Her er Socialdemokratiets plan for at undgå kommunalt blodbad
Her er Socialdemokratiets plan for at undgå kommunalt blodbad
Partiet vil gøre op med en over 50 år gammel regel om dobbeltmandater. Markant S-profil overvejer at stille op til kommunalvalget

Ida Auken (S), tidl. miljøminister
I weekenden afholder Socialdemokratiet kongres i Aalborg Kongres- og Kulturcenter.
De fremmødte skal her stemme om flere forslag. Ét af dem, omhandler et forslag om at lempe på reglen om dobbeltmandater. Forslaget er fremsat af hovedbestyrelsen.
Partiloven om dobbeltmandat
På nuværende tidspunkt er det kun SF, Enhedslisten og så Socialdemokratiet, som ikke tillader dobbeltmandater
Lempelsen i reglen mod dobbeltmandat vil betyde, at man både kan have mandat som folkevalgt i Folketinget, samt være folkevalgt i et byråd eller regionsråd på samme tid.
På nuværende tidspunkt er det kun SF, Enhedslisten og så Socialdemokratiet, som ikke tillader dobbeltmandater. Men nu vil Socialdemokratiet ændre på deres 55 års lange tradition på området.
Skulle forslaget blive stemt igennem, åbner det naturligvis op for en masse spekulation. Flere stærke folketingspolitikere vil kunne stille op til kommunal- og regionsrådsvalg til november næste år, og ligeledes ville flere profiler fra lokalpolitik kunne stille op til folketingsvalg.
Det ligner altså endnu en smart manøvre fra partitoppen i Socialdemokratiet, for at redde hvad der på overfladen ellers kunne ligne et hårdt kommunal- og regionsrådsvalg næste år.
Ida Auken sættes i spil
Tidligere miljøminister for SF, og nuværende Socialdemokratisk fødevare-, landbrugs- og hovedstadsordfører, Ida Auken, er en af de politikere, der kunne tænkes at gøre brug af de lempede regler for dobbeltmandat.
Hvis Partiloven bliver lavet om, og forbuddet bliver ophævet, vil jeg kraftigt overveje det
I Politiken nævnes Ida Auken som en oplagt kandidat til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Ida Auken er bosat i Frederiksberg Kommune, og ville kunne give Socialdemokratiet et kendt navn på stemmesedlen.
Både via sine egne meritter som ordfører på Christiansborg, og tidligere ministerpost, men ikke mindst også på baggrund af sit efternavn. Hun er datter af tidligere folketingsmedlem og EU-parlamentariker for SF Margrete Auken, samt niece til tidligere formand for Socialdemokratiet Svend Auken.
På Frederiksberg kunne Socialdemokratiet også godt bruge en stor stemmesluger. Ved seneste kommunalvalg i 2021, blev de det tredjestørste parti, efter Enhedslisten og De Konservative.
Alligevel lykkedes det Socialdemokratiet ved den efterfølgende konstituering at få borgmesterposten i kommunen, hvor Michael Vindfeldt overtog efter Simon Aggesen (K) og brød med 112 års konservativt styre.
Ida Auken selv er heller ikke afvisende over for idéen om at stille op til kommunalvalget på Frederiksberg. Hun udtaler til Politiken:
"Hvis Partiloven bliver lavet om, og forbuddet bliver ophævet, vil jeg kraftigt overveje det."
Ved seneste valg fik De Konservative på Frederiksberg 24.607 stemmer, mens Enhedslisten marginalt overgik Socialdemokratiet med 10.720 mod Socialdemokratiets 10.418 stemmer.
Med Ida Auken på stemmesedlen, og ikke mindst Ø-profilen Pelle Dragsted af stemmesedlen, ligner det en oplagt mulighed for, at Socialdemokratiet igen kan blive det andet største parti på Frederiksberg.
Tilføj kommentar