Udlændingeretorik bekymrer lokale S-politikere - Frederik Vad i skudlinjen

Frederik Vad

Udlændingeretorik bekymrer lokale S-politikere - Frederik Vad i skudlinjen

Nogle S-borgmestre og - byrådsmedlemmer bekymret over den hårde tone: “Det skal ikke være de få, som kommer til at bestemme, hvordan vi møder alle de andre”

Frederik Vad (S), udlændinge- og integrationsordfører
Billedtekst

Frederik Vad (S), udlændinge- og integrationsordfører

Foto: Privatfoto

Nogle socialdemokratiske borgmestre og byrådsmedlemmer er bekymret over det, de betegner som en alt for hård retorik i udlændingedebatten. Kritikken retter sig især mod Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad.

Kritikken går ikke mindst på Frederik Vads ordførertaler under Folketingets årlige værdidebat 5. april.

I talen understregede han, at fjender af det danske demokrati også findes blandt udlændinge, som på papiret ellers ser ganske velintegrerede ud:

“Og det er jo en erkendelse af, at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra,” sagde Frederik Vad og uddybede:

“Det er ikke længere kun Kærshovedgård, der er epicenteret for den nye værdikamp, det er også Københavns Professionshøjskole. Det er ikke længere kun antallet af politibetjente, lærere, pædagoger eller gadeplansmedarbejdere, der betyder noget.”

Det kan også være et kantinebord i en statslig styrelse

“Det handler også om nu, hvilken pædagogik, hvilken kultur og hvilken ånd de mennesker, der er i fronten i vores velfærdssamfund og i vores civilsamfund, er bærere af. Hvad møder de de mennesker med? Et parallelsamfund er ikke længere kun et boligområde i Ishøj. Det kan også være et kantinebord i en statslig styrelse. Det kan også være et apotek i Nordsjælland.”

Graver grøfter

Den socialdemokratiske borgmester i Ishøj, Merete Amidsen (S), synes, ifølge DR, at Frederik Vad med sine ordførertale graver grøfter:

“Min erfaring fortæller mig, at de allerfleste borgere med indvandrerbaggrund rigtig gerne vil bidrage positivt til det danske samfund. Der kan godt være ganske få med indvandrerbaggrund, der har dårlige intentioner, men det skal ikke være de få, som kommer til at bestemme, hvordan vi møder alle de andre.”

Socialdemokratiets politiske ordfører på Københavns Rådhus, Laura Rosenvinge, mener, ifølge DR, at Vads retorik skaber polarisering, og at hans retorik kun gør tingene værre.

Rosenvinge mener, at Vad med sin retorik svinger Socialdemokratiet for langt til højre i udlændingepolitikken.

bidrager til at mistænkeliggøre store befolkningsgrupper

Socialdemokratiets viceborgmester i Kolding, Birgitte Munk Grunnet, mener, ifølge DR, at Frederik Vad med sine generaliseringer bidrager til at mistænkeliggøre store befolkningsgrupper.

Frederik Vad afviser over for DR kritikken, som han mener skyder helt forbi.

Læs senere i eftermiddag Netavisen Pios gennemgang af hvad andre top-socialdemokrater sagde i den omtalte værdidebat i Folketinget

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.