Dansk Industri kaldte det “uansvarligt”, men vicedirektør går selv på tidlig pension
Dansk Industri kaldte det “uansvarligt”, men vicedirektør går selv på tidlig pension
DI-direktør Kim Graugaard ønsker at nyde sit otium og børnebørnene - mens Dansk Industri raser over, at S ønsker at genforhandle velfærdsaftalen, fordi det skal være slut med at lade pensionsalderen stige automatisk
Kim Gravgaard, vicedirektør, Dansk Industri
Dansk Industris vicedirektør gennem en årrække, Kim Graugaard, 62, går næste år på pension.
Det oplyser Dansk Industri i en pressemeddelelse:
har viceadministrerende direktør Kim Graugaard valgt, at tiden nærmer sig for at gå på pension
“Efter mere end 30 år i Dansk Industri (DI) har viceadministrerende direktør Kim Graugaard valgt, at tiden nærmer sig for at gå på pension. Derfor forlader han DI i 2025, når næste års overenskomstforhandlinger er vel afsluttet.”
Dansk Industri oplyser uddybende over for Netavisen Pio, at Graugaard, der vil være 63 år, når han går på pension, ønsker at have mere tid til børnebørnene - og nyde sit otium. Og at man derfor ikke skal forvente, at Graugaard starter en ny karriere op efter DI-tiden.
Dansk Industri understreger, at Kim Graugaards tidlige pensionering er “selvfinaniseret”.
DI om S-pensionsudmelding: “Dybt uansvarligt”
Meldingen om DI-bossens tidlige selvpensionering kom kun tre dage efter, at selv samme Dansk Industri rasede over, at Socialdemokratiet tirsdag i sidste uge meldte ud, at man ønsker en genforhandling af velfærdsaftalen fra 2006.
Velfærdsaftalen indebærer, at pensionsalderen skal stige i takt med at den gennemsnitlige levealder stiger. Folketinget skal således næste år endnu en gang stemme om en forhøjelse af pensionsalderen. Folkepensionsalderen står til at blive sat op til 70 år fra 2040.
Men Socialdemokratiet vil efter næste år ikke længere være med til, at pensionsalderen automatisk skal stige som aftalt tilbage i 2006. Partiet ønsker i stedet en mere lempelig og mere social retfærdig pensionsalder-regulering.
Den melding fik i sidste uge Dansk Industri til omgående at se rødt:
Det er dybt bekymrende
"Det er dybt bekymrende, at Socialdemokratiet løber fra en af de allervigtigste aftaler for dansk økonomi i de seneste 50 år. Det er helt afgørende for dansk økonomi, at pensionsalderen følger den stigende levealder, og det er ganske enkelt ikke til at forstå, at et af partierne bag aftalen nu dropper den," lød det fra politisk direktør i Dansk Industri, Morten Høyer.
Overskriften på DIs pressemeddelelse lød: “DI langer ud efter S: Dybt uansvarligt at forlade velfærdsaftalen”.
Tre dage senere var tonen en ganske anden omkring pensioneringen af Dansk Industris egen vicedirektør:
“Efter mere end 30 år i Dansk Industri (DI) har viceadministrerende direktør Kim Graugaard valgt, at tiden nærmer sig for at gå på pension.”
Læs også lederen "Du skal slide, mens bosserne griner hele vejen til strandstolen"
Tilføj kommentar