Annonce

Den nye antisemitisme

I dag breder antisemitismen sig over hele kloden, men der er tale om en ny form for antisemitisme. Den er ikke baseret på tågede raceteorier, men på politik. Det handler ny bog om
Foto: Solidaritet
Morten Thing har beskæftiget sig med antisemitisme i årevis
"Antisemitisme er en virus.” 

Det sagde den amerikanske toppolitiker Mike Johnson forleden. Bag ham sås billeder af unge studerende med plakater, hvor der stod: Israel ud af Gaza. Stop folkemordet. Støt Palæstina.

Johnson var imod de demonstrerende studenter, og mange vælgere holder med ham. De studerende betegner krigen i Gaza som folkemord, og de beskriver Israel som en stat, der hviler på fordrivelsen af 750.000 palæstinensere, tyveri af deres ejendom og brud på internationale aftaler.

I vide kredse bliver sådanne synspunkter imidlertid defineret som antisemitisme, og derfor må det stoppes.

Sådan har det ikke altid været. Der var engang, da antisemitiske synspunkter var vidt udbredte, ikke mindst i konservative kredse, så hvad er der sket? 

Forfulgt i århundreder

Og hvad er antisemitisme i det taget? 

Det har Morten Thing beskæftiget sig med i årevis, og nu har han udgivet en bog om jødehadets og antisemitismens historie.

Her kan vi læse, at jøder er blevet forfulgt i århundreder. De kristne ville straffe dem for mordet på Jesus, men jøder kunne omvendes til kristendommen, og så var de gode nok.

En gang jøde, altid jøde

Antisemitismen så anderledes på det. Den udviklede sig i 1800-tallet i takt med raceteoriernes fremvækst, og den gik ud på, at jøder tilhørte en laverestående race, og den kunne man ikke gøre sig fri af.

En gang jøde, altid jøde. Begge former for jødehad har udløst vold og mord, og holocaust kostede seks millioner jøders liv.

Jødefejden

Den historie kender vi, men den danske udgave af jødehadet er mindre kendt, selv om den har været en del af danmarkshistorien i århundreder.

Morten Thing fortæller om den såkaldte jødefejde i 1819. Senere blev hadet mod jøder koblet sammen med modviljen mod modernismen, ofte samlet i angreb på Georg Brandes.

I dag opfattes kritik af staten Israel ofte som en fortsættelse af fortidens jødehad

I tyverne og trediverne var Jyllands-Posten en avis med klare antisemitiske holdninger. Dem har Jyllands-Postens redaktion for længst taget afstand fra, men historien om fortidens antisemitisme har ikke mistet sin betydning.

I dag opfattes kritik af staten Israel ofte som en fortsættelse af fortidens jødehad, og denne opfattelse virker som en blokering for en fri diskussion af den politik som staten Israel fører.

Apartheid

Dertil kommer bagvedliggende motiver. Herom skriver Morten Thing: 

”Det handler om at Israel kan gennemføre sin erobringspolitik, sin apartheid og sit landtyveri uden at blive kritiseret. Hvis man fx fremhæver, at Israel er en kriminel stat, som hviler på fordrivelsen af 750.000 palæstinensere og tyveri af deres ejendom, så er det antisemitisme.” 

I dag breder antisemitismen sig over hele kloden, men der er tale om en ny form for antisemitisme

Staten Israel blev oprettet i 1948. Grundlæggerne ville afskaffe antisemitismen, men det modsatte er blevet tilfældet.

I dag breder antisemitismen sig over hele kloden, men der er tale om en ny form for antisemitisme. Den er ikke baseret på tågede raceteorier, men på politik.

Hvis jøder bliver overfaldet på gaderne i vore byer, er årsagen ikke at finde i en opfattelse af, at jøder er arveligt belastede undermennesker, men i det forhold, at staten Israel fører en brutal krig, der påfører palæstinenserne store lidelser.

Gør det godt

Alt det skriver Morten Thing om, og det gør han godt. Han er klar i sproget, og bogen er uden hadefuldhed, men den er båret af stor smerte over den tragedie som udfolder sig i Gaza og på Vestbredden – og ikke kun der.

Alverdens jøder er også blandt ofrene, for Israels fremfærd skader dem, hvor de end bor.

Morten Thing skriver: 

”Vi har kort sagt en situation, hvor en jødisk stat fører en politik som fører til antisemitisme. Det er det nye stadium, vi er kommet til. Israel er problemet.” 

 

Morten Thing: ’Jødehadets, antijudaismens og antisemitismens historie’. 323 sider. Solidaritet 2024.

Forfatter og journalist. I en lang årrække ansat på Danmarks Radio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det lyder som en klog bog, som burde oversættes til arabisk, så muslimer over hele verden kunne lære af den.
Den antisemitisme som tager til i hele verden er udbredt af muslimerne der ikke kan undvære den hjemlige vold og ballade.
Det er korrekt at Israel en besættelsesmagt og opfører sig som sådan. Det ville måske klæde jøder ude i verden at være lidt kritiske over for Israel og tage afstand for de kriminelle metoder landets indbyggere benytter.

Muslimer, det arabiske ord for det vi på dansk kalder for slaver, følger jo bare islam og deres profet.

Peter, Slaverne er et Østeuropæisk folk, og der er ikke mange muslimer mellem dem.

Hvis nogen er uenige i Israels politiske aktioner er det ikke antisemitisme med politisk uenighed, hvilket enhver i et demokratisk samfund har ret til.
Man må så huske at rette sin kritik mod den Israelske regering og ikke mod jøderne som folk.
Husk nu at holde rede på begreberne.

Måske en bog, man burde læse, så man kan få opklaret, hvorfor kritik af ført inden- og udenrigspolitik i et land sprogligt sidestilles med racehad? I min optik er det netop IKKE korrekt at benytte begrebet antisemitisme, med mindre der er belæg for, at kritikken for ført politik også er en kritik af kultur og/eller race.
Jøder og jødedom er ikke i sig selv et problem - tværtimod er det nogle og noget, der bør slås en beskyttende ring om. Men der er aldrig noget tidspunkt, hvor en nation ikke burde kunne holdes op på den politik, den fører. Det er uanset, om det er Mette Frederiksen, Trump, Oluf Palme, Pol Pot eller hvem ved jeg, så har dem, der stemmer på dem, et medansvar. Og når de finder massegrave i Gaza, skal man være ret blind, hvis man kun tænker på gidslerne, der stadigt lider i fangenskab, eller tror, at kritik kun kan være baseret på jødehad.
Pio skal også læse deres indlæg igennem et par gange, før de skyder om sig med antisemitisme, for det her medie er en del af problemet.