Kendt IT-millionær siger undskyld til Helle Thorning: ”En af de bedste statsministre, vi har haft”

Helle Thorning-Schmidt

Kendt IT-millionær siger undskyld til Helle Thorning: ”En af de bedste statsministre, vi har haft”

Martin Thorborg erkender at have været for strid ved Helle Thorning-Schmidt, dengang hun var statsminister.

IT-millionæren Martin Thorborg er normalt ikke bange for at udtrykke sin uforbeholdne mening om alverdens ting, herunder politik.

Men han er tilsyneladende heller ikke bange for at stikke folk en undskyldning.

Det skriver Jyllands-Posten.

I et interview med avisen om Thorborgs ”træskoliste”, en liste over ting man vil prøve før man dør, kommer han blandt andet ind på vigtigheden af at kunne sige undskyld.

Han fortæller om en konkret episode, hvor han til et arrangement gav den tidligere socialdemokratiske statsminister Helle Thorning-Schmidt en undskyldning.

”Der gik jeg simpelthen hen til hende og gav hende en undskyldning. Det følte jeg, at jeg skyldte hende, fordi jeg havde opført mig tarveligt, dengang hun var statsminister. Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke er den store tilhænger af Socialdemokratiet, og derfor havde jeg en slags automatreaktion mod hende og skrev flere negative ting på sociale medier. Men jeg må indrømme, at hun er en af de bedste statsministre, vi har haft i danmarkshistorien, ” siger Martin Thorborg til avisen.

53-årige Martin Thorborgs erhvervskarriere tog fart, da han i midten af 1990’erne var med til at stifte søgemaskinen Jubii, som han og partnerne senere solgte.

Han er medstifter af og i dag direktør i virksomheden Dinero, som laver regnskabsprogrammer. Derudover medejer af flere andre mindre virksomheder.

Emil Vendelbo Johansen

Souschef på Netavisen Pio. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 28.09.2023 - 15:37

"Martin Thorborg erkender at have været for strid ved Helle Thorning-Schmidt, dengang hun var statsminister".

Det må være en 'sjuskefejl'. Så Martin T. kan altså også i lighed med HTS
.

Indsendt af Bent Hansen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 28.09.2023 - 18:00

Ja HTS var en dygtig statsminister, et plus for Danmark, ubestikkelig og reel med respektabel fremfærd.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Torsdag den 28.09.2023 - 19:47

Martin Thorborg har muligvis et talent for at drive forretning, men i alle andre sammenhænge har han vist sig som et selvovervurderende bralrehoved uden antydning af imponerende viden eller indsigt. Ja, måske har han en hobby, han er god til, men så må det også være det.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Succeshistorier fra fagforeningerne