Heldigt for Socialdemokratiet: Der er snildt råd til Mette F.’s pensionsplaner

Der er snildt råd til en lempeligere stigning i pensionsalderen.

Det viser et nyt datagrundlag med titlen ‘Opdateret 2030-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2028’, som Finansministeriet i al stilhed offentliggjorde i sidste uge i forbindelse med præsentationen af SVM-regeringens forslag til finanslov for 2025.

13. august lod Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen en regulær pensionsbombe springe: Socialdemokratiet kræver en lempeligere regulering af pensionsalderen end aftalt i Velfærdsforliget fra 2006.

Socialdemokratiet ønsker på den baggrund at genforhandle Velfærdsforliget.

Socialdemokratiet har ikke lagt sig fast på en konkret ny model for regulering af pensionsalderen, blot skal den være lempeligere end den nuværende og ‘mere social retfærdig’.

Den nuværende regulering betyder - alt andet lige - at pensionsalderen sættes op med et år ad gangen - hvert femte år. Næste regulering finder sted næste år, hvor pensionsalderen fastsættes til 70 år gældende fra 2030.

Næste år bliver så, lød meldingen videre fra Mette Frederiksen, sidste gang Socialdemokratiet stemmer for en opregulering af pensionsalderen efter den nuværende stejle regulering, som blev aftalt tilbage i 2006 med Velfærdsaftalen.

Blå partier og arbejdsgivere: Det vil smadre dansk økonomi

Lige siden S-pensionsmeldingen har det lydt fra de blå partier og arbejdsgiverorganisationerne, at en lempeligere pensionsalder-regulering på det nærmeste vil smadre dansk økonomi.

Fra Dansk Industri lød det eksempelvis, at S-udmeldingen var både “bekymrende” og “ikke til at forstå”.

Pensionskommissionen vurderede allerede for to år siden, at der snildt var råd til, at man indførte en lempeligere stigning i pensionsalderen end den nuværende.

Finansministeriet: Økonomien vil fortsat være holdbar

Det bekræfter Finansministeriets nye datagrundlag nu.

Heri fastslås det, at hvis man lader pensionsalderen stige stejlt som hidtil, vil staten få et overskud på 1,3 procent af BNP. Svarende til et overskud på 41 milliarder kroner i hvert af årene efter 2030.

Hvis man derimod indførte Pensionskommissionens forslag til en mere lempeligere regulering af pensionsalderen, så vil det ikke - som påstået - betyde, at den danske økonomi smadres.

Tværtimod vil der stadig være et pænt overskud på 0,4 procent af BNP.

Tværtimod vil der stadig være et pænt overskud på 0,4 procent af BNP. Svarende til 12 omkring milliarder kroner i hvert af årene efter 2030.

Direkte citeret fra Finansministeriets rapport, side 28, lyder konklusionen:

“Kommissionens forslag indebærer en langsommere udvikling i folkepensionsalderen end det, som følger af Velfærdsaftalen (2006). Finanspolitikken vil fortsat være holdbar med en holdbarhedsindikator på 0,4 pct. af BNP.”

Professor: Stadig balance

Medlem af Pensionskommissionen, økonomiprofessor ved Københavns Universitet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, opfordrer politikerne til at følge Pensionskommissionens forslag:

“Hvis vores forslag bliver gennemført, vil dansk økonomi stadig være så overholdbar, at politikerne vil kunne bruge omkring 12 mia. kr. ekstra hvert år ud i al fremtid på skattelettelser eller højere offentlige udgifter – og stadig have balance mellem udgifter og indtægter,” siger han til Jyllands-Posten.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Jens Joel siger til Netavisen Pio, at de nye tal viser, at der er råd til en mere social retfærdig regulering af pensionsalderen:

det skal selvfølgelig gøres på en økonomisk, ansvarlig måde

“De her tal bekræfter, hvad Pensionskommissionen tidligere har sagt: At der er råd til en lempeligere regulering af pensionsalderen. Tallene viser, at man både kan fastholde en ansvarlig, økonomisk politik og indføre en mere social retfærdig pension. For os er det vigtigt, at få en bedre balance i pensionssystemet, men det skal selvfølgelig gøres på en økonomisk, ansvarlig måde.”