Annonce

Se listen: Her er de mest nedslidende jobs

Socialpædagoger føler sig mest psykisk nedslidte, mens tømrere og snedkere topper listen over dem, der føler sig mest fysisk nedslidte
Foto: Danish Crown/Red Star Photography
Danish Crowns slagteri i Horsens
Socialpædagoger føler sig mest psykisk nedslidte, mens tømrere og snedkere topper listen over dem, der føler sig mest fysisk nedslidte.

Det viser en analyse fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), som giver et overblik over forskellige jobgrupper og deres følelse af fysisk og psykisk nedslidning.

Analysen giver et indblik i, hvilke jobgrupper der føler sig henholdsvis mest fysisk og psykisk nedslidte.

Jobgruppen, der føler sig mest fysisk ramt, er tømrere og snedkere. Her svarer 25 procent, at de i høj eller meget høj grad føler sig fysisk nedslidte. 14 procent af socialpædagogerne føler sig psykisk nedslidte.

13.227 medarbejdere på +50 år har besvaret spørgsmålene.

Analysen ser på de medarbejdere, der har svaret, at de oplever nedslidning i ”høj” eller ”meget høj” grad.

Der er inkluderet jobgrupper, hvor der er mindst 50 besvarelser, og listen omfatter derfor ikke alle jobgrupper i Danmark. Der er tale om medarbejdernes egen oplevelse af at føle sig nedslidt.  

"Debatten om nedslidning har fyldt meget i Danmark, men der er indtil nu ikke blevet sat tal på, hvor mange af de beskæftigede, der føler sig nedslidte. Derfor er det interessant at se på de forskellige jobgrupper og deres egen oplevelse af nedslidning," siger Lars L. Andersen, professor på NFA, som står bag analysen.

Kilde: Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø

 

Lars L. Andersen peger på, at de nye tal viser, at der generelt er flere, som føler sig fysisk nedslidte i forhold til psykisk nedslidte.  

"Vi ved, at den fysiske form og kapacitet generelt falder med alderen. Allerede fra vi er 40 år, mister vi 1-2 procent af vores muskelstyrke om året. Risikoen for kroniske sygdomme, som tærer på kræfterne, stiger også med alderen. Den mentale kapacitet falder ikke i samme grad med alderen, men der kan dog ske et fald i for eksempel evnen til hurtigt at lære nyt, mens der på den positive side kan ske en forbedring af erfaring og overblik," siger Lars L. Andersen.

Lars L. Andersen er ved at analysere, hvad der ligger bag følelsen af nedslidning. Han forventer, at analyserne er klar til offentliggørelse i efteråret 2024.

Her kan man sætte ind

Forskning fra projektet SeniorArbejdsLiv fremhæver, at det især er vigtigt med øget fleksibilitet, økonomi, samt bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvis seniorerne skal blive flere år på arbejdsmarkedet.

Arbejdspladserne kan ifølge Lars L. Andersen sætte ind flere steder, så der kan komme flere gode år på jobbet, selvom kræfterne ikke er de samme med alderen.

"Det kan for eksempel ske ved at tilpasse kravene gennem bedre organisering af arbejdet eller brug af tekniske hjælpemidler, så en medarbejder med nedsat fysisk kapacitet fortsat kan klare arbejdet. Man kan også fremme medarbejderens fysiske kapacitet gennem småøvelser på arbejdspladsen. Mulighed for kompetenceudvikling er også vigtigt, så medarbejderne kan holde sig up-to-date med for eksempel nye teknologier, som arbejdspladsen anvender," siger Lars L. Andersen.

Forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv

Analysen er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, som blandt andet undersøger, hvordan seniorer kan blive længere på arbejdsmarkedet. Projektet har også tidligere kastet lys over jobtilfredshed, forventet tilbagetrækningsalder inden for forskellige jobgrupper. Det har også undersøgt, hvor mange der føler sig nedslidte blandt dem, der er på efterløn, tidlig pension, seniorpension og førtidspension.

