Annonce

Fagbevægelsen roser velfærdsløft - men er splittet om skat

Fagbosser roser dele af regeringens 2030-plan. Nogle bekymrer sig dog om uligheden. “I går fremlagde regeringen en skatteplan, der skaber mere ulighed,” påpeger 3F’s forbundsformand, Henning Overgaard.
Foto: 3F/Joachim Rode
Henning Overgaard, formand for 3F
Særligt to dele af SVM-regeringens 2030-plan får ros fra fagbevægelsen.

Den ene er de 32 milliarder ekstra, der afsættes til velfærd frem mod 2030.

Den anden er beslutningen om at bevare seniorpensionen, som ellers i sidste års regeringsgrundlag stod til at blive sendt til skafottet.

“Velfærden får en meget tiltrængt vitaminindsprøjtning, og pengene falder på et tørt sted for vores sundhedsvæsen, psykiatri og uddannelser. Siden 2010 har den stigende velstand i samfundet ikke smittet af på kvaliteten i vores velfærd. Det gør regeringen nu op med, til glæde for ikke mindst vores ældre og børn,” siger forbundsformand for Dansk Metal, Claus Jensen, i en pressemeddelelse.

Danmarks største fagforening, 3F, ser også positivt på store dele af 2030-planen.

“Det manglede bare,” siger forbundssekretær Lene Krabbe Dahl i en pressemeddelelse om regeringens beslutning om at bevare seniorpensionen.

Forbundsformand Henning Overgaard kalder i samme pressemeddelelse de 32 milliarder ekstra til velfærd “en helt ny politisk retning og den største politiske prioritering af velfærden i mange, mange år.”

HK’s forbundsformand, Anja C. Jensen, takker regeringen for at have lyttet til fagbevægelsens indsigelser i spørgsmålet om seniorpensionen.

“Meget positivt, at regeringen dropper forringelsen af seniorpensionen og bevarer både “Arne-pensionen” og seniorjobordningen. Det er godt nyt, at der nu er stabilt flertal bag de ordninger, så lønmodtagerne ved, hvad de kan regne med. Det er SÅ vigtigt - ikke mindst for de nedslidte. Tak til regeringen for at lytte,” skriver hun på det sociale medie X, tidligere kendt som Twitter

placeholder

Uenighed om skattelettelser

Ét aspekt af regeringens planer frem mod 2030 er mere kontroversielt i fagbevægelsen.

Nemlig de skattelettelser, som regeringen præsenterede dagen før 2030-planen.

Dansk økonomi har aldrig stået stærkere

Centralt i skatteplanen står en hævelse af beskæftigelsesfradraget fra 10,65 til 12,75 procent, en halvering af den ordinære topskat og indførelsen af en ny toptopskat på de allerhøjeste indkomster.

I Dansk Metal skeler man til en bugnende statskasse og mener, at der er råd til både velfærd og skattelettelser.

“Dansk økonomi har aldrig stået stærkere. Historisk har vi været nødt til at vælge mellem velfærd eller skattelettelser. Men vi står i en unik situation, hvor der er plads til begge dele. Så det er godt, at regeringen hæver beskæftigelsesfradraget, så lønmodtagerne kan beholde flere af deres egne penge,” udtaler Claus Jensen.

Den opfattelse deles ikke af Henning Overgaard, der bekymrer sig om skattelettelsernes effekt på uligheden i samfundet.

“I går fremlagde regeringen en skatteplan, der skaber mere ulighed. Det bryder jeg mig bestemt ikke om. Erhvervslivet får også nogle lettelser med dagens plan, vi ikke synes er nødvendige,” siger han.

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil skatteudspillets største vindere være de næstrigeste ni procent af danskerne. De vil modtage en årlig skattelettelse på 6.900 kroner.

Overordnet vil skatteudspillet dog kun hæve uligheden med 0,07 på gini-koefficienten, som er et økonomisk mål for uligheden i et samfund. Dermed vil det nye skatteudspil være mindre ulighedsskabende end nogen anden skattereform de sidste 20 år.

Studentermedjælper på Netavisen Pio. Studerer statskundskab ved Københavns Universitet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Fagbevægelsen piver over Gini-koefficienten.
Fagbevægelsen kan SAGTENS SELV gøre noget ved den.

Ved de næste mange overenskomstforhandlinger skal der tales lønforhøjelse i KRONER, ikke i procenter.
600 eller 1.000 eller 1.200 eller 1.500 eller .. kr om måneden til lønmodtagerne uanset deres status og nuværende løn. Så får alle det samme i kroner og de lavtlønnede kan forholdsmæssigt hente lidt ind på de højtlønnede.

Pension skal pristalreguleres meget tættere på begivenhederne end det er tilfældet nu.

Alex fra LA ynder at kalde toptopskatten en misundelsesafgift!

Det interessante ved løn er i virkeligheden at enhver løn er en misundelses-afgift som arbejdsgiveren må af med til medarbejderen!

I private virksomheder forsøger man at holde lønnen hemmelig netop for at undgå ekstra høje misundelsesafgifter!

I det offentlige bliver man kollektivt enighed om hvem man skal være misundelige på!

Og misundelsesafgiften(lønnen) bliver derefter!

De højt lønnede privatansatte lider af rigtig meget misundelse og nogen formår at skrue lønnen op i ti-millioners klassen!

Arbejdsgiverne betaler det gladeligt hvis den misundelige har nogen at kaste sin misundelse på!

Oftest lønninger i udlandet!

Sjovt nok får begrebet løn først mærkesedlen misundelses-skat på sig, når højtlønnede, succesfulde, innovative og kloge mennesker bliver ramt!

Deres misundelses-gen har jo netop bragt dem op i misundelses-klassen!

Men misundelse er en forfærdelig ting!

Især i de unge år!

Med aldren kan selv meget velhavende begynde at de,e ud af deres rigdom og formuer!

Desværre sker det ikke så ofte i Danmark!

Danmark er misundelsernes højborg!

Misundelses top-top skatten er det bedste bevis!

Egentlig var min løn fin!

Indtil jeg fandt ud af hvor meget naboen tjente!

Med procentsatser har vi holdt misundelsen kørende i årtier!

Tænk at nogle familier får 12.000 til sig selv!

Andre kun 1.200 kr!

Alt sammen kun fordi vi regner i procenter og ikke i kr og ører!

Sådan holder vi nemmest misundelsen i ave!

At vide at jeg ligger 15% over de andre!

Hele tiden!

Også når misundelses-skatten der nu har fem trin skal betales!

Og sygeplejerskernes løn er okay!

Indtil deres misundelse kaster sig over mændenes lønninger!

Jo Alex Vanoupslaugh har fat i den lange ende:

Misundelses top-top skat på misundelses-afgifter der betales til arbejdsgiverne!

Længere er den ikke!