☰
☰
Annonce
Venstrefløjens evige hang til splittelse truer klimabevægelsen
Klimakrisen er en global udfordring, der kræver samarbejde på tværs af politiske skel. Derfor er der risiko for at tabe klimakampen på gulvet ved at blande den sammen med eksempelvis krigen i Mellemøsten.
I dag begynder FN’s 28. klimakonference, COP28 i Dubai, i De Forenede Arabiske Emirater. Her skal medlemslandene diskutere klimakrisen.
Krisen er en global udfordring, der kræver samarbejde på tværs af politiske og kulturelle skel. Og her opstår et problem for klimabevægelsen.
“Ingen klimaretfærdighed på besat jord” lød det taktfast fra Greta Thunberg, da hun blev afbrudt af en anden klimaaktivist.
Til hendes tilhængeres store vrede tog han mikrofonen fra den 20-årige svensker, for at protestere over sammenblandingen af klimasagen med krigen i Mellemøsten.
Det er ikke første gang Greta Thunbergs holdninger til Israel-Palæstina konflikten skaber ballade. Tidligere har hun måttet undskylde at have optrådt i en billedserie, hvor en blæksprutte-dukke blev opfattet som en antisemitisk kommentar til jødisk magt.
De to optrin udstiller på en og samme tid både, hvorfor Greta Thunberg er så kraftfuldt et symbol, men samtidig også hvordan venstrefløjens evige hang til fraktionering er en trussel mod kampen mod klimaforandringerne.
Det er meningen, at det ikke skal give mening
For som flere har bemærket, så giver sloganet “no climate justice on occupied land” ikke rigtigt mening. Betyder det, at man ikke må sætte vindmøller op i Palæstina?
Men det er heller ikke meningen, det skal give mening. Det er på samme måde som Obamas “Yes we can” og Trump’s “Make America Great Again” en måde at udtrykke en følelse på.
modsat både Obama og Trump, så afhænger Greta Thunbergs succes af, at hun kan tale til mennesker på tværs af den politiske midte
Men hvor både Obama og Trump talte på vegne af millioner af mennesker, så er det kun en lille minoritet, der kan følge Greta Thunbergs retorik.
Og modsat både Obama og Trump, så afhænger Greta Thunbergs succes af, at hun kan tale til mennesker på tværs af den politiske midte.
Gør klimabevægelsen til en brik på en større politisk spilleplade
Thunbergs nylige støtte til Gaza og hendes skridt væk fra et klarere miljømæssigt fokus til mere generel politisk aktivisme, illustrerer en bekymrende tendens, der truer med at underminere bevægelsens effektivitet og bredde.
Når klimadagsordenen bliver blandet sammen med geopolitiske og identitetspolitiske spørgsmål, risikerer man at miste støtten fra moderate klimaaktivister og dermed svække bevægelsens samlede kraft.
Klimakrisen er en global udfordring, der kræver samarbejde på tværs af politiske og kulturelle skel
Greta Thunbergs evne til at vække opmærksomhed og sætte fokus på klimaforandringer har været uomtvistelig.
Men hendes nylige handlinger, såsom støtten til Gaza, risikerer at skabe en polariserende effekt, hvor klimabevægelsen bliver en brik på en større politisk spilleplade.
Fremmedgør alle andre end den yderste venstrefløj
Problemet opstår, når klimaforandringerne bliver knyttet til specifikke politiske dagsordener, som kan være dybt splittende.
Klimakrisen er en global udfordring, der kræver samarbejde på tværs af politiske og kulturelle skel.
Når klimabevægelsen bliver alt for identificeret med specifikke politiske eller sociale dagsordener, som for eksempel konflikten mellem Israel og Palæstina, risikerer man at skubbe moderate støtter væk.
De borgere, der måske er enige i nødvendigheden af klimahandlinger, men som har forskellige politiske synspunkter, bliver fremmedgjort.
Handling kræver en form for enighed
Denne fraktionering inden for venstrefløjen og klimabevægelsen truer med at underminere den enighed, der er nødvendig for at opnå betydelige politiske ændringer.
Vi står over for en klimakrise, der kræver handling, og det kan kun ske gennem bred politisk og offentlig støtte.
Det er afgørende, at klimabevægelsen bevarer sin hovedfokus på det miljømæssige
Når klimadagsordenen bliver for indviklet i andre politiske debatter, risikerer vi at miste fokus på den egentlige mission: at bekæmpe klimaforandringerne.
Det er afgørende, at klimabevægelsen bevarer sin hovedfokus på det miljømæssige og undgår at blive fanget i identitetspolitiske kampe eller andre politiske debatter, der kan svække dens appel.
Klimaforandringerne er en tilstrækkelig presserende og universel udfordring, der bør kunne forene folk på tværs af det politiske spektrum.
Lær af kvinde- og arbejderbevægelserne
Klimabevægelsen ser sig selv som en del af den samme politiske tradition som kvindebevægelsen og arbejderbevægelsen. Det er en grundlæggende sund tilgang, men så bør man også lære af historien.
For de sociale bevægelser, der har haft succes, har ikke kun virket ved demonstrationer og slagord. Selv om de har indgået i arsenalet, så har strategien stadig været at samle så mange mennesker som muligt om hovedopgaven.
