EU vil gøre forhadte modtagecentre til virkelighed

Leder: Det udløste heftig beskydning, da Socialdemokratiet foreslog modtagecentre i Afrika, men når EU foreslår tilsvarende, så er tavsheden larmende
Et nyt EU-forslag om modtagecentre uden for EU’s grænser er en praktisk løsning på et kompliceret problem. Der er brug for konkrete udspil og en seriøs diskussion om fremtidens asylsystem.

Seriøs var debatten nemlig ikke, da Socialdemokratiet stillede et tilsvarende forslag i foråret.

Partierne på Christiansborg havde mere travlt med at latterliggøre end at forholde sig til problemstillingen

Daværende forskningsminister Søren Pind kaldte ’det på månen’, den radikale partileder Morten Østergaard kaldte det for et ’luftkastel’, Enhedslistens Johannes Schmidt Nielsen mente, at det var både ’uretfærdigt’ og ’urealistisk’, mens Uffe Elbæk helst bare ville gøre Danmark til en ’humanitær stormagt’.

Partierne på Christiansborg havde mere travlt med at latterliggøre end at forholde sig til problemstillingen: Hvordan sikrer man, at færre flygtninge fremover kommer til Europa.

Måske EU kan lokke flere op af skyttehullerne?

På trods af den danske kritik så har EU, anført af ministerrådets formand Donald Tusk, nu foreslået at etablere hvad der kaldes ”regional disembarkation platforms” (hvilket frit oversat betyder ”regionale afstigningsplatforme) som er en variation af Socialdemokratiets forslag om oprettelse af modtagecentre. Forslaget møder opbakning fra både Frankrig og Italien.

Centrene skal oprettes i samarbejde med FNs flygtningeorganisations UNHCR og den globale flygtninge-NGO International Organisation for Migration og ifølge kilder i Bruxelles bliver Tunesien og Albanien nævnt som muligheder.

Der skal nok være dem, der er fristet af at kaste sig ud i en drilsk omgang ”I told you so”. Men vigtigste er løsningerne

Afstigningsplatformenes opgave bliver at lave en sortering mellem økonomiske migranter, som skal sendes tilbage, og flygtninge med et reelt beskyttelsesbehov, som kan blive.

Der skal nok være dem, der er fristet af at kaste sig ud i en drilsk omgang ”I told you so”. Med den nye EU-beslutning kunne man med en vis ret gokke en række af folketingets partier i nødden, fordi mange gravede sig ned i skyttehullerne frem for at gå konstruktivt til værks.

Men vigtigste er løsningerne. Ingen kan være det nuværende ikke-system for flygtninge og migranter bekendt.
Kan vi stoppe med at skyde budbringere

Et engelsk ordsprog tilsiger, at man ikke skal skyde budbringeren, men man må alligevel konstatere at ’budbringeren’ i årevis har overskygget ’indholdet’ i værdikampen.

I debatten om løsninger på flygtninge- og migrantstrømmene  så har ’rene hænder’, ’rigtige holdninger’ og ’moralsk overlegenhed’ ofte trumfet de konstruktive og konkrete løsninger.*

’Budbringeren’ har i årevis har overskygget ’indholdet’ i værdikampen.

Ideen om modtagecentre udenfor EU's grænser var ifølge stærke centrum-venstre stemmer forfærdelige, da Ungarns premierminister Viktor Orbán spillede ud for to år siden, det var racistisk da Dansk Folkeparti gjorde sig overvejelserne og det var inhumant, da Socialdemokratiet spillede ud med et stort udspil, mens det blev pludseligt mere ’fornuftigt’, da den franske præsident Emmanuel Macron gjorde sig beslægtede tanker.

De forskellige modeller som bliver foreslået er ikke helt sammenfaldende, men tankerne er alligevel ganske nært beslægtede. Fælles er, at asylansøgere skal have deres sag behandlet, inden de kommer ind EU og at landene dermed undgår udfordringen med at skulle sende de afviste ud.

Spørgsmålet er bare hvordan dommen falder ud, når det nu er formanden for Det Europæiske Råd der kommer på banen, det vil tiden vise?
Der findes kun uperfekte løsninger

Forslagene er, uanset hvem der stiller dem, ikke nærheden af at være hverken perfekte eller uproblematiske. Og antallet af ubekendte er fortsat mange. Der er lang vej igen og en komplet løsning vil kræve komplicerede forhandlinger om en ny fordelingsnøgle af flygtninge, hvor alle - også landene i Østeuropa – skal være med til at løfte opgaven.

Vi må i stedet klemme ballerne sammen og acceptere at en uperfekt verden af og til kræver uperfekte løsninger

Den danske centrum-venstre fløj kan sagtens vælge at lukke øjnene i ren og skær afmagt, men måske det er bedst, hvis vi i stedet klemmer ballerne sammen og acceptere at en uperfekt verden af og til kræver uperfekte løsninger.

Her er det afgørende, at Socialdemokratiet på længere sigt har åbnet op for modtagelse af flere FN-kvoteflygtninge. Modtagecentre i EU-regi kræver netop, at der laves en fælles europæisk fordelingsnøgle og et markant større europæisk ansvar for at løfte det afrikanske kontinent.

Herudover er øget udviklingsbistand, investeringsniveau og samhandel emner, som også skal højere op på den politiske dagsorden både på Slotsholmen og i Bruxelles.

På disse punkter er vi laaaangt fra i mål og de udstiller løsningernes manglende perfektion.
Prisen for stilstand er den dyreste

Jeg tror grundlæggende at Socialdemokratiet gjorde det rigtige, da de spillede ud med forslaget om modtagecentre, selvom det kostede blå mærker fra baglandet og gav slag fra de øvrige partier. Selvom det koster at gå forrest, så koster det endnu mere at halte bagefter. Men der er brug for konkrete udspil og der er brug for en seriøs diskussion om fremtidens asylsystem.

Det har vi i Danmark og det er også ved at ske på europæisk plan. Endelig.

Jens Jonatan Steen, chefredaktør for Netavisen Pio.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce