De modtog Cavlingprisen for bogen i 2018. Den handler om årene 1977-84, der endte med, at den nye rockergruppe, Hells Angels, vandt krigen og eliminerede Bullshit.

Bogen var på mange måder interessant, omend den ikke bragte så meget nyt. Dens styrke var, at den fokuserede på de formative år, hvor de unge utilpassede fra ”lorteøen” samledes, og i en ungdomsklub fik etableret sig som fuldgyldige rockere.

Grebet var interessant, fordi det gjorde op med mediernes myte om disse koldblodige mennesker, dræbermaskinerne, der bare var en pestilens for samfundet.

Bogen fokuserede i stedet på den sociale slagside, og på hvordan det hele angiveligt har rullet derudad, eskalerede, uden at de medvirkende har været i stand til at stå af, mens tid var.

Bogens absolutte svaghed var, at den slet ikke beskæftigede sig med Hells Angels. Den byggede samtidig i ekstrem grad på vidnet, Pia Soldthved Larsen, der var gift med Henning Norbert Knudsen, kaldet ‘Makrel’, der blev Bullshits præsident.

Dens gnidrede, gulbrune billeder fungerer særdeles godt

Samlet set har det ført til en noget ensidig fremstilling, hvor man især manglede professionaliseringen af hele rockerfænomenet, da Hells Angels etableres i Danmark, og som derved blev topstyret og internationalt.

Rammer tiden korrekt

Miniserien er skrevet af hovedforfatterne Milad Alami, Bo Hr. Hansen og Molly Malene Stensgaard. ”Makrel” og Pia spilles af henholdsvis Marco Ilsø og Alba August.

Dens gnidrede, gulbrune billeder fungerer særdeles godt, og man føler virkelig at selve billedsiden rammer tiden korrekt.

Skuespillet er overordentlig godt, ligesom selve fortællingens eskalerende og i stigende grad voldsprægede hverdag fremstår særdeles realistisk og brutalt.

Skåret ud i pap, så giver serien et meget rørende og ubehageligt indblik i en minigruppering, der lever i en form for boble, hvor alting går værre og værre.

Der mangler ligesom det store billede

Ligesom med bogen, som serien læner sig kraftigt op ad, er hele perioden som sådan alt for lidt belyst.

Der er ingen BZ-ere, ingen burgerrestauranter, ingen amerikanske modebølger, ingen yo-yo’er, basketbolde, rulleskøjter, ingen videobutikker eller Grønjakker.

Der mangler ligesom det store billede, hvilket man savner, men som underligt nok også giver et sandfærdigt indtryk af den paranoia og det manglende overblik, som de kæmpende tydeligvis ikke har.

Det er også problematisk at en rockerkrig, der førte til adskillige mord, bliver fremstillet som ren fiktion, ”baseret på” virkelige hændelser, fordi hovedmorderen, Jørn ”Jønke” Nielsen fra Hells Angels trods alt lever endnu.

At skabe fiktion, hvor især enkelte sekvenser er spekulative, og det kronologiske er manipuleret med, er på sin vis moralsk problematisk.

Racismen

For eksempel bliver temaet racisme taget eksplicit op i serien. De unge drenge og rockeraspiranter får racistiske tatoveringer, men i filmen bliver det ekspliciteret, at de slet ikke var racister, og at de slet ikke forstod de budskaber.

Det er en sandhed med modifikationer, og alene sammenblandingen af datidens ultra-racistiske Grønjakker og rockerne, vidner om noget andet.

Alligevel er miniserien særdeles god og spændende

Da ”den anden rockergruppering” blev optaget i Hells Angels, fik de at vide, at de skulle nedtone deres hang til at hylde nazismen og Hitler.

Men også Hells Angels har altid var været en racistisk, kriminel organisation, og det er beskæmmende, at man i serien helt overser, at datidens miljø faktisk var fordomsfuldt, lige på tærsklen til indvandrerdebattens indtog i Danmark, men manuskriptforfatterne har sikkert valgt dette greb, så seerne kan have ondt af disse kriminelle stakler.

Enden på den første rockerkrig

Alligevel er miniserien særdeles god og spændende. Dens psykologiske vinkel er godt skruet sammen, og forvandlingen fra ”vilde og frie engle” til bitre, paranoide og ødelagte mennesker, der ikke kan bryde voldsspiralen, er på en måde en universel fortælling, som spejler nutidens lignende livsløb.

Henning Norbert Knudsen, kaldet ”Makrel”, blev skudt af Jørn ”Jønke” Nielsen 25. maj 1984. Han blev likvideret foran sin villa på Amager, skudt med en maskinpistol, ramt 16 gange.

Hans kone, Pia, var ved siden af ham, da Jørn ”Jønke” Nielsen dukkede op iført en elefanthue. Hun stak af, og blev derved reddet.

Om mordet kunne være undgået, er ikke til at afgøre

Adskillige likvideringer var gået forud for denne hændelse, men alligevel står mordet på præsidenten som det, der endte den første rockerkrig.

Om mordet kunne være undgået, er ikke til at afgøre, men at Henning Norbert Knudsen på Danmarks Radio, i en liveudsendelse, kunne få lov til at tale om den verserende krig, og derved tale ondt om sine fjender, er en begivenhed, der også på mange måder i dag fremstår problematisk.

Rockerkrigen og miniserien sætter i hvert fald spot på hvorledes datidens sociale instanser slet ikke var i stand til at håndtere den voldsspiral, der ramte Danmark.  

Om det er bedre i dag, er nok tvivlsomt, men man har da lov til at håbe.

’Bullshit’: Hovedforfattere: Milad Alami, Bo Hr. Hansen, Molly Malene Stensgaard. Skuespillere: Marco Ilsø, Alba August, Clint Ruben, Vic Carmen Sonne. Seks afsnit. Premiere: 19. april på Prime Video.