Men den forestilling er mere fantasi end fakta.

I hvert fald hvis man spørger Jarl Krausing, som er vicedirektør i den grønne tænketank Concito.

“Det er absolut på sin plads at gøre op med den her grønne selvfedme, vi har herhjemme,” siger han i denne uges udgave af Netavisen Pios podcast ‘Europa under overfladen’.

Kigger man nøgternt på tallene, finder man nemlig ikke opbakning til ideen om, at Danmark er langt foran resten af verden, påpeger Krausing.

“Hvis du kigger på, hvor bæredygtige vi egentlig er, så kender vi alle sammen historien om, at vi har en livsstil, der svarer til, at vi har fire planeter,” forklarer han med henvisning til det faktum, at fire jordkloder ville være nødvendige for at dække behovet, hvis alle mennesker forbrugte lige så meget som en typisk dansker.

Rige lande har et ansvar

Ifølge Krausing er den grønne omstilling en fælles global opgave - men en opgave, som Danmark og andre rige lande bærer et større ansvar for at løse end fattigere lande.

Derfor tror han på, at den danske udviklingshjælp kan få afgørende betydning for den grønne omstilling.

Der skal vi passe på med at være alt for kradsbørstige med at presse grønne løsninger ned over dem.

“Særligt har vi et ansvar i forhold til de lande, der ikke har kapaciteter eller kompetencer til at omstille eller bygge den robusthed, som de har. Og der er udviklingshjælpen uden tvivl et meget, meget stort og meget vigtigt - meget vigtigere, end det har været tidligere - instrument,” siger han.

Den pointe bakker Lars Engberg-Pedersen, som er forskningsleder og seniorforsker i Dansk Institut for Internationale Studier, op om. Han tror sågar, at grøn udviklingshjælp også kan blive til gavn for økonomien i mange afrikanske lande.

“Der er rigtig mange arbejdspladser i den her omstilling. Og det kan vi forhåbentlig også finde andre steder i Afrika - at der i forbindelse med omstillingen kan blive lavet nogle flere arbejdspladser. Fordi arbejdspladser er noget af det, som de har vældig meget brug for rigtig mange steder i Afrika,” siger Engberg-Pedersen.

Samtidig mener han, at det er vigtigt, at man ikke fra dansk eller europæisk hold tvinger Afrika gennem den grønne omstilling.

“Der skal vi passe på med at være alt for kradsbørstige med at presse grønne løsninger ned over dem. Fordi de har samtidig ikke så mange penge, og det kan være billigere for dem at finde andre løsninger,” pointerer han.

Danmark lige nu markant bagud

Krausing er enig i, at det først og fremmest er de mest velstående lande i verden, der bør tage ansvar for den grønne omstilling.

“Det er jo faktisk også en tilgang, som er afspejlet i Paris-aftalen: At vi, der er rige og har muligheder, har et ansvar for at gå forrest i vores omstilling,” opsummerer han et af de grundlæggende principper i Paris-aftalen, der blev vedtaget ved klimatopmødet i 2015.

Ifølge Dagbladet Information er Danmark lige nu markant bagud, når det kommer til at leve op til EU’s byrdefordelingsaftale, som fordeler EU’s reduktionsmål mellem de enkelte medlemslande. Danmark vil nemlig, hvis vi fortsætter på vores nuværende kurs, kun have reduceret vores udledninger med 40 procent siden 2005, når kalenderen siger 2030, hvor målet er 50 procent.

En nylig opdatering fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at landbruget i modsætning til mange andre brancher stort set ikke har reduceret sine udledninger siden 2005. Derfor kan den præcise udformning af den CO2-afgift, som SVM-regeringen har lovet at indføre, blive afgørende for, om Danmark når sine klimamål.

‘Europa under overfladen’ er en podcastserie, der sætter lys på socialdemokratismens rolle i et Europa, der er i konstant forandring. Den produceres af Netavisen Pio for Socialdemokratiet med støtte fra Europa-Nævnet. Den kan lyttes til på Apple Podcasts, Spreaker og Spotify.