Det hedder således i beretningen fra udvalget, at det fremover gælder om at “undgå gengangere blandt kommissionsmedlemmerne, især formanden”.

undgå gengangere blandt kommissionsmedlemmerne, især formanden

Det hedder videre i beretningen:

“Det kan eventuelt være en mulighed, at Granskningsudvalget kan konsultere uvildige eksperter. I forbindelse med valg af kommissionsformand kan forslag forelægges Højesteret til udtalelse.”

Og:

“Granskningsudvalget vil endvidere i de konkrete sager være opmærksom på og overveje, om der bør udpeges flere eksperter til kommissionen, hvis der måtte være behov for, at der er yderligere ekspertise eller kompetence til stede i en granskningskommission.” 

“Det lyder som en slags voksenskældud”

Professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, Michael Gøtze, finder at evalueringen - ganske vist pænt indpakket - er udtryk for en bemærkelsesværdig kritik af Minkkommissionens formand, Michael Kistrup:

“Det er en indpakket kritik af formanden, som jeg synes er ret bemærkelsesværdig. Det lyder som en slags voksenskældud, og man var ikke tilfreds med formanden,” siger Gøtze til Berlingske.

Gøtze føjer til, at beretningen - efter hans mening - på en pæn måde får sagt, at man med Minkkommissionen ikke fik sat det rigtige hold.

Mink-kommentator, tidligere særlig rådgiver, tidligere pressechef hos De Konservative, Frank Korsholm, er helt på linje:

Der er tale om en massiv kritik

“Beretningen kan kun læses som en skarp kritik af Michael Kistrup. Der er tale om en massiv kritik, som er ganske bemærkelsesværdig,” siger Korsholm til Netavisen Pio.

Blev underkendt af højesteretspræsident

Minkkommissionen konkluderede tilbage i juni 2022, at hele ti embedsmænd - herunder departementschefen i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, og rigspolitichef Thorkild Fogde - i minkforløbet havde begået tjenesteforseelser af “en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage” dem til ansvar.

Barbara Bertelsen fik efterfølgende en advarsel. Det samme gjorde departementschef i Justitsministeriet, Johan Kristian Legarth og otte andre ledende embedsmænd.

Rigspolitichef Thorkild Fogde blev tillige hjemsendt fra jobbet - og et forhørslederhold med tidligere højesteretspræsident Thomas Rørdam i spidsen - blev sat til at forestå en tjenstlig undersøgelse af, om Fogde havde begået tjenesteforsømmelser.

Resultatet kom 10. februar 2023 i form af ‘Beretning og indstilling i anledning af tjenstlig undersøgelse mod rigspolitichef Thorkild Fogde’.

Fogde blev pure frikendt

Indstillingen var knusende klar: Fogde blev pure frikendt. Han havde ikke tilsidesat sine pligter efter tjenestemandsloven, og der var derfor ikke grundlag for at idømme rigspolitichefen en disciplinær straf.

Af samme grund kunne Fogde straks efter genoptage sit job som rigspolitichef.

Rørdam & Co.: Pressemøde var ikke en instruks 

Minkkommissionen konkluderede i 2022, at et pressemøde 4. november 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) og andre annoncerede, at det desværre af hensyn til folkesundheden var nødvendigt at aflive samtlige mink, havde karakter af en instruks.

Den konklusion erklærede Rørdam & Co. sig lodret uenige i:

“Efter forhørsledelsens opfattelse kan udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020 klokken 16.00 og de efterfølgende pressemeddelelser ikke retligt karakteriseres som en instruks.”

overordnet orientering af offentligheden

Set med Rørdam & Co.’s øjne var pressemødet derimod en “overordnet orientering af offentligheden om den politiske beslutning, der var truffet om, at alle mink skulle aflives, og om beslutningens konsekvenser”.

I den efterfølgende tid blev andre embedsmænds advarsler genvurderet i lyset af Rørdam-afgørelsen. Resultatet blev at Barbara Bertelsens og Johan Kristian Legarths advarsler blev annulleret. De fleste andre embedsmænd - undtagen to - fik også tilbagekaldt deres advarsler.

Eller sagt med andre ord: Minkkommissionens juridiske konklusioner er sidenhen i vidt omfang blevet underkendt.

Store politiske konsekvenser

Politisk fik Minkkommissionens beretning dog store konsekvenser.

I kølvandet på Minkkommissionens beretning ville De Radikale ikke støtte en rigsretssag mod statsminister Mette Frederiksen (S). Og partiet ønskede heller ikke en advokatundersøgelse af hendes mulige ansvar. Til gengæld krævede støttepartiet De Radikale i begyndelsen af juli 2022, at statsministeren udskrev valg senest oktober 2022. Ellers ville De Radikale udtrykke mistillid til regeringen.

Mette Frederiksen udskrev valget 5. oktober. Valget fandt sted 1. november. Resultatet af valget blev at den hidtidige S-regering blev afløst af den nuværende SVM-regering.

De Radikale fik et rigtigt skidt valg

De Radikale fik et rigtigt skidt valg. Partiet blev ikke belønnet for at have tvunget et valg frem i utide. Tværtimod. Partiet gik fra 16 til kun syv mandater.

Partiets politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, fik et personligt meget dårligt valg. Hun tog dagen efter valget konsekvensen og gik af som leder. Få måneder senere forlod hun Folketinget - og politik - til fordel for et job hos Dansk Industri.