Morten Bjørn Larsen og Niels Ludwigsen er håndværkere fra to forskellige generationer og to forskellige fag. Pia Jakobsen er rengøringsassistent. Alle tre er fagligt aktive 3F’ere, og i Beskæftigelsesministeriet mødes de med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til en snak om nedslidning og regeringens Arne-pension.  

Morten Bjørn Larsen tager ordet som den første. Han er 44 år og bor på Vesterbro. Til dagligt arbejder Morten som murersvend, hvor han er sikkerhedsrepræsentant. Han undrer sig over, at så mange politikere og interesseorganisationer kan være imod pensionsudspillet.

“Jeg startede i murerlære som 17-årig. Nu er jeg 44 år. Hvis det her udspil kommer igennem, så kan jeg gå på pension som 68-årig. Lige nu kan jeg først gå på pension som 71-årig. 68 er stadig en sen alder, og det er rigtig mange arbejdsår, for jeg vil være slidt i mine led, når jeg er 68 år. Derudover vil jeg være langsommere i opfattelsesevne, så det vil ikke være sikkerhedsmæssigt forsvarligt at rende rundt på byggepladser og være i de højder, jeg er som murer. Så jeg har lidt svært ved at forstå, hvordan forslaget kan møde så meget modstand, for selvfølgelig er vi mere nedslidte end andre,” lyder det fra Morten, som understreger, at det ikke er et spørgsmål om arbejdslyst:

“Jeg er rigtig glad for mit arbejde, men jeg vil helt klart takke ja til at gå fra som 68-årig, hvis forslaget kommer igennem. Forhåbentlig har jeg nogle børnebørn til den tid. Det vil jeg gerne være frisk til.”

Jeg er rigtig glad for mit arbejde, men jeg vil helt klart takke ja til at gå fra som 68-årig

Ingen guldcheck

Ifølge Peter Hummelgaard er den stærke modstand mod regeringens pensionsforslag et billede på, at der er stærke interesser, som vil gå meget langt for at forsøge at spænde ben for pensionsforslaget.

“Enten fordi de økonomisk har en idé om, at alle skal blive ved med at arbejde længere og længere, for ellers kan vi ikke finansiere velfærdsstaten, eller fordi de synes, at folk selv skal spare op, hvis de skal trække sig tidligere tilbage,” siger Peter Hummelgaard.

Ministeren ser det snarere som et forsøg på at give folk, som har arbejdet i mange år, en mulighed for at kunne nyde nogle gode og sunde år på pension.

Modstandernes argumenter er dog ikke noget, som de tre 3F’ere køber.

“Jeg kan ikke se det uretfærdige i, at os, som er kommet ud på arbejdsmarkedet og betalt skat før fx akademikere, kan få ret til at gå på pension tre år før, fordi vi er nedslidte. Og nu er 13.500 kroner jo ikke en guldcheck,” lyder det fra Morten.

Og nu er 13.500 kroner jo ikke en guldcheck

Kroppen er begyndt at sige fra

Niels Ludwigsen begyndte som tømrer, da han var 18 år. Og lige siden har han arbejdet som tømrer. Da han var 55 år, troede han, at han kunne arbejde som tømrer, indtil han blev 70 år.

Nu er han blevet 60 år, og han føler stadig, at han har det godt, men kroppen er begyndt at sige fra.

“Lige nu går vi og laver en masse træfacader, og så går jeg og får rundt i ryggen. Så må jeg snuppe en pille for at kunne gå på arbejde. Derudover må jeg til fysioterapeut et par gange om året og blive behandlet på den måde,” siger Niels.

Så må jeg snuppe en pille for at kunne gå på arbejde

Han tror ikke, at der er mange af hans kolleger, som vil stoppe med at arbejde, uden at det er nødvendigt.

“For det første ville vi gå langt ned i løn, men hvis man er slidt ned, tager man imod alt. Jeg føler faktisk, at de fleste af mine kolleger er så glade for at gå på arbejde, at de møder ind tidligere for at sidde og drikke morgenkaffe. Derfor tror jeg ikke, at vi stopper før, fordi vi har det rigtig godt,” lyder det fra Niels.

