Annonce

Dansk tidligere barnestjerne er død

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Dagens nyhedsoverblik starter med en trist nyhed fra den danske filmskat.

Tidligere barneskuespiller Jan Priiskorn Schmidt er død i en alder af 72 år.

Derudover runder vi stormen Pia, som ikke kun truer juletrafikken, men også kan spænde ben for folks arbejde.

Velkommen til Netavisen Pios daglige nyhedsoverblik ’Aktuelt’.

God læselyst!

 

Dansk tidligere barnestjerne er død

Jan Priiskorn Schmidt som havde en lang række roller i danske film i 1960erne er død.

Det oplyser familien på Facebook.

Jan Priiskorn Schmidt blev 72 år. Han optrådte blandt andet i ’Min søsters børn’-filmene og ’Sommer i Tyrol’.

 

Stormvejr er ikke gyldig grund til at droppe arbejdet

Stormen Pia raser og truer blandt andet årets juletrafik.

Men hvis stormen forhindrer en i at komme på arbejde, kan man altså ikke bare uden videre droppe arbejdet. I hvert fad ikke uden at give sin arbejdsgiver besked.

Det skriver TV 2.

”Selvom alle kan se, at der er vild storm, og det er umuligt at komme afsted, skal man stadig huske at ringe til sin arbejdsgiver, hvis ikke man kan komme på arbejde. Stormvejr er simpelthen ikke en gyldig grund til at droppe arbejdet, og derfor er det med lige at gribe knoglen, hvis indkørslen er lukket af nedfaldne grene eller opstigende vand,” siger Søren Dupont Dall, der er underdirektør i Personalejura i Dansk Industri, til TV 2.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Souschef, journalist og redaktionssekretær.


Flere artikler om emnet