Annonce

Mellemfolkeligt Samvirke må vælge mellem pengene eller terrorsympatisørerne

De 15 millioner kroner Folketinget har afsat til bekæmpelse af antisemitisme står i skærende kontrast til den massive støtte til MS, der samarbejder med ekstremister
Foto: Grafisk afdeling
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio.
Er det jøderne, der styrer medierne? 

Det må man forstå på flere ledende medlemmer af den offentligt støttede NGO Mellemfolkeligt Samvirke (MS).

B.T. har afsløret hvordan bestyrelsesmedlem Sara El-Khatib og rådsmedlem Arif Qaraeen, har delt konspiratoriske antisemitiske opslag på sociale medier, hvor de blandt andet beskylder "zionister" for at styre medierne og undergraver jøders tilknytning til Mellemøsten.  

placeholder

Selvom Mellemfolkeligt Samvirkes forperson, Haifaa Awad, har erkendt, at de delte opslag var "stødende og over grænsen", har der ikke været nogen konkrete konsekvenser for de involverede personer.

Det er trist, men kan desværre ikke komme som nogen overraskelse.

MS er en del af et venstresnoet NGO-miljø, der normalt kan finde racisme og sexisme i selv de mest subtile og uskyldige udtalelser, men fremstår blinde og ligeglade, når det kommer til den racisme, der rammer den mindste og mest udsatte af minoriteter: 

Jøderne.

MS har de seneste år udviklet en grim slagside

Mellemfolkeligt Samvirke er en hæderkronet forening, der i årtier har arbejdet for fred og samarbejde folkeslag imellem.

Forfatteren til denne leder var i mange år et aktivt medlem.

Organisationen har de seneste år udviklet en grim slagside, hvor man åbent samarbejder med ekstremister og terrorsympatisører

Organisationen modtager hvert år 129 millioner skattekroner og står bag en lang række gode og prisværdige projekter i den tredje verden.

Men organisationen har de seneste år udviklet en grim slagside, hvor man åbent samarbejder med ekstremister og terrorsympatisører.

Det gælder eksempelvis initiativet Stop Annekteringen, der står bag de store palæstinademonstrationer i København, hvor MS også er medarrangør.

Demonstrationer der konsekvent nægter at tage afstand fra terrororganisationen Hamas.

Demonstrerer sammen med terrorsympatisører

Bag Stop Annekteringen står organisationen International Forum, der åbent støtter terrororganisationen PFLP, og som i årevis havde Blekingegadebande-medlemmet Torkil Lauesen siddende i redaktionen for bladet Gaia.

I øvrigt sammen med Enhedslistens Pelle Dragsted.   

International Forum har tidligere efter eget udsagn støttet terrorbevægelser som RAF, IRA og baskiske ETA.

Tim Whyte, generalsekretær i MS, har erklæret, at der er en arbejdsdeling mellem MS og Stop Annekteringen.

Tidligere på året vedtog Folketinget en handlingsplan til bekæmpelse af antisemitisme

Han forklarer, at MS ser det som sin rolle at understøtte sociale bevægelser som Stop Annekteringen, der betragter Hamas som en del af den palæstinensiske modstandskamp, hvilket er et klart signal om, at MS samarbejder med organisationer, der nægter at tage afstand fra terror.

Håndører til bekæmpelse af antisemitisme

Tidligere på året vedtog Folketinget en handlingsplan til bekæmpelse af antisemitisme, der over de næste to år koster 15 millioner kroner.

Det engangsbeløb står i kontrast til mange penge, MS modtager årligt i offentlig støtte.

MS må frit deltage i de arrangementer de ønsker.

Danmark og resten af Europa står i disse år i en skæbnestund

Men når man vælger aktivt at samarbejde med grupper, der sympatiserer med terrorbevægelser, bør det rejse en diskussion af hvorvidt MS har bevæget sig så langt væk fra udgangspunktet, aktivisterne og skatteyderne må gå hver til sit.

Danmark og resten af Europa står i disse år i en skæbnestund, hvor presset mod vores jødiske medborgere efterhånden er vokset til et så forfærdende niveau, at det ikke er sikkert, at der i fremtiden eksisterer jødisk kultur.

Det er afgørende, at NGO’er, der ønsker at blive taget seriøst som forsvarere af menneskerettigheder, tager et konsekvent og utvetydigt standpunkt mod antisemitisme – uanset hvilken form den tager, og hvem der står bag.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Er det ikke snart på tide at de såkaldte NGO'er lever op til betegnelsen Non Governmental Organisation?
Det vil sige: Afskaf dog alle offentlige tilskud til NGO'erne, og lad dem sejle deres egen sø.

