Stempler ind i debatten om den kontante S-retorik i udlændingedebatten. På kritikernes side

Helle Thorning-Schmidt

Stempler ind i debatten om den kontante S-retorik i udlændingedebatten. På kritikernes side

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) forstår frustrationen over S-retorikken blandt indvandrere med uddannelse og job

Tidligere statsminister, tidligere formand for Socialdemokratiet, Helle Thorning-Schmidt (S), stemplede søndag ind i debatten om den kontante tone i den socialdemokratiske udlændingepolitik. På kritikernes side.

Nogle socialdemokratiske borgmestre og byrådsmedlemmer har udtrykt bekymring over det, de betegner som en alt for hård retorik i udlændingedebatten. Kritikken retter sig især mod Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad.

Kritikken går ikke mindst på Frederik Vads ordførertaler under  Folketingets årlige værdidebat 5. april.

I talen understregede han, at fjender af det danske demokrati også findes blandt udlændinge, som på papiret ellers ser ganske velintegrerede ud.

arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok

“Og det er jo en erkendelse af, at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra,” sagde Frederik Vad.

S-borgmestre og S-byrødder kritiserer

Flere socialdemokrater i det kommunale bagland, heriblandt flere S-borgmestre, har - som beskrevet i Netavisen Pio - kritiseret retorikken for at være for hård, for at polarisere og grave grøfter. Kritikken lyder, at Vad med sin retorik bidrager til at mistænkeliggøre store befolkningsgrupper.

På det sociale medie Instagram gengiver Helle Thorning-Schmidt nu i en såkaldt story (Der kun kan ses i 24 timer, red.) et debatindlæg bragt i Politiken fredag skrevet af Harun Demirtas, der er 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd.

“I understand the frustration”

I debatindlægget spørger Demirtas, der har kurdiske rødder, Frederik Vad & Co., hvad der skal til for at undgå, at han kommer under mistanke for at være fjende af det danske demokrati og de danske værdier:

og du så pludselig hører, at du alligevel ikke kan være helt sikker på, at det danske fællesskab vil kendes ved dig

“Forestil dig, at du altid har set dig selv som dansker og har stået op for demokratiet, og du så pludselig hører, at du alligevel ikke kan være helt sikker på, at det danske fællesskab vil kendes ved dig,” skriver Demirtas blandt andet.

Thorning-Schmidt skriver på engelsk, at hun forstår Demirtas’ og andre indvandreres frustration (“I understand the frustration”).


Skærmfoto af Helle Thorning-Schmidts story søndag på Instagram

 

Helle Thorning-Schmidt er den hidtil mest prominente socialdemokrat, der offentligt kritiserer S-toppens aktuelle, kontante udlændinge-retorik.

Netavisen Pio har bedt Thorning-Schmidt uddybe synspunktet i hendes Instagram-story, men hun har ikke reageret på vores henvendelser.

Hans Engell: Vil ikke flytte Mette F. en tomme 

Chefredaktør Niels Jespersen, Netavisen Pio, vurderer i Netavisen Pios politiske podcast, Tingets Tilstand, at Helle Thorning-Schmidts udmelding næppe får den store betydning:

Der er ikke noget oprør på vej

“Der er ikke noget oprør på vej.”

Politisk kommentator, tidligere minister Hans Engell, deler den vurdering. Han mener, at den politiske linje hos Socialdemokratiet ligger klippefast:

“Jeg tror ikke, at det kommer til at flytte Mette overhovedet, for Thorning fylder meget lidt i den interne debat i Socialdemokratiet. Hun taler slet ikke med den tyngde, som eksempelvis Poul Nyrup eller Mogens Lykketoft gør,” siger han til Ekstra Bladet.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Manden, der har lagt navn til tidlig pension