Formålet med analyserne og SeniorArbejdsLiv er at undersøge, hvad der skal til, hvis flere skal kunne holde til og have lyst til at arbejde til en højere alder i takt med, at folkepensionsalderen stiger.

"SeniorArbejdsLiv giver os viden, som kan bruges nu og i fremtiden til at skabe et sundt og sikkert arbejdsliv, der også omfatter slutningen af arbejdslivet. Jobgruppetallene her kaster mere lys over, hvor der er særligt mange medarbejdere, der føler sig fysisk og psykisk nedslidt. Dette er vigtig viden i debatten om, hvordan vi sikrer et godt arbejdsmiljø for de kommende generationer, der skal være længere på arbejdsmarkedet," siger Lars L. Andersen, der også er projektleder af SeniorArbejdsLiv.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Fantastisk undersøgelse og forventelige resultater, akkord arbejde er typisk ikke så sundt , på langt sigt, selv om det kan give gode penge i øjeblikket.
Der mangler dog en lønmodtagergruppe som hedder "UFAGLÆRT"!
Som siges, ekskrementer falder nedad, og det er her du ufaglærte står. Ofte udfører de arbejde som en faglært, blot til en lavere løn. Den ufaglærte gruppe får ikke så meget opmærksomhed.
Af uransagelige årsager lader det heller ikke til at interessere arbejdsgiverne at de ufaglærte får adgang til merit uddannelse / gå i voksenlære ell. lign. Spørger man de ufaglærte , som 50 årige, om hvordan de har det, tror jeg at der kunne komme resultater frem, der langt overgår de faglærtes lidelser. Ikke at der er noget galt i det, mon nogen gange bør man åbne begge øjne og måske et øre eller 2.At social pædagogerne har det svært er desværre nok resultatet af en årtiers nedskæringer og at andre blå nedskæringer har forrykket hele forholdet mellem behandlere og borgere.
At gå på job uden at kunne føle sig sikker på at komme helskindet hjem igen, eller overhovedet komme hjem, er et pres som nok de færreste kan forestille sig.
Så vi har stadig brug for vores fagforeninger for politikerne gør det ikke af sig selv.
Derfor ar det stadig en god ide med en regering med rød indflydelse, hellere det end et rent blåt helvede.

Det kan godt være vi bliver flere ældre fremadrettet. Men det betyder slet ikke der bliver flere arbejdsduelige ældre. Langt fra. Og lige meget hvor høj gennemsnitslevealderen end måtte blive ændre det intet på menneskets natur. Reparations alderen starter ubønhørlig med 60 år. Mennesket ældes ikke stille og roligt. Det sker særligt i to spring nærmest hen over natten. Første spring finder sted når du føler 44 år. Her sker der ændringer i stofskiftet på kort tid for altid. Dernæst, når du runder 60 år. Herefter sætter ændringen for alvor ind på ganske kort tid. Og det gælder for begge køn, kvinder som mænd. Uomgængeligt. Her begynder de aldersbetingede sygdomme. Det ændre den gennemsnitlige leve alder intet på.

Derudover er det kun en kortere periode, der vil være ekstraordinært mange ældre. Det skyldes den store boomer generation går på pension. Når den er begravet normaliseres demografien nogenlunde igen.

Al den her pensions snak er intet andet end et ideologisk korstog mod velfærdsstaten og folkepensionen udelukkende for at skaffe nye milliard skattelettelser til de velhavende og de rige i det danske samfund - Intet andet.

Her har vi det. Sort på hvidt af Dansk Arbejdsgiverforening.

Privat ansatte presses i arbejde selvom de er syge:

https://avisendanmark.dk/politik/arbejdsgivere-har-fundet-en-forskel-mel...

Der hersker en uansvarlig kultur på det private arbejdsmarked, som kun har fokus på den økonomiske bundlinje og er ligeglad med den ansatte lønmodtager. Regningen sender det private arbejdsmarked gladeligt til det offentlige i form af nedslidte mennesker.