Det er altid smart for en stat, at medier, organisationer (og millioner af borgere) er livsafhængige af statslig støtte.

Det sjove er, at ingen i deres vildeste fantasi kunne forestille sig f.eks. Generation Identitær modtage nogen form for offentlig støtte. Det gør de ikke, kommer heller aldrig til det, og det skal de heller ikke.

Men hvis de gjorde, ville det nøgternt set ikke være spor mere absurd, end at vi giver penge til Mellemfolkeligt Samvirke, og har gjort det i mange, mange år (de har dog næppe altid været ekstremister).

Hvis de gjorde ville det faktisk være MINDRE absurd, da de tager klar afstand fra vold og terror.

Den offentlige støtte er ikke til MS, men til konkrete projekter som Udenrigsministeriet efter professionelle vurderinger anbefaler. MS har sin egen økonomi, som ikke er støttet officielt.
Niels Jespersens udlægning af situationen i Israel/Gaza er på månen. MS er ikke på nogen måde antisemitisk. Der er tale om en besættelse, som kun kan løses politisk - ikke kun ensidigt.

Jeg har ikke samme tiltro til vurderingsprocesserne for bistandsbevillinger som du, ej heller til at MS kan have vandtætte skodder mellem indsamlede beløb og offentlige midler. Jeg antager, at organisationen i det mindste scorer et administrativt overhead på projekterne, men lad det være.
MS har altid været politisk, men optræder nu om dage i stigende grad som et rendyrket politisk parti. Eksempelvis kunne MS kampagner på FaceBook lige så vel være signeret EL. Tilsvarende gælder søgsmålet mod Staten.
Når ens kampagner og adfærd herhjemme er styret af politisk enøjethed diskvalificerer MS sig de facto som uvildig, og problematiserer organisationens rolle som forvalter af offentlige bevillinger - I hvert fald for de af os, der ikke er enige i MS politiske synspunkter.

De bistandsmidler, som MS administrerer er underlagt den samme kontrol som alle andre offentlige midler, i sidste ende Rigsrevisionen. Det er ikke OK at beskylde organisationen for at misbruge pengene.
Du har ret I, at MS altid har været politisk, dvs. har taget side i internationale konflikter til fordel for de undertrykte. I Gaza-konflikten støtter MS som andre
danske NGoer en våbenhvile som skridt mod en tostatsløsning. Et det politisk enøjethed?

Formalia udtrykker ikke virkeligheden og er i vidt omfang baseret på tiltro. Vi drager tydeligvis forskellige konklusioner ud fra vore respektive erfaringer med disse processer. Men igen: lad det ligge. Formatet egner sig ikke.
Kravet om våbenhvile er et ensidigt politisk synspunkt, når det ikke kobles sammen med andre krav. Militært er en våbenhvile kun til fordel for Hamas og dets allierede. To-statsløsningen er en fugl på taget: ingen af de stridende parter ønsker den. Det være: mit indlæg var foranlediget af MS kampagner på FB, som er så unuancerede og partipolitisk ensidige, at det sikkert frastøder nogle, der ellers har sympati for civilbefolkningens situation i Gaza. Oveni kommer så nu de antisemitiske opslag fra to i styrelseslaget. Det bør ikke overraske, at sådan adfærd fører til politiske krav om at fjerne/skære i MS bevillinger, senest idag fra Vad.

Den klassiske antisemitisme, dvs den bondske eller småborgerlige mistænksomhed overfor det kosmopolitiske, fremmede, formodet velhavende - - den findes slet ikke i dag. Alt hvad Niels Jespersen opfatter som antisemitisme er i virkeligheden modstand mod Israels grusomme besættelse af Palæstina. Som (jøden) Morten Thing skrev for nyligt på Pio: ”Vi har kort sagt en situation, hvor en jødisk stat fører en politik som fører til antisemitisme. Det er det nye stadium, vi er kommet til. Israel er problemet.”

Dette er ikke en klog leder. Når Mette Frederiksen støttede den ultrakonservative israelske regering tænkte jeg, at det nok var nødvendigt for at få en international stilling på samme måde som hendes ekstreme støtte til Ukraine i forhold til Danmarks størrelse, problemer og strategiske