Efter årelang nedtur håber fransk venstrefløj på mirakel

Udsigten til absolut flertal for højrepopulister tvinger fransk venstrefløj til enhed efter års bitter strid. Det er ikke kærlighed, men et fornuftsægteskab – som dog har store perspektiver efter valgdagen.

Det gik hårdt for sig mellem partierne i rød blok i Frankrig under kampagnen til EP-valget. Venstrefløjspartiet LFI – ’Det Ukuelige Frankrig’ – angreb socialisterne i det socialdemokratiske PS for at være borgerlige og svigte ’folket’.  

Socialdemokraterne svarede igen med påstande om, at flere venstrefløjsfolk havde antisemitiske tendenser, og kommunisterne forsøgte ligesom De Grønne at få ørenlyd midt i larmen.

I dag er alt forandret, og partierne går sammen til valg i en alliance med navn Le Nouveau Front Populaire, Den Nye Folkefront, der ifølge meningsmålingerne kan samle omkring 26 – 28 procent af stemmerne mod 34 procent til Marine Le Pens national-populistiske parti Rassemblement National, RN, og 22 procent til præsident Macrons centrum-højre alliance.

Mirakel og usikkerhed

Disse målinger siger dog ikke alt om udfaldet af valget, der ikke er et forholdstalsvalg som i Danmark, men i enkeltmandskredse med en første runde 30. juni og en anden runde 7. juli.

En kandidat skal i første runde opnå mindst 12.5 procent af de stemmeberettigede stemmer for at gå videre til anden omgang, hvilket vil give et flertal af dueller, sandsynligvis flest mellem RN og Folkefronten.

Ikke mindst kendskabet til de lokale kandidater vil spille en stor rolle

Her vil det blive afgørende, hvordan de slagne kandidaters vælgere stemmer: vil for eksempel præsident Macrons tilhængere blive hjemme, vil de stemme på RN eller på Folkefronten? 

Ikke mindst kendskabet til de lokale kandidater vil spille en stor rolle.

Så meget er usikkert. Men for centrum-venstre og venstrefløjen ligner det, der inden præsident Macrons dramatiske beslutning om at udskrive valg, da han på valgaftenen 9. juni erkendte sin egen og sit partis gigantiske nedtur, et mirakel.

Fornuftsægteskab

På kun tre dage formåede venstrefløjspartiet LFI (22 procent ved præsidentvalget i 2022), socialdemokrater (1,7 procent ved samme valg), kommunister, grønne og selv trotskister at gå sammen i en alliance.

Navnet Folkefront henviser til den kommunistisk støttede – og inspirerede – socialistisk-radikale regering fra 1936 – som gennemførte store sociale reformer.

Hvad skete der?

Der er tale om et fornuftsægteskab

”Vi har en prioritet, som samler os. At stoppe det yderste højre”, lød det på valgaftenen fra den socialdemokratiske spidskandidat Raphaël Glucksmann, som med 14 procent af stemmerne genrejste partiet og gav det en sokkel at bygge videre på.

Han indrømmer, at der ikke er tale om stor kærlighed mellem socialdemokraterne og kommunisterne på den ene side og LFI på den anden.

Der er tale om et fornuftsægteskab, siger han til avisen Libération, og tidligere præsident François Hollande stiller op til parlamentsvalget som kandidat for Folkefronten ud fra samme logik.

Enighed om program

Han og de øvrige socialdemokrater anser venstrefløjspartiet LFI for på det økonomiske område at føre overbudspolitik, for at lefle for islamistiske kredse i rent stemmefiskeri og for at have et tvetydigt forhold til Hamas.

Men efter tre dages intensive forhandlinger formåede partierne at udarbejde et oplæg, der afklarer politikken i forhold til Mellemøsten, krigen i Ukraine og EU.

Der er fortsat uenighed om atomkraft

I forhold til Mellemøsten vil koalitionen arbejde aktivt for en to-statsløsning.

Der er fortsat uenighed om atomkraft – som kommunisterne og socialdemokraterne er for – mens formuleringerne om udlændingepolitik er løse.

