Landbruget fik længere line. Nu er problemet blevet endnu værre

Husdyrproduktionen skal mindske deres forbrug af antibiotika med otte procent sammenlignet med 2018-niveauet.

Det mål skulle den animalske produktion i Danmark have nået allerede sidste år. Da det ikke lykkedes, besluttede et flertal bestående af alle Folketingets partier i juni at forny målet og give landbruget indtil 2028 at nå det.

Hvis de danske landmænd fortsætter som nu, kommer de imidlertid heller ikke til at nå målet inden for den nye tidsfrist.

En ny rapport udarbejdet af Statens Serum Institut og Danmarks Tekniske Universitet viser nemlig, at antibiotikaforbruget i svineproduktionen er steget med over 1,5 procent fra 2022 til 2023.

Svineproduktionen står bag langt størstedelen af antibiotikaforbruget i dansk husdyrproduktion.

Selvom vi har sat noget i værk, så er det formentlig ikke nok

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er antimikrobiel resistens blandt de største trusler mod global sundhed. I 2022 var der eksempelvis over 400.000 tilfælde af tuberkulose på verdensplan, som var resistente over for et eller flere af de præparater, der normalt kan behandle sygdommen.

Bekymringen er, at den type resistente bakterier kun vil blive mere almindelige, hvis man fortsætter med at bruge lige så meget antibiotika som nu.

Auken: Dur ikke

En af de bekymrede stemmer er Socialdemokratiets landbrugs- og fødevareordfører, Ida Auken.

“Det dur ikke. Vi skal have tallet markant ned og gjort mere ved det,” siger hun til Netavisen Pio og fortsætter:

“Vi har vedtaget nogle initiativer i vores aftale i juni 2024 - blandt andet en styrkelse af den her Gult kort-ordning, som Fødevarestyrelsen kan give som advarsel til landmændene. Det har ikke kunnet få effekt i de her tal endnu. Men der kan også sagtens tages endnu flere virkemidler i brug.”

Auken henviser til, at aftalen fra juni sænkede grænsen for, hvor meget antibiotika en landmand kan bruge, før et gult kort kan tildeles. Landbrug har siden 2010 kunnet modtage gule kort fra Fødevarestyrelsen, hvis deres antibiotikaforbrug er for højt.

Hvis en landmand får et gult kort, har han ni måneder til at bringe antibiotikaforbruget ned. I den periode vil der føres ekstra kontrol med forbruget. Når de ni måneder er gået, følger en overvågningsperiode på et år.

Landbrug, der gennem lang tid efter modtagelse af gult kort stadig ikke overholder reglerne for antibiotika, kan modtage et rødt kort og i sidste ende blive tvunget til at reducere belægningen i deres stalde.

Selvom effekten fra juni-aftalen først vil begynde at kunne ses i tallene om et år, mener Auken ikke, at situationen tillader at vente med at tage handling.

“Jeg tager det op med ministeren (fødevare-, landbrugs- og fiskeriminister Jacob Jensen fra Venstre). Selvom vi har sat noget i værk, så er det formentlig ikke nok. Og så må vi se på nye initiativer også.”