“Det er fandme hårdt at gøre rent”

Pia Jakobsen begyndte at arbejde på lager og tømme containere, da hun var omkring de 18 år. I dag gør hun rent på et psykiatrisk hospital, og det er hårdt, fortæller hun:

“Hvis jeg troede, at det var hårdt at tømme en container, så var det løgn. Det er fandme hårdt at gøre rent. Jeg har gjort rent i seks år, og jeg har fået den første arbejdsskade i begge mine hænder. Jeg skal ind og opereres i hænderne. Hvis det snurrer i mine fingre, så taber jeg min moppe, og kludene ryger ud af mine hænder. Det tog kun seks år at få den skade, og jeg er kun 49 år.”

Hvis det snurrer i mine fingre, så taber jeg min moppe, og kludene ryger ud af mine hænder

Pias situation gør indtryk på Peter Hummelgaard.

“Jeg ved udmærket, hvor meget det slider at være rengøringsassistent. Min mor var også rengøringsassistent og var en af dem, der blev så syge, at hun sluttede sit liv på førtidspension,” siger ministeren og fortsætter:

“Jeg bilder ikke mig selv ind, at jeg ved, hvordan jeres arbejdsliv er, men jeg ved i hvert fald nok til - både fra at have talt med rigtig mange, men også selv at komme fra et miljø og nogle forældre, der virkelig har brugt deres krop som en del af deres arbejde. Det er både skræmmende og interessant, hvor lidt den talende og skrivende klasse ved om, hvad langt de fleste danskere arbejder med, og hvordan det slider. Det er virkelig skræmmende,” siger Peter Hummelgaard.

Det er virkelig skræmmende

Udover at sikre en ret til tidligere pension bør regeringen også gøre noget ved arbejdsmiljøet, da de to ting ifølge Pia hænger sammen.

“Tempoet skal ned, og vi skal have nogle flere timer, så holder vi alle sammen længere,” lyder det fra Pia, som fortæller, at hun rigtig gerne vil gå tidligere på pension, så hun kan nå at være sammen med det barnebarn, hun lige har fået.

Nedslidning er lig med fysiske smerter 

Peter Hummelgaard peger på, at nedslidning ifølge medierne er ensbetydende med, at man er blevet for syg til at arbejde, men den opfattelse deler ministeren ikke.

“For rigtig mange andre handler nedslidning om, at man kan mærke det hver dag, når man går på arbejde, men det er ikke i sig selv en årsag til at stoppe,” siger ministeren.

Ifølge Morten er de fysiske smerter ikke til at tage fejl af.

“Jeg har kolleger, som ikke har kunnet løfte armene højere op end vandret eller rette albueleddet helt ud, fordi de er så nedslidte. De tager smertestillende, både inden de skal sove, og inden de møder på arbejde. Sådan kan de sidste seks-otte år op til pensionen risikere at være. Men de går jo stadig på arbejde,” siger han og tilføjer:

De tager smertestillende, både inden de skal sove, og inden de møder på arbejde

"Hvis du har smerterne, er du slidt. Først fjerner det arbejdsglæden, fordi arbejdet gør ondt, men det kan også smadre livsglæden, og det kan vi som samfund ikke være tjent med. Hvis os, der er så nedslidte til den tid, har betalt i flere år end dem, der ikke forstår det, så er det vel fair nok, at vi kan stoppe lidt før, for vi ender ikke med at have været kortere tid på arbejdsmarkedet eller bidraget mindre til den store fælleskasse. Vi ender stadig med at have bidraget rigeligt.”

“Jeg vil hellere arbejde”

Niels tror ikke på, at tømrerne og murerne blot vil “udnytte” en eventuel ret til tidligere pension, som flere politikere ellers har givet udtryk for.

