Særligt én video på de sociale medier ryster den socialdemokratiske top
Særligt én video på de sociale medier ryster den socialdemokratiske top
En videooptagelse af israelske bosættere, som stopper og ødelægger humanitær hjælp på vej til Gaza, får S-toppen helt op i det røde felt: “Usselt og menneskefjendsk”

Foto fra video, der viser israelske bosættere stoppe og ødelægge lastvogn-transport med humanitær hjælp til de civile i Gaza
En videooptagelse, der viser israelske bosættere stoppe og ødelægge humanitær hjælp på vej fra den palæstinensiske Vestbredden mod Gaza-striben, har fået den socialdemokratiske top helt op i det røde felt:
blandt de mest usympatisk nederdrægtige aktionsformer, man kan komme på
“Usselt og menneskefjendsk. Bosættere på Vestbredden angreb nødhjælpslastbiler ved checkpoint. Politisk motiveret destruktion af nødhjælp til udsatte civile må virkelig være blandt de mest usympatisk nederdrægtige aktionsformer, man kan komme på.”
Sådan skriver Socialdemokratiets udenrigsordfører, Jesper Petersen, på det sociale medie X.
Jesper Petersen linker i sit opslag til en videooptagelse fra et checkpoint ved den palæstinensiske by, Tarqumiya, i den sydlige del af Vestbredden.
Optagelsen viser unge israelske bosættere stoppe - og ødelægge - en humanitær lastvogn-transport på vej med humanitær hjælp til de civile i Gaza.

Klik her for at se den fulde video.
“Også for Israel rigtig skidt”
Direktør i Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe, bemærker i den tilhørende debattråd:
Ekstrem usympatisk og dybt skadeligt for Israels sag
“Ekstrem usympatisk og dybt skadeligt for Israels sag.”
Jesper Petersen er helt enig:
“Præcis. Også for Israel rigtig rigtig skidt. Hvad bosættelsesbevægelsen jo i det hele taget er for Israel selv og for vejen frem mod fred og to-statsløsning.”
Jesper Petersens opslag får bred tilslutning fra den socialdemokratiske folketingsgruppe. Blandt andet liker folketingsmedlemmerne Thomas Skriver Jensen, Rasmus Stoklund, Jens Joel og Thomas Monberg opslaget.
Også statsminister Mette Frederiksens særlige rådgiver, Peter Strauss Jørgensen, liker. Det samme gør eksempelvis Lars Gaardhøj, der er socialdemokratisk regionsrådsformand i Region Hovedstaden.
I debattråden skriver samme Lars Gaardhøj:
“Det er en modbydelig adfærd. Så ondskabsfuldt. Øv.”
Jesper Petersen: Vi skal sætte lys på de ekstreme bosættere
Jesper Petersen siger uddybende til Netavisen Pio, at der skal sættes lys på den usle opførsel, som ekstreme bosættere udviser:
Vi skal sætte lys på, hvor usselt de ekstreme bosættere opfører sig
“Der er jo en helt forfærdelig humanitær situation i Gaza. I lang tid har der været behov for mere nødhjælp og for bedre adgang til at kunne distribuere nødhjælpen effektivt. Jeg synes, det har været så frustrerende at se billeder af lastbiler, der holder i kø og som ikke kan komme ind i Gaza."
"Og nu ser vi så simpelthen - at bosættere som politisk aktionsform - plyndrer og ødelægger en lastbil med nødhjælp til nogle mennesker i ekstrem nød. Vi skal sætte lys på, hvor usselt de ekstreme bosættere opfører sig.”
Bosætterbevægelsen udgør et kæmpe problem
Jesper Petersen understreger, at bosætterbevægelsen og udbredelsen af bosættelserne udgør et kæmpe problem for at opnå en stabil og varig fred i Israel og Palæstina:
"Bosætterbevægelsen og udbredelsen af bosættelserne udgør et kæmpe problem for det at opnå en stabil og varig, fredelig situation med to stater og et fornuftigt territorium til palæstinenserne."
"Jeg har ved selvsyn set, hvordan man rykker en forpost ud, hvor der er nogle palæstinensiske hyrdefamilier. Hvordan man chikanerer og angriber dem for at få dem til at fjerne sig, så man kan påberåbe sig, at også det område skal være israelsk. At mennesker som dem har så stor indflydelse - helt ind i regeringen og beskyttes af regeringen - det er et af de store politiske problemer for at opnå en rimelig og stabil, fredelig situation."
Glæder sig over EU-sanktioner
Jesper Petersen glæder sig over, at der på EU-plan er indført sanktioner mod de ekstreme bosættere:
er et opgør med den konstante udvidelse af bosættelserne et nøglepunkt
"Heldigvis er der en enighed på EU-plan om at tage afstand fra bosættelserne og også om at indføre sanktioner mod de her mere ekstremistiske dele af bosætterbevægelsen. For at opnå en stabil og varig fred er et opgør med den konstante udvidelse af bosættelserne et nøglepunkt."
Tilføj kommentar