NSA kabel-samarbejdet til journalister.

Findsen er ikke den første sigtede, der mener sig forfulgt.

Et kabelsamarbejde som TET-kritikken og den efterfølgende kommission ikke omtalte med et ord.

Claus Hjort Frederiksen, der i forvejen er kendt for sit afslappede forhold til klassificeret materiale, bekræftede på live-TV som den første myndighedsperson eksistensen af kabel-samarbejdet.

Hjorts påstand om at efterretningssamarbejdet takket være whistlebloweren Edward Snowden i forvejen var kendt, holder ikke. Information offentliggjorde artiklerne om kabelsamarbejdet i 2014. Hjort tiltrådte i 2016, hvor han skrev under på at holde samarbejdet hemmeligt.

Indtil videre holder Hjorts folketingskollegaer hånden over ham. Det er blå bloks foreløbige moralske lavpunkt, siden man stemte for at stille statsministeren for en rigsret på baggrund af et borgerforslag, men den beskyttelse frafalder 1. november.

Den simple forklaring er den, der giver bedst mening

Efterretningsanalytikere og journalister har et fælles værktøj til rådighed kendt som Occams barberblad. Groft sagt går det ud på, at den simple forklaring, der har færrest forudsætninger, ofte er den mest sandsynlige. Her vil jeg forsøge at bruge Occams barberblad på FE-sagen, men det skal siges, at der er tale om rene spekulationer:

I PET læser man også aviser

I FE-sagen er den simple forklaring nogenlunde følgende: Findsen blev hjemsendt pga. TET-kritikken. Han renses senere af en undersøgelseskommission, men i mellemtiden havde nogen lækket eksistensen af kabelsamarbejdet til Weekendavisen og/eller Berlingske.

Hvorfor? Måske fordi aftalen om kabelsamarbejdet viser, at skiftende regeringer har været indforstået med risikoen for uautoriseret overvågning af danskere, hvilket var kernen i TET’s kritik. Fik offentligheden kendskab til kabelsamarbejdet, ville Findsen stå renset for TET’s kritik og alle ville kunne se, at Bramsen smed ham under bussen for at please venstrefløjen.

I PET læser man også aviser, og da Findsen havde et åbenlyst motiv, indledte man overvågning af den tidligere topspion. Resultatet af aflytningen kan læses i anklageskriftet.

Hjort er så kommet en gammel kampfælle til undsætning. Ifølge en anden forhenværende forsvarsminister Peter Christensen, (V) var det i 2015 indblanding fra regeringstoppen, der forhindrede ham i at fyre sin daværende departementschef Findsen. Han blev mod Christensen vilje i stedet rykket over i FE. Senere måtte Christensen rykke helt ud af ministeriet og regeringen, for at gøre plads til Hjort.

Ender det i frikendelse, er der tale om en kæmpe skandale.

Blå blok politiserer efterretningstjenesterne

Findsen er ikke den første sigtede, der mener sig forfulgt. Han har en åbenlys interesse i at påvirke opinionen og den politiske proces. Indtil videre står hans fremstilling stort set uimodsagt i medierne.

Omvendt er både ham og Hjort uskyldige indtil andet er bevist. Sidst anklagemyndigheden gik efter at dømme en spionchef resulterede det i en pinlig fiasko. Ender det i frikendelse, er der tale om en kæmpe skandale. Både for myndighederne og for de involverede socialdemokratiske ministre.

Men hvis Findsen kendes skyldig er skandalen langt større. Ikke alene har rigets højest betroede spion i så fald forrådt alt det, han burde forsvare. For på deep-state vis at skade en demokratisk valgt regering.

Og Venstre og Konservative, der ellers historisk har værnet om forsvaret og Danmarks sikkerhed? De vil stå tilbage som dem, der dækkede over Hjort, der efter alt at dømme også ville være blevet dømt. Som dem, der politiserede efterretningstjenesterne og rigets sikkerhed i et billigt valgkampsgimmick.