“Fordi man har en kaskoforsikring på sin bil, kører man ikke ud og laver en bule. Jeg går heller ikke ud og siger, at nu vil jeg stoppe som 65-årig, fordi jeg har ret til det. Sådan er det ikke. Jeg vil hellere arbejde. Vi ville komme til at gå mere end halvt ned i løn. Det er ikke noget, man gør med glæde,” lyder det fra ham.

Det er ikke noget, man gør med glæde

Ville gerne kunne gå fra endnu tidligere

Pensionsudspillet sender ifølge Morten et positivt signal, selvom han personligt gerne ville have haft antallet af arbejdsår endnu længere ned.

“Jeg ville godt have, at man fandt tre milliarder mere, så kunne jeg stoppe som 65-årig i stedet for 68-årig,” siger Morten.

Jeg ville godt have, at man fandt tre milliarder mere

Ifølge Morten sender det et også et godt signal, når man ser en regering, der tager fysisk nedslidning alvorligt, samtidig med at tømrerne og murerne kan oplyse om, at de har et godt arbejdsliv og er glade for det, de laver.

Niels håber på, at det i fremtiden kan blive sådan, at man ikke behøver at have arbejdet i 42 år for at kunne gå fra et år tidligere.

At de folk, der som 17-årige er startet med at gøre rent på sygehuset og ødelægge ryg og håndled, kunne stoppe efter 38-39 år på arbejdsmarkedet.

“For det er jo ikke alle, der er bygget ens. Nogle bliver nedslidt meget hurtigere end andre, og hvorfor skal man straffes, fordi man bliver nedslidt tidligere?” lyder det fra Niels.

En skrøne

Det store, vigtige og principielle slagsmål handler ifølge Peter Hummelgaard om, hvorvidt man tør at gå ind og differentiere i pensionsalderen. Om man tør at erkende, at der er forskel på akademikeres arbejdsliv og ufaglærte og faglærtes arbejdsliv:

“Det tør jeg godt at erkende, men det er der andre, der ikke gør.”

Pia Jakobsen mener, at det er en skrøne, at ufaglærte og faglærte ikke gider at arbejde.

“Hvis jeg kan arbejde, indtil jeg er 70 år, og jeg har en god og fin fysik, så vil jeg gøre det, men hvis jeg er så nedslidt, at jeg er nødt til at tage syv piller morgen, middag og aften for overhovedet at kunne komme ud af sengen for at udføre et stykke arbejde, så vil jeg ikke,” siger hun og fortsætter:

Hvis min krop siger, at jeg er nødt til at stoppe, hvis ikke jeg vil gå direkte fra min arbejdsplads til en kiste, så vil jeg stoppe, mens legen er god

“Jeg arbejder på et psykiatrisk hospital, og min største glæde er, at patienterne eller personalet takker mig for at gøre rent. Det redder min dag. Det giver mig meget mere end at trække mig tilbage som 68-årig, bare fordi jeg kan. Hvis jeg kan arbejde, indtil jeg er 69 år, så gør jeg det, men hvis min krop siger, at jeg er nødt til at stoppe, hvis ikke jeg vil gå direkte fra min arbejdsplads til en kiste, så vil jeg stoppe, mens legen er god. Hvis jeg stadig kan møde på arbejde og være glad og tilfreds med det, så vil jeg gøre det.”

Trapper langsomt ud af arbejdet

Pias pointer bliver bakket op af Morten, som heller ikke mener, at folk i hans fag vil “udnytte” en eventuel ret til tidlig pension og stoppe så hurtigt som muligt.

Det vigtige er, at man har muligheden for at trække sig tidligere tilbage

“Dem, der kan stoppe nu, trapper ned med at arbejde tre dage om ugen. De trapper langsomt ud af arbejdet, for de kan godt lide deres job. Det fylder også noget at komme op på arbejde og snakke med kollegerne. Det bliver meget tomt, hvis man bare stopper. Det er ikke alle, der har fem hobbyer, de lige skal i gang med. Så det er ikke noget med, at folk vil udnytte det. Det skal man ikke rende og være bange for. Det vigtige er, at man har muligheden for at trække sig tidligere tilbage,” siger Morten.