Ellemann fremlægger “den borgerlige fællesmængde” i ti punkter

De ti borgerlige-liberale principper modtages positivt i blå blok
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, fremlagde onsdag det han kalder “den borgerlige fællesmængde” oplistet i ti punkter.

De ti punkter viser, ifølge Ellemann, at der er en anden vej, end den S-regeringen står for:

Hvor vi sætter mennesket før systemet

“Ti punkter som viser mig, at der er en anden vej i dansk politik, end den vi er på nu. En vej, hvor vi sikrer mere frihed og flere muligheder. Hvor vi sætter mennesket før systemet. Hvor det kan betale sig at arbejde, og hvor vi passer bedre på Danmark,” skriver han i et Facebook-opslag.

Vil udvide det frie valg

Her er Ellemanns ti punkter: 

1. “En borgerlig-liberal regering vil modernisere velfærdssamfundet for at løfte kvaliteten. Vi vil sætte mennesket før systemet og øge danskernes valgmuligheder mellem offentlige og private velfærdsløsninger.”

2. “En borgerlig-liberal regering vil gøre Danmark og danskerne rigere - finanslov for finanslov. Vi vil løbende forbedre forholdene for danske virksomheder, iværksættere og selvstændige, som skaber velstand og arbejdspladser, og som dermed sørger for, at vi har råd til den gode fælles velfærd.”

En borgerlig-liberal regering vil sikre, at det bedre kan betale sig at gå på arbejde

3. “En borgerlig-liberal regering vil sikre, at det bedre kan betale sig at gå på arbejde.”

4. “En borgerlig-liberal regering vil føre en ansvarlig økonomisk politik, hvor væksten i det private altid er højere end væksten i det offentlige forbrug.”

5. “En borgerlig-liberal regering vil se den grønne omstilling som et kæmpe potentiale for Danmark. Vi skal skabe jobvækst i en grøn omstilling.”

6. “En borgerlig-liberal regering vil gøre det mere attraktivt at leve, bo, arbejde og uddanne sig på tværs af hele Danmark.”

“Vil passe på Danmark”

7. “En borgerlig-liberal regering vil udvikle et uddannelsessystem, der uddanner til arbejdsmarkedet, og som ruster vores børn og unge ved at give dem selvtillid til at uddanne sig gennem livet.”

8. “En borgerlig-liberal regering vil føre en stram og konsekvent udlændingepolitik, hvor der er helt styr på tilstrømningen af asylansøgere til Danmark, og hvor de sociale ydelser sænkes fra det nuværende niveau.”

9. “En borgerlig-liberal regering vil tage udgangspunkt i, at vores fælles danske kultur og tradition binder danskerne sammen, og at vores grundlæggende værdier og frihedsrettigheder er fundamentet for et frit og trygt samfund.”

10. “En borgerlig-liberal regering vil passe på Danmark. Derfor vil vi styrke det danske forsvar. Vi vil engagere os i verden for at fremme danske interesser og værdier med det udgangspunkt, at Danmark er en lille, åben økonomi, der har brug for stærke alliancer med ligesindede lande.”

placeholder

 

Godt modtaget i blå blok

Ellemanns ti punkter er godt modtaget af de øvrige blå partier.

K-formand Søren Pape Poulsen kan således sagtens se sit parti i Ellemanns principper:

Det harmonerer flot med de pejlemærker, jeg selv tidligere har fremlagt

“Det harmonerer flot med de pejlemærker, jeg selv tidligere har fremlagt for et borgerligt samarbejde. Vores forskellige partier vægter selvfølgelig de enkelte politikområder lidt forskelligt, men jeg er helt enig i retningen,” siger Pape til Politiken.

Også formanden for Liberal Alliance er positiv:

“Det burde kunne forene det borgerlige Danmark. Så er det klart, at der er nogle områder, hvor jeg synes, det trænger til et større ambitionsniveau, men Liberal Alliance er sådan set sat i verden for at trække Venstre i en endnu mere liberal retning,” siger han til avisen.

DF’s formand, Kristian Thulesen Dahl, er også positiv. Han mener, at Ellemanns ti punkter vil betyde en “stille og rolig udvikling af Danmark i en lidt anden retning end det, vi ser lige nu”.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Elleman og Venstre vil modernisere velfærdsstaten ved fremover udelukkende at satse på kerne velfærdsydelser - Altså ydelser tilrettelagt for middelklassen. Det skal ske, som vanlig når vi snakker borgerlig velfærd, ske ved at tage fra de svageste borgere og give til de velhavende.

Vil du vide mere om Elleman's forsættelse med Venstres ødelæggelse af det Danmark du kender, så ret blikket med Tyskland. Her udbyttes den nedre halvdel af befolkningen groft af den økonomisk bedrestillede del af befolkningen.

Synes du vi skal have et opdelt samfund i Danmark, hvor halvdelen knap har nok til at opretholde livet for, så skal du bare stemme borgerligt ved næste valg.

Punkt 3 - hørte jeg rigtigt - V vil hæve lønningerne, så det bedre kan betale sig at arbejde...

10 fine forslag, men reelt kun 2 steder hvor det afviger fra det vi har i dag.
i punkt 3 er der ikke tale om lønstigninger, blot at dem mellem to job eller er syge får sværere ved at betale deres regninger.
punkt 8 handler bare om, at de fattigste i samfundet skal blive fatigere.

så lad os glæde os over den politiske linje Mette har lagt. ikke alt er godt, men med Ellemann kan det kun blive værre.

Ja lad os få demokratiet tilbage, og komme fri af mettes diktatur.

Annonce