Annonce

Det Hvide Hus udsender varm video med Mette F.-besøget

Kommentatorer ser videoen som endnu et tydeligt tegn på, at Mette Frederiksen er i spil til Nato-generalsekretærposten
Foto: Statsministeriet
Statsminster Mette Frederiksen(S) besøgte den amerikanske præsident, Joe Biden, i Det Hvide Hus 5. juni 2023.
Det Hvide Hus i Washington har tirsdag udsendt en video, der præsenterer statsminister Mette Frederiksens (S) besøg hos USA’s præsident, Joe Biden, 5. juni på en meget varm måde.

Videoen tegner et meget positivt billede af Mette Frederiksen. Og giver indtryk af, at forholdet mellem Mette Frederiksen og Joe Biden er tæt.

Kommentatorer udlægger videoen som endnu et tydeligt tegn på, at USA - og Biden - ser Mette Frederiksen som en kompetent kandidat til Nato-generalsekretærposten. Og at Mette Frederiksen er blandt de nu meget få kandidater, som fortsat er i spil hos amerikanerne.

Biden præsenterer både videoen på sin Twitter- og sin Instagram-profil med ordene:

“Stolt over at have Danmark som NATO-allieret og partner, mens vi fortsætter med at beskytte vores fælles værdier og konfrontere globale udfordringer.”

I videoen konstaterer Biden indledende, at Danmark er en af USA’s mest værdifulde allierede. I næste sekvens hilser Biden Mette Frederiksen velkommen i Det Hvide Hus med ordene:

“Good to see you again, welcome.” Mens Mette Frederiksen ses og høres svare: “So good to see you.”

Berlingskes udlandsredaktør, Birgitte Borup, mener videoen “slår alle rekorder i hjertelighed”: 

stemningen mellem Mette Frederiksen og Joe Biden er næsten kærlig

“Når man ser de videoer, som Det Hvide Hus normalt lægger op efter statslederes besøg, er de altid rosende. Men stemningen mellem Mette Frederiksen og Joe Biden er næsten kærlig,” lyder hendes vurdering i Berlingske.

placeholder

 

“The floor is yours”

I videoen klippes til at Mette Frederiksen og Joe Biden sidder ned og taler sammen. Igen byder Joe Biden endnu engang Mette Frederiksen varmt velkommen.

Pio gengiver her Bidens ord, som de kan høres i videoen - på engelsk:

“And together we are working to protect those values including standing up with the people of Ukraine against the brutal aggression of Russians.”

“And we’re also addressing global challenges from promoting economic growth to the climate crises.”

“And I want to thank you again, Madame Prime Minister, for making the effort to be here.”

“We’re anxious to see you. So welcome. The floor is yours,” siger Joe Biden til Mette Frederiksen. Sidste sætning kan bedst oversættes til “Scenen er din”.

Mette Frederiksen svarer, at det er ekstremt vigtigt, at venner og allierede holder sammen og er forenede - særligt nu, hvor der er krig i Europa.

Pio gengiver her ordene på engelsk:

“Ta have a president i U.S. - who is committed to the transatlantic alliance - has always been extremely important. But I mean nowadays when war has returned to our continent in Europe, it is so important that our allies and our friends that we stick together and that we are united.” 

Den 55 sekunder lange video slutter med at Mette Frederiksen og Joe Biden ses gående tæt sammen. Smilende og glade.

Konkurrenten

Er den så hjemme? Kan vi være sikre på, at Mette Frederiksen rent faktisk bliver Natos næste generalsekretær?

Det korte svar er nej. Mette Frederiksens måske stærkeste konkurrent er formentlig den britiske forsvarsminister, Ben Wallace.

Her skal man lægge mærke til, at den britiske premierminister, Rishi Sunak, besøger Joe Biden på torsdag. Og her ventes det, at Sunak for alvor bringer sin kandidat i spil.

Storbritannien ikke er medlem af EU

Mod Wallace taler dog to ting, ifølge Berlingskes udlandsredaktør, nemlig, at Storbritannien ikke er medlem af EU. Og også at han ikke er regeringschef - som Mette Frederiksen.

Onsdag eftermiddag dukkede endnu et navn op på rygtebørsen til Nato-jobbet, nemlig Litauens premierminister, Ingrida Simonyte.

Det ventes at Natos generalsekretær udpeges i forbindelse med Nato-topmødet i Vilnius - Litauens hovedstad - 11.- 12. juli.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Afviger denne video i nævneværdig grad fra det, der plejer at komme fra det hvide hus efter et statsbesøg?
Jeg forestiller mig, uden at vide det, at det for en helt udenforstående nok ikke vil være særligt åbenlyst.

Annonce