Med mange sjove og spændende klip, med alt fra Helle Thorning-Schmidt som to-årig over et utal af arkivklip med klaptelefoner og varierende billedkvalitet til nye interviews med nøglepersoner, udfoldes historien om Danmarks første kvindelige statsminister.

Fra hun første gang går til valg som EP-kandidat for Danmarks arbejderparti i 1999 til hun forlader statsministeriet i 2015.

Det er begrænset, hvor mange nye indsigter i historien om Thorning-Schmidt dokumentaren bringer til bordet. Hvis bare man fulgte dansk politik en smule mellem 2000 og 2015, så kender man historierne, positionerne og slagsmålene.

Tårer i øjnene

Men selvom man kender historien og har set mange af klippene før. Så skal man være lavet en smule af sten – eller være borgerlig – hvis ikke, at Thorning-Schmidt i sin lilla jakke, stående på scenen i Vega, med tårer i øjnene, ikke også bringer en tåre frem i din øjenkrog.

Jeg stod selv på gulvet i Vega, og jeg glemmer aldrig den følelse. Det var kæmpestort, at Danmark havde fået sin første kvindelige statsminister.

Det afgørende er, hvad du kæmper for

Så selvom man ikke ligefrem bliver overvældet af ny viden om Thorning-Schmidts tid som formand for Socialdemokratiet. Så bringer serien, på fineste vis, et grundlæggende budskab frem: 

Det afgørende er, hvad du kæmper for, og ikke hvordan du ser ud eller hvor du kommer fra.

Det politiske projekt

Det var tydeligt dengang, og det bliver bekræftet igen i serien, at Thorning-Schmidt havde et politisk projekt. Hun ville noget med Socialdemokratiet og i særdeleshed med Danmark.

Hun siger det selv i et af interviewene fra nutiden, når vi kommer ind på den gigantiske uro, der var i partiet efter regeringsdannelsen med De Radikale og SF.

”Nu har vi de her fire år. Så nu vil vi bruge de her fire år til bare at gøre alt, hvad der skal til for at skabe den stærkeste økonomi på den anden side”.

Det var det som Thorning-Schmidt og Corydon ville. De vil skabe et økonomisk stabilt Danmark – også selvom det kostede dem posterne i sidste ende.

udover det politiske projekt, så var Helle Thorning-Schmidt også et symbol for rigtig mange af os

Os, der ikke er født socialdemokrater

Men udover det politiske projekt, så var Helle Thorning-Schmidt også et symbol for rigtig mange af os, der ikke er født ind i Socialdemokratiet.

Hun viste, at man også kunne være socialdemokrat uden at have fået sunget ”den med flaget” som godnatsang og uden at være arbejder, mand og bære røde seler. Tværtimod, så var – og er - hun alt andet end det.

Det er svært at forestille sig en dokumentar om Anders Fogh Rasmussen, der bruger så meget plads på tasker, nedringede kjoler, og hvorvidt han var for lidt ham selv og for meget statsmand.

man gik målrettet efter Thorning-Schmidts udseende

For det var aldrig noget, man talte om i hans regeringsperioder. Men som Milo Kinnock beskriver på befriende vis: 

”Det der Gucci-Helle, det var jo en måde at degradere og underminere nogens værdi. Og bare fordi man går i Gucci er man ikke idiot. Det betyder ikke, at man ikke kan tænke selv. At man er en dum blondine."

Men man gik målrettet efter Thorning-Schmidts udseende og præferencer i tasker, og lod politik være politik.

Et grundlæggende spørgsmål

Helle Thorning-Schmidts historie og ’Statsministeren’ som dokumentar har efterladt mig med et grundlæggende spørgsmål: 

Er vi blevet klogere af måden vi som kollektiv behandlede Helle Thorning Schmidt på? 

Jeg er ikke sikker

Er det blevet substansen, de politiske visioner og det man kæmper for, som fylder i bedømmelsen af, hvem vi stiller op i partiforeningerne, journalisternes dækning og politikernes behandling af hinanden? 

Eller er det egentlig stadig i høj grad afgørende, at man kommer fra den rette familie, kan synge den med flaget uden at kigge i sangbogen og ikke alt for tydeligt dyrker kombinationen af ambitioner og kvindelighed? 

Jeg er ikke sikker.

En kæmpe forskel for kvinder

Men jeg ved, at Helle Thorning-Schmidt både i sin tid som formand for Danmarks arbejder parti – og i særdeleshed sidenhen – har gjort sit for at skubbe til opfattelsen af en rigtig socialdemokrat og en rigtig statsminister.

Mit bud er, at vi ikke er i mål, men ingen kan anfægte, at Helle Thorning-Schmidt har gjort en kæmpe forskel for piger og kvinder i politik og i Danmark.

Så, hvis du vil se en dokumentar med dybdegående journalistik, der graver nye detaljer frem om politiske aftaler og processer, så er der ingen grund til at se ’Statsministeren’.

Men hvis du derimod vil tages igennem gode minder og afgørende stunder fyldt med følelser, og samtidig vil sætte perspektiv på behandlingen af kvinder i toppolitik, så bør man bruge weekenden på at se ’Statsministeren’.

“Statsministeren - Helle Thorning-Schmidt", kan streames hos Viaplay. Dokumentaren er produceret og instrueret af Nille Westh og fotograferet, klippet og produceret af Michelle Francati fra Yes Yes Pictures.