Omstridte energibosser indgår millionforlig
Omstridte energibosser indgår millionforlig
Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang

Omstridte energibosser indgår forlig til 74,6 millioner kroner.
Danmark tager igen i år imod 200 kvoteflygtninge.
DAO uddeler breve fra 2024.
Sympatikonflikt med den svenske fagforeninger IF Metall begybnder i dag.
Hermed velkommen til dagens Aktuelt.
Energi Danmark indgår millionforlig med tidligere ansatte
Energi Danmark har indgået et forlig på 74,6 millioner kroner med tre tidligere ansatte energihandlere, som krævede bonusser for 1,1 milliarder kroner.
Forliget afslutter en konflikt, hvor de tidligere ansatte frafalder alle krav mod Energi Danmark.
Bestyrelsesformand Jesper Hjulmand og næstformand Jacob Vittrup betegner aftalen som den bedste løsning for at undgå en lang og kostbar retssag, og ser frem til at fokusere på selskabets fremtid.
Det skriver TV2.
Danmark tager imod 200 flygtninge i 2023
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har besluttet, at Danmark igen i år vil modtage 200 kvoteflygtninge, med særligt fokus på kvinder og børn.
Disse flygtninge vil hovedsageligt komme fra flygtningelejre i Rwanda samt eritreiske og afghanske flygtninge.
Det skriver DR.
DAO uddeler breve
Med den nye postlov, der træder i kraft den 1. januar 2024, udvider DAO sin virksomhed til også at omfatte omdeling af privatbreve.
Den nye postlov sikrer lige konkurrencevilkår uden særlige tilskud eller momsundtagelser.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra DAO.
Sympatikonflikt med Tesla starter i dag
Onsdag træder 3F's sympatikonflikt med det svenske fagforbund IF Metall i kraft.
Konflikten handler om at få fælles overenskomst hos Tesla i Sverige.
Sympatikonflikten blev varslet 4. december og kan dermed træde i kraft onsdag.
Det skriver Fagbladet 3F.
Tilføj kommentar