Debat: Socialdemokraterne har lagt en lort på velfærdsstatens hoved

Jeg skal ikke blande mig i, om folk tilrettelægger deres arbejdsliv, så de kan bosætte sig i sommerhuset med deres opsparing i en alder af 60 og drikke sangria inden morgenmaden til deres dages ende.

Det lyder fornøjeligt, og jeg fristes da til at tilslutte mig på en forlænget weekend.

Men den luksusutopi kan aldrig trumfe den universelle logik som får velfærdssamfundets tandhjul til at køre rundt: 

Hvis du kan arbejde, så skal du ikke være en udgift for samfundet. Socialdemokratiets opgør med velfærdsaftalen fra 2006, er det sidste søm i kisten på den logik.

Med dét, mener jeg ikke, at vi skal sende bedsteforældre med smuldrende knæ og gigtfingre tilbage på fabrikken, - hverken før eller efter 16.

Det er vores pligt at tage os af de mennesker, som ikke kan forsørge sig selv, og det gælder uanset, hvor mange fødselsdage de har fejret.

Problemet opstår først, når mennesker, der både er arbejdsduelige og selvforsynende, lægger sig i slipstrømmen af nogle rettigheder, som ikke er skabt for dem.

Fri på statens regning

Den ubehagelige sandhed er, at socialdemokraternes melding utvetydigt kommer til at betyde, at den del af livet, hvor man spæder i kassen, bliver mindre i forhold til den del, hvor man gør krav på pengene.

Skatteindtægten per borger vil falde, imens skatteudgifterne stiger til et formål, som hverken fremmer velfærden eller den sociale mobilitet.

Med andre ord, er der ikke penge til at pensionister, som godt kan arbejde, holder fri på statens regning

De penge skal findes et sted, i en tid hvor vi laver massive investeringer i forsvaret og den grønne omstilling, og imens vi på magisk vis stadigvæk har en folkeskole og et sundhedsvæsen, som ikke har ressourcer til at varetage den opgave som velfærdsstaten oprindeligt blev sat i verden for at løse.

Med andre ord, er der ikke penge til at pensionister, som godt kan arbejde, holder fri på statens regning.

Lugter grimt

Socialdemokraterne har lagt en lort på det bord, som min generation kommer til at overtage, og til den tid lugter den grimt med noter af fransk indenrigskaos.

Vi bliver gamle senere, og er sunde og friske i længere tid

Gruppen af ældre mennesker, som lægger bånd på samfundets ressourcer og holder på den arbejdskraft som vores erhvervsliv desperat har brug for, bliver kunstigt forstørret, når politikken ikke tager hensyn til at vores levealder stiger, og at ældre mennesker heldigvis er sundere og friskere i dag end for 20 år siden.

Vi bliver gamle senere, og er sunde og friske i længere tid, derfor er det logik for burhøns, at vores pensionsalder også skal afspejle det.