☰
☰
Annonce
Det mest solidariske man kan gøre lige nu, er at arbejde mindre
Når velfærd er ret, er arbejde en pligt. Du er usolidarisk, hvis du arbejder mindre end du kan. Sådan lyder den moralske sang fra Danmarks regering lige nu, og tak for den.
Tak til statsministeren for at gøre mig opmærksom på, hvor afhængigt systemet er - ikke blot af min stemme - men også af mine skattekroner. Hvis jeg nu er rygende uenig i regeringens finanspolitik, kan jeg protestere, blot ved at udøve mindre lønarbejde.
Hvis man synes den buldrende klimakrise og den haltende grønne omstilling ikke bliver prioriteret højt nok af regeringen - kan man i befolkningen gribe muligheden og skabe en ny - og helt gratis - grøn omstilling, nemlig ved at arbejde mindre.
”Arbejd-arbejd”
Hvis vi skal synge og danse med på regeringens moralske landeplage, så synes jeg, der skal indsættes en strofe, der handler om at det føles som en moralsk pligt at spytte mindst muligt i statskassen, så længe Danmark er et af de lande,der belaster klimaet mest pr. indbygger.
Prisen for réel solidaritet er et lavere forbrug
Ifølge tal fra det Internationale Energiagentur er et højt forbrug lig med en høj CO2- udledning, og de rigeste 10 procentstår for knapt halvdelen af de globale udledninger. No shit.
Hvis jeg arbejder mindre, får jeg en lavere løn, derfor et lavere forbrug, derfor mindre forurening. At bidrage til mindre forurening er noget af det mest solidariske, jeg kan komme på, og dét har et kæmpe potentiale til en bangeren moralsk landeplage.
Jeg vil gerne betale skat til et system, der sørger for samfundets svageste, sikrer lige adgang til uddannelse og sygeforsikring mm.
Det er bare svært at se, hvordan det er solidarisk at betale til en fælleskasse, der hælder penge i sort infrastruktur - motorveje, Lynetteholm og Femernforbindelse, og samtidig giver pisk med et vådt stykke arbejdsmoral.
Grøn omstilling kan være gratis, det kræver bare færre timer på kontoret og færre timer i Field’s
Når vi arbejder mere, arbejder vi så for velfærd eller for vores alle sammens undergang?
Ifølge en rapport fra tænketanken Concito er den gennemsnitlige udledning pr. person 6 ton CO2. (ifølge FN’s klimapanel må vi max udlede 3 ton pr indbygger.)
Den gennemsnitlige dansker udleder 13 ton. 20 procent af det, er gennem direkte skattefinansieret forbrug.
Så 20 procent af den ekstremt usolidariske gerning det er at strippe en indbygger i Pakistan for alt, hvad personen har, er finansieret af dine skattepenge.
Glem det, venner
Skyggen af pegefingeren falder tilbage på statsministeren, der efterlyser solidaritet. Jeg tror vi er mange, der gerne vil arbejde mere for at redde planeten.
Men desværre går en væsentlig del af de danske borgeres skattekroner til at save løs i den gren, vi selv sidder på.
Grøn omstilling kan være gratis, det kræver bare færre timer på kontoret og færre timer i Field’s - what's not to like?
Kommentarer
Selvom det er åbenlyst, at der indenfor visse brancher er tydelig mangel på arbejdskraft, er jeg overhovedet ikke overbevist om, at det er et reelt problem udenfor disse brancher.
De +60-åriges kvaler med at komme ind i varmen igen, hvis de først er røget ud, peger klart i den modsatte retning, og ellers ligner det mest en opgave med dels at få omskolet folk til det, der er brug for, og dels at få gjort op med den tossede overakademisering af arbejdsmarkedet, hvor alt for mange læser på obskure, luftige samfundsfaglige eller humanistiske studieretninger, som alligevel ikke fører til relevante og brugbare jobs men desværre alt for ofte til såkaldt pseudoarbejde med tilhørende akademikerløn.
