Tro på det – klima, håb og Socialdemokratiet

Vejen ud af klimadepression ledte Ida Auken direkte ind i armene på pragmatisme og socialdemokratiske skåltaler. Sabrina Louise Christiansen anmelder Aukens nye bog.
Foto: Niels Jespersen
Ida Auken i Nyrup-positur.
Da Ida Auken er i sine start-tyvere fik hun øjnene op for hvor voldsomt det stod til med klimaforandringerne. Så meget, at hun udviklede hun det, vi i dag kalder en klimadepression.

Hun lå hjemme i sengen i fosterstilling, og krammede sig til den ene klimarapport efter den anden, indtil en ven rev hende ud af den.

Den erfaring er ikke fjern fra mig. Da jeg selv var i mine start 20’er, fik jeg øjnene op for hvor voldsomt det stod til med klimaforandringerne. Nærmest skræmt fra vid og sans gik jeg fra et oplæg fra en Greenpeace-aktivist og besluttede i samme moment at blive veganer.

Efter flere måneder, hvor jeg havde været helt opslugt af hvor stort et CO2-aftryk min mad satte på klimaet, og havde haft svært ved at tænke på andet, hev en ven også fat i mig. Jeg havde nemlig tabt mig svimlende 20 kilo på ganske få måneder.

Fælles for Idas og min historie fra vores start-tyvere er at vi begge lod vores frygt for klimaforandringerne gå ud over os selv.

Ida Auken har ikke længere en klimadepression, og jeg er ikke længere veganer, men flexitar, og spiser min chili sin carne i ro og mag, uden at beregne dens CO2-aftryk.

Om end vi begge to stadig er på klimaets hold, kontrollerer frygten ikke længere vores liv.

Vil genskabe håbet

Ida Aukens nye bog 'Tro på det – klima, håb og handlingskraft' har til formål at skabe håb for læseren.

Håb for, at selv når det ser allermest sort ud, så kan vi rykke på klimadagsordenen.

På de knapt 180 sider skriver Ida Auken side op og side ned om den ene IPCC-rapport efter den anden. Om hendes hvide sneakers, som ikke var så hvide længere efter et besøg på Saltholm som daværende miljøminister. Om COP efter COP efter COP. Om kollegaskabet med onklen Svend Auken.

Og om alt det gode Socialdemokratiet gør. Og med det, kan man faktisk godt blive lidt i tvivl om denne bog i virkeligheden handler om at give håb til alt det, vi som samfund kan opnå sammen, eller håb for alt det som Socialdemokratiet kan opnå.

Gør sine hoser grønne

Jeg har altid ment, at de socialdemokrater, der kommer fra andre partier, lige skal smøre ekstra tykt på overfor deres nye parti for at opnå status og anerkendelse.

Man kan jo sige, at det lykkedes for Pernille Rosenkrantz-Theil, Astrid Krag og Mattias Tesfaye. Og med denne bog, så sætter Ida Auken et rigtig godt afsæt for netop dét.

Da Ida Auken for knapt halvandet år siden meddelte, at hun skiftede fra Radikale Venstre til Socialdemokratiet, måtte jeg lige genlæse tingene en ekstra gang.

For det virkede meget naturligt, da hun i 2014 skiftede SF ud med Radikale Venstre. Ideologisk tilhørte hun ikke længere det folkesocialistiske parti, men den grønne dagsorden havde en stor rolle at spille i Radikale Venstre ligesom i SF.

Bader regering i roser

Men jeg tror – jeg er faktisk næsten helt sikker – at mange undrede sig over, at Auken valgte at skifte til Socialdemokratiet med hendes grønne profil.

For selvom statsminister Mette Frederiksen (S) gerne vil være lige så grøn, som hun er rød, så er der mange af os, som ikke ser hende sådan. Men nu skal det hele ikke handle om Ida Aukens partiskifte, for det bliver faktisk aldrig rigtig nævnt i bogen.

Til gengæld bader hun S-regeringen i roser for dens engagement for klimaet og dens brede aftaler.

I sidste ende mærkede jeg ikke et større håb for klimaet, end jeg havde forinden.

Håb er ikke noget vi må opgive, tværtimod. Og det er Ida Auken, og jeg også meget enige om.

Dog tror jeg ikke, at denne bog giver meget håb til andre end de socialdemokrater, som tager del i hendes skåltaler i denne bog.

Bogen efterlader, for mig at se, i dens printede form et større CO2-aftryk end et gennemtrængende budskab om håb.

Ida Auken: 'Tro på det - Klima, håb og handlekraft'. År: 2022. 200 sider. Er udkommet på forlaget Grønningen 1. Pris: 175 kroner.

 

Sabrina Louise Christiansen er kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg for Enhedslisten.

Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kære Ida Auken og Socialdemokratiet
Hvis ikke vi snart får et opgør med det etniske klimaproblem i Danmark, der tangerer til at være en regulær befolkningsudskiftning, hvor 20 procent af alle unge mellem 16-29 år i dag er udlændinge og efterkommere, hvoraf 27,2 procent hverken gider uddannelse eller beskæftigelse, jf. BEU alm. del - svar på MFU spm. 61 (samling 2021-22) af 28. februar 2022, så kan det være ligemeget at redde hele kloden. Det kan vi forresten slet ikke i Danmark. Selv hvis vi blev 100% CO2-neutrale, så vil det ikke ændre det globale klima på nogen som helst måde. Vi skal starte med at redde danskerne i Danmark.

Forresten, hvorfor skriver kommunisten Sabrina Louise Christiansen fra Enhedslisten indlæg herinde? Jeg troede, at Piopio var en socialdemokratisk side?

Danmark er verdens mest bæredygtige land. Hvis man altså fraregner importen. Vi har ganske enkelt været verdensmestre i at outsource vores forurening til andre lande. Nu mangler vi bare at flytte hele det danske landbrug til Rusland. Nå nej den går jo ikke længere. Men så Polen da. Selvom det bliver noget dyrere.

Så kan vi virkelig blive gode som verdens mest bæredygtige land. Altså lige bortset fra importen. Nobody is perfect. Vel.

En vigtig detalje"
Olie-selskaberne pumper stadigvæk milioner af tønder olie op af undergrunden
hver dag
og skovler miliarderne ind i deres penge-tanke
OG det er olie og kul der er skyld i at klimaet er ved at gå amork
og det stopper først når der ikke er mere fossille co2 forurener i undergrunden
og til den tid er løbet der skulle rede klimaet forlængst kørt

Host,Host,Host

Annonce

Annonce