Klimaforandringerne er en for stor trussel til at blive fortabt i politisk støj og fraktionering
Derfor er det en stor fejl, hvis klimabevægelsen lader sig fragmentere af andre dagsordener, der kun tjener til at skabe yderligere splittelse og forhindre effektiv handling.
Herhjemme er partiet Alternativet et klasseeksempel på skønne spildte kræfter. Efter et årti med den mest ambitiøse klimapolitik huskes partiet mest for sine personkonflikter og løsslupne festkultur.
Klimaforandringerne er en for stor trussel til at blive fortabt i politisk støj og fraktionering. Lad os holde fokus og arbejde sammen for en bæredygtig fremtid for alle.
Kommentarer
Greta Thunberg er et fænomen i tiden, uden substans og uden sikker retning; bare et fænomen. Så langt kan vi godt blive enige, og at rode alle woke strømninger sammen, gør ingen af dem bedre.
Klimabevægelsen har sit grundlag i en frygt for fremtidens klima, og en tro på at vi mennesker kan gøre noget ved klimaet. Den tro deler jeg ikke.
Efter den forfærdelige tsunami ved årsskiftet 2004-2005 udtalte en imam i den hårdt ramte Aceh-provins i Indonesien, at tsunamien skyldtes kvindernes dårlige opførsel, de var ikke dydige nok.
Den teori er vi nok mange der ikke hopper på. Til gengæld tror vi gerne på, at vi selv er skyld i klimaforandringerne. Politiken går endda såvidt at de i deres klimaorientering postulerer at det er et videnskabeligt faktum at klimaforandringerne er menneskeskabte. Det er det ikke, det er ikke et videnskabeligt faktum, det er en teori, og teorien ser helt bort fra at uden solen havde vi slet intet klima. Det kunne jo være at solen og vores placering i forhold til solen også havde betydning for klimaet.
I mine øjne spilder man sine kræfter ved at gå så højt op i klimaet. Det plejer trods alt at passe sig selv.
Splittelse eller ej i klimabevægelserne, de burde bruger kræfterne på noget bedre.
Men vi har jo netop ikke givet klimaet lov til at passe sig selv!
Hvad bygger du den påstand på.
“Klimakampen” som du kalder den, er en kamp mod den kapitalistiske vækstmodel, der hæmningsløst trækker på jordens ressourcer og nedbryder naturen. Som socialdemokrat hylder du, at hvad der er godt for kapitalen, er godt for lønarbejderne. Kapitalismen og lønarbejdet er en naturlov og ikke en historisk specifik udbytningsform, der er ved at underminere grundlaget for natur og mennesker. Tidens vigtigste agenter og smøremidler for den destruktive og undertrykkende kapitalisme i imperialistisk form er ejerne af fossile brændstoffer og deres kilder. Derfor er imperialistisk kontrol med Mellemøstens ressourcer afgørende og Israel er og har historisk været imperialismens lokalpolitibetjent. Desværre for UK og USA har islamisterne fejet den fascistiske shah væk og i dag kan de kun regne med Israel, som jo mere det blir deres ønskede Storisrael, jo bedre kan de fungere som imperialismens og klimanedbrydernes bøddel i forhold til de arabere, der ønsker selvbestemmelse og kontrol med eget land og ressourcer.
Javel, ja. Spændende, men jeg forventer nu ikke noget Storisrael ude i fremtiden. Jeg kan ikke se det for mig. Klimakampen drejer sig i mine øjne kun at finde nogle undskyldninger for at sende penge fra de rige lande til de fattigere lande (uanset deres opførsel).
Så må vi bare håbe, at araberne vil passe rigtig godt på klimaet.
+1
Må sige jeg er helt uenig i redaktørens analyse af Greta og klimabevægelsen og må understrege at klimabevægelsen blot er ved at blive voksen og moden og realistisk. Skulle det også gøre den revolutionær, er det kun progressivt.
Det lyder jo altid godt at kalde sig revolutionær.
Så ved man i hvert fald, hvor man har kolbøtterne samlet ;-)
Helt enig med Jespersen bortset fra et enkelt punkt. Jeg vil nemlig hævde, at Greta Tunberg stort set helt fra begyndelsen har været om ikke en belastning for klimabevægelsen så i det mindste en katastrofe undervejs. Alene hendes baggrund som svensker fra en stockholmsk bedsteborgerfamilie gjorde, at man nemt kunne sidde med følelsen af, at det kun var et spørgsmål om tid, før det ville kamme over og maskerne falde.
I starten var det tydeligvis en anden, som skrev hendes taler. De var klogere og ordene vejet på en guldvægt, så det var svært at sætte fingeren på noget helt tosset eller urimeligt, og det var egentlig kun hendes tydeligt indøvede og udenadlærte fremførsel, der rigtig stak ud. Men som hun blev ældre, har hun klart selv overtaget den del, og især efter hun har været i kløerne på amerikanernes tossede parodi på en venstrefløj, har hun taget en helt grotesk drejning i en rus af identitetspolitik og intersektionalitet.
Thor! Hvor er du dog klog.
Det synes jeg også - enig med Thor de fleste gange
Det har hele tiden været mit indtryk, at klimabevægelsen bestod af en samling halalhippier.
Nu har vi så beviset.