Men når alt dette er sagt, er jeg ikke specielt enig. Mindre arbejde fører selvfølgelig til mindre løn, men fører det også til markant mindre forbrug? Kunne det måske tænkes, at det i stedet fører til mindre opsparing eller måske et miks af disse? Mindre opsparing til alderdommen betyder f.eks. færre mennesker med råd til at flytte på plejehjem, når den tid kommer, så de i stedet fylder en lejlighed ud, som andre ellers kunne få glæde af, hvilket igen er med til at opretholde presset på boligmarkedet til skade for bl.a. klimaet. Og ja, jeg ved godt, at der hvor du kommer fra, kan de gamle jo bare sælge boligen, når de skal på plejehjem. Men det er altså ikke alle, der bor i ejerboliger (eller nogensinde har gjort det).
Og så vil jeg lige minde om, at "den gennemsnitlige dansker" ikke findes. Der er en hel verden til forskel mellem de velstående/ressourcestærke i Nordsjælland, store dele af Østjylland samt Københavns fashionable kvarterer og så de mere jævne folk i Udkantsdanmark, på Vestegnen og i de mellemstore provinsbyer.
For de førstnævnte har et klimaaftryk i en helt anden klasse end de andre. Og selvom de taler højt og længe om klima og forbrug, og nu endda også - mellem årets anden og tredje flyrejse - har opdaget genbrugsbutikkerne, så er det også dem, der springer fra det ene modefænomen til det næste uden at opdage, at det er dem selv, der driver forbrugskulturen. Mange af dem med løftede pegefingre burde mere end noget andet tage et grundigt kig på sig selv. Og især blandt kvinder bør nogle nok overveje, hvor mange sko de har brug for, og om det giver mening at købe en kop kaffe til 50 kr. selv på en nok så fin café på det allerfineste Østerbro.
Men udover en opfordring til at pege fingrene det rigtige sted hen vil jeg også lige nævne, at hvis der skal gøres noget effektivt i forhold til vores klimaaftryk, så ligger svarene i teknologien (CCS, Power2X, ..) fremfor de alt for brede "mindre arbejde", uforpligtende opfordringer og generel udskamning.
Og mindre arbejde skal vi nok få alligevel. Det særger robotter og kunstig intelligens for. Heldigvis.
Fremtidens arbejdmarked ?
Hvad blev det egentlig til med anbefalingerne fra det meget omtalte Disruptionråd som blev nedsat af Løkkeregeringen I 17/18 og som skulle komme med deres bud på hvordan digitale løsninger kunne tænkes ind i fremtidens arbejdsmarked -
Når man tænker på hvor meget efterspørgelse og arbejdsudbud fylder i regeringsgrundlaget for SVM regeringen - Så er det påfaldende hvor lidt man har hørt om disruptionrådets anbefalinger til fremtidens arbejdsmarked -
Jeg husker da tal fra den daværende debat -hvor der blev nævnt et potentiale på 200000 hovedsaglig administrative medarbejdere der kunne frigøres og blive erstattet af digitale robotter - Og nok så vigtigt hvad skal der ske med de medarbejdere der bliver erstattet af de digitale løsninger -
Problemet med verdens klima-aktivister er at de alle som en elsker at rejse - især med fly!
Og i 2024 slår danskerne alle rekorder!
Vi flyver som aldrig før!
Og nu skal vi arbejde endu længere for at nå frem til afgangshallen!
Arbejde og charterrejser er som gyngerne og karussellerne!
At pille Tjæreborg og Spies ud af de socialdemokratiske arbejder-gen, ja, det kræver mindst to generationer!
H.C. Andersen at rejse er at leve er eventyret for det lille land i tæt dis og tåge og regn og slud og vind og storm og….og….
At få Greta Thunberg til at blive hjemme i de svenske skove….
Det er problemet!
Bliv hjemme! Flyv aldrig! Og arbejd mindre!
Sådan hænger verden sammen som i 1960erne før Tjæreborg og Spies!
Vi kunne endda sætte arbejdstiden ned! Og fik en uges længere ferie!
Men Tjæreborg og Spies startede klimakrisen og i dag lever Politiken, Ekstrabladet, Jyllandsposten, etc. videre på ferietillægszannonce-hysteriet.
Alle knokler for at komme til Maldiverne, Thailand, Sydafrika, New Zealand, etc.
Og straks vi er hjemme går snakken på arbejdspladserne om næste destination!
Vælg Sverige!
Du kan da sætte din arbejdstid ned!
Og besøge Greta Thunbergs fødehjem!
Eller vælg H.C. Andersens hus i Odense!
Du sparer en hel uges arbejde!
Ja, der skal fart på udvikling af det nye klimavenlige flybrændstof...