Annonce

Ny serie om atombomben og den kolde krig trækker linjer til nutidens globale konflikter

På Netflix kan man se en særdeles lærerig dokumentarserie om den kolde krig mellem øst og vest, som i den grad er blevet aktuel igen
Foto: National Nuclear Security Administration / Nevada Site Office
Atomprøvesprængning i Nevadas ørken, 1953.
Filmskaberen Brian Knappenberger har igen begået et stykke idéhistorise om samtidshistorie. Hans sidste store serie, produceret for Netflix, handlede om terrorangrebet 9/11, og her formåede han at trække tråde hele vejen rundt om katastrofen.

Og her i kølvandet på Christopher Nolans enorme succes med sin film om ‘atombombens fader’, ’Oppenheimer’, kaster Brian Knappenberger et net ud over tiden efter elimineringen af byerne Nagasaki og Hiroshima, afslutningen af Anden Verdenskrig, den kolde krigs indtræden og udviklingen af masseødelæggelsesvåben.

Og videre: afslutningen af den kolde krig, Østblokkens opløsning, krigen i Irak, Putins vej til magten og den igangværende krig i Ukraine.

Hele tiden er det effekten af opfindelsen af atombomben, som serien, med titlen: ’Vendepunktet: Atombomben og den kolde krig’, har fokus på.

Allerede nogle år efter katastrofen i 1945, udvikles brintbomben, og i medierne kunne man læse, at disse bomber fik angrebet på de japanske byer til at ligne legetøjsfyrværkeri.

Forberedelse til totalkrig

Mange af seriens forskellige dele er blevet underligt aktuelle igen i dag. Vi kan genkende dem, fordi der også i dag hersker en grundlæggende frygt for endnu en uoverskuelig krig.

Dengang forberedte den amerikanske regering alle dens borgere på et atomangreb, og man ser klip fra undervisningsmateriale, hvor skolebørn lærer at gå i dækning i tilfælde af et angreb.

Samtidig er serien spækket med interviews med eksperter, historikere, politikere og folk, der bevidnede de væsentligste begivenheder under den kolde krig.

Man hører for eksempel om USA’s hemmelige dekret om, at hvis en krig skulle bryde ud mod Sovjetunionen, så var man klar til at udslette cirka 600 millioner mennesker i ét massivt angreb, hvor man ville anvende brintbomber.

Og hele tiden får man det klare indtryk, at det hele faktisk kunne gå galt, og at det snarere er tilfældigheder, der gør, at katastrofen ikke indtræder, end fornuft.

Serien er heller ikke blind for, at den amerikanske udenrigspolitik var barsk og rå ud over alle grænser

Ret hurtigt efter Anden Verdenskrigs afslutning bliver den internationale, politiske scene iskold, og det er endnu i dag rystende, at det angiveligt var på grund af de mange atomvåben, der tilsammen kunne udslette hele verdens befolkning, der bestemte den videre udvikling.

Det førte til utallige proxykrige, og det har påvirket regeringer, lande og enkelte individer verden over, i en grad, der næsten ikke er til at fatte.

Serien er bestemt ikke ensidig, og den fokuserer blandt andet på, hvor magtfuld både CIA og KGB har været, og hvor mange konflikter og krige de faktisk har startet.

Serien er heller ikke blind for, at den amerikanske udenrigspolitik var barsk og rå ud over alle grænser.

Den kolde krigs afslutning

Alligevel er det en gængs holdning, at det var Vesten og Amerika, der vandt den kolde krig, der førte til Murens fald i Berlin 1989, og til opløsningen af Sovjetunionen i 1991.

Spøjst er det at tænke på, at Angela (Wir Schaffen Das) Merkel, og Vladimir Putin begge var i Østberlin, da muren faldt.

Mens Merkel sammen med tusinder af andre østberlinere festede i dagene efter Murens fald, sad Vladimir Putin og skammede sig over, at Sovjetunionens leder, Mikhail Gorbatjov, ikke tog affære og slog oprøret ned.

Senere blev en del beriget uran opkøbt af amerikanerne

Vladimir Putin var dengang Sovjetunionens udsendte KGB-agent i Østberlin.

Opløsningen af Sovjetunionen, hvor Mikhail Gorbatjov blev tvunget til at gå af, skabte også et frygtindgydende intermezzo, hvor det tidligere imperies atomvåben ikke var sikret.

Senere blev en del beriget uran opkøbt af amerikanerne, og i serien får man virkelig et klart indtryk af, at disse masseødelæggelsesvåben her blev spredt for alle vinde.

Effekten fra den kolde krig i dag

Men de interviewede i serien forklarer, at selvom der ved flere lejligheder under den kolde krig var en decideret fare for et udbrud af en totalkrig, så er situationen i dag knap så kold.

Det er den kolde krig om igen, men samtidig virker den varmere, og det på en særdeles uhyggelig måde.

Mange flere lande har i dag masseødelæggelsesvåben, og Donald Trump har svoret, at han ikke vil lade USA vedblive med at være verdens politibetjent for enhver pris.

Desuden har Donald Trump i årevis anerkendt Putin antidemokratiske måde at lede sit land på.

Serien er, samlet set, ekstremt interessant og lærerig

Alt dette peger på krigen i Ukraine, og det forklarer også, hvorfor Putins indenrigs- og udenrigspolitik ser ud, som den nu engang gør.

Serien forsøger også at pege på det traume, som et utal af de russiske borgere har gennemlevet, efter Sovjetunionens sammenbrud og den ekstreme kapitalisme slog igennem, hvor de få oligarker tog over, og flertallet af landets befolkning led nød.

Serien er, samlet set, ekstremt interessant og lærerig, og netop på grund af dens mangesidige fokus på udvikling efter USA angreb på Japan i 1945, fremstår den som mere upartisk, hvilket i den grad forøger dens pædagogiske og historiske værdi.

Mangler

Serien fokuserer også på NATOs historie, og den forsøger også at nuancere billedet her. Det faktum, at NATO vedblev med at regne Rusland som hovedfjenden efter Sovjetunionens sammenbrud, kan anskues som en fatal fejlslutning.

I hvert fald gør det Putins ekspansionsdrømme til lidt mere end bare magtfuldkommenhed, fordi der også er sikkerhedspolitiske hensyn at tage.

Serien lider en del under, at den ikke har medtaget Europas fatale mangel på forberedelse af denne nye konflikt.

Der er heller ikke meget fokus på Kina

Det er også en del af historien, som er vigtig at tage med, især fordi Donald Trump kan ende med at vinde præsidentvalget i USA til november.

Der er heller ikke meget fokus på Kina, der også i dag spiller en central rolle, ikke mindst med henblik på atommagt og alliancer samt konflikter med henholdsvis Rusland og USA.

Kort sagt, så er serien ikke ”komplet”, hvilket heller aldrig vil kunne lade sig gøre. Det er, som sagt, det idéhistoriske overblik, hvor et langt tidsforløb gennemgås, for at skabe et mere koncentreret billede af, hvordan historiske processer rent faktisk foregår.

Og det interessante er, at med sådan et blik kan man både se enkelte begivenheder, hvor udfaldet er skræmmende tilfældigt, samtidig med, at magtkonstellationer, trods forestillingen om ”historiens afslutning”, er et solidt plantet i idéer, der ikke sådan forsvinder.

 

Brian Knappenberger: ’The Turning Point: The Bomb and the Cold War’. Serie på Netflix i ti dele, 2024.

Freddy Hagen er uddannet cand.mag. i Moderne Kunst- og Kulturformidling fra Københavns Universitetet.


Flere artikler om emnet

Annonce