Nobelpristager og Piketty

Det økonomiske program blev først offentliggjort fredag. Partierne erkender, at de på mindre end en uge ikke har været i stand til at udvikle et detaljeret program, men hovedlinjen er klar.

Blandt forfatterne til programmet er blandt andre Nobelpristageren i økonomi fra 2019, Ester Duflo, og de verdenskendte økonomer Thomas Piketty og Gabriel Zucman.

Skat på milliardærer, som betaler omkring to procent, bliver forhøjet

Et væsentligt element i programmet er stop for skattelettelser, som under præsident Macron ifølge flere beregninger repræsenterer næsten halvdelen af det franske budgetunderskud.

Skat på milliardærer

Skat på milliardærer, som betaler omkring to procent, bliver forhøjet.

Junglen af fradrag, som især favoriserer virksomheder og højere indtægter, bliver set grundigt efter i sømmene med realistiske muligheder for samlede besparelser på omkring 130 milliarder euro om året.

Højrefløjen, arbejdsgiverne og hele den borgerlige presse fører en skrækkampagne mod dette program, som ifølge dem vil ruinere landet

De skal bidrage til at finansiere offentlige investeringer i de nedslidte sundheds- og uddannelsessektorer, og pensionssystemet skal forenkles: 

Alle, der i 43 år har indbetalt penge til de offentlige pensionskasser, kan gå på pension som 60-årige. Men fuld pension forudsætter indbetalinger i denne årrække.

Skrækkampagne fra højre

Offentlige midler skal sætte gang i boligbyggeriet, som under præsident Macron er gået totalt i stå trods en gigantisk boligmangel, og på kort sigt skal en forhøjelse af den statsgaranterede mindsteløn og dyrtidsdsregulering af lønninger og pensioner forbedre købekraften.

Højrefløjen, arbejdsgiverne og hele den borgerlige presse fører en skrækkampagne mod dette program, som ifølge dem vil ruinere landet.

”Men hvem har kørt Frankrigs økonomi i bund?” lyder det fra Raphaël Glucksmann med henvisning til, at Frankrig under præsident Macron har den tredjestørste udlandsgæld i EU, voksende fattigdom, stærkt faldende produktivitet og et budgetunderskud, som EU-kommissionen nu advarer imod.

Stoppe Le Pen

Folkefrontspartierne henviser blandt andet til Spanien og Portugal, hvor massive forhøjelser af mindstelønningerne har haft en positiv effekt på økonomien, mens automatisk dyrtidsregulering af lønningerne blandt andet finder sted i Belgien, hvis virksomheder klarer sig bedre end de franske.

Men det vigtigste er at forhindre, at Marine Le Pen og hendes kun 28 år gamle kandidat til premierministerposten, Jordan Bardella, får absolut flertal i Nationalforsamlingen med et ekstremt program, der gradvist vil gøre Frankrig til et B-medlem i EU og Nato inden et reelt brud.

De har i årevis ikke taget højde for reelle problemer

Centrum-venstres og venstrefløjens store problem er, at de har kastet millioner af arbejdervælgere, funktionærer og stadigt flere unge i armene på højrefløjen ved at fremstå splittede uden et sammenhængende program, som de nu endelig lægger frem.

Meget at indhente

De har i årevis ikke taget højde for reelle problemer som irregulær indvandring, mangelfuld integration, radikale muslimers offensiv i skoler og i sportsklubber og den galopperende kriminalitet, som især rammer den fattigste del af befolkningen – uanset tro og hudfarve.

Her bliver meget at indhente.

Det samlede venstre er forpligtet til at bruge de kommende år til at udvikle både realistiske og visionære ideer

Det samlede venstre kan se frem til et godt valg, og især socialdemokraterne i PS kommer styrket ud af det med en magtfuld parlamentsgruppe.

Men landets problemer er så store, at det samlede venstre er forpligtet til at bruge de kommende år til at udvikle både realistiske og visionære ideer.

Uden at ignorere de spørgsmål, som er vanskelige og som gør ondt.