En regering hen over midten forsøges dannet i disse dage.

En naturlig konsekvens af, at statsministeren gik til valg på det, men også en konsekvens af, at der på store dele af det økonomiske område simpelthen ikke findes et rødt flertal.

På uddannelsesområdet håber jeg, at en bred regering vil kunne få rettet op på nogle af de største udfordringer i både folkeskolen og på de ungdoms- og videregående uddannelser, som i mange år har været for lidt i fokus politisk.

De radikales mistillid til den socialdemokratiske regering tvang valget igennem og fik regeringen til at træde tilbage.

De har bastant afvist en S-regering og dermed den model som ”forståelsesflertallet” har benyttet med succes over de sidste år.

Dertil kommer, at vi midt i store økonomiske og samfundsmæssige kriser kan have gavn af, at rykke sammen.

Med andre ord er bestræbelserne på en bred regering både en konsekvens af valgets udfald og et udtryk for, at opgaverne er store.

Skolen skal sikre bredere dannelse

På skoleområdet er det brede samarbejde lige dele velkendt og nødvendigt.

Med partnerskabet ”Sammen om skolen” har undervisningsministeren fået etableret et forum, hvor dem der laver skole i hverdagen; lærere, ledere, kommuner, forældre, elever og pædagoger, har siddet sammen med et bredt udsnit af partier og diskuteret, hvordan vi retter op på problemerne i folkeskolen.

For selvom vi har en god folkeskole, så er der problemer som skal løses. De næste store opgaver er blandt andet at sikre en bredere dannelse i skolen.

I dag er skolen for fokuseret på de boglige fag og færdigheder, og fremover skal de praktiske, kreative og/eller musiske fag spille en større rolle.

Det skal sikre, at vi får alle elever og flere talenter i spil. Vi har brug for flere faglærte, og en større fokus på værdien af praktiske fag og håndværksfaglige færdigheder kan skubbe på i den rigtige retning.

Kritisk blik fejlslagen inklusion

Men vi ved også, at varieret undervisning får flere med på uddannelsestoget, og at selv de bogligt stærke elever kan have godt af den bredere dannelse.

Derudover skal vi selvfølgelig have kigget kritisk på den fejlslagne inklusion.

Alt for mange forlader folkeskolen, når inklusionen slår fejl.

Der er stadig alt for mange klasselokaler, hvor alle taber. Både dem med særlige behov for støtte, men også de mange elever, der ikke har særlige behov, men som selvfølgelig har brug for både ro og opmærksomhed for at kunne lære og udvikle sig.

Alt for mange forlader folkeskolen, når inklusionen slår fejl.

Alt for mange lærere knækker nakken på en umulig opgave, og hvis vi i fremtiden skal rekruttere flere til den altafgørende lærergerning, så kommer vi ikke udenom, at få løst problemerne i dagens skole.

Vi har med andre ord fået lektier for.

Mere fokus på erhvervsuddannelserne

Folkeskolen skal være bedre – og bredere i sin dannelse. Det skal en bred regering tage på sig.

Den talende klasse og alle os med vores på det tørre, har haft for lidt fokus på erhvervsuddannelser

I resten af uddannelsessystemet er skævheden også tydelig. Det handler ikke om at tale de boglige færdigheder eller uddannelser ned.

Det handler om, at det politiske niveau, pressen, den talende klasse og alle os med vores på det tørre, har haft for lidt fokus på erhvervsuddannelser, den forberedende grunduddannelse, de mellemlange uddannelsen eller de ufaglærtes efteruddannelse i forhold til, hvor stor en rolle gymnasierne og de lange videregående uddannelser spiller.

Det er gået ud over kvaliteten, det rammer de unge, der har brug for ordentlige uddannelsestilbud, det forsinker den grønne omstilling og er dårligt for samfundsøkonomien.

Derfor bør erhvervsuddannelserne, FGU og de mange unge, der i dag hverken får uddannelse eller fast arbejde stå øverst på den politiske ønskeseddel op til jul.

Jeg ved godt, det er meget at ønske sig. Men hvis et bredt samarbejde i Folketinget løfter i flok, så er det næppe en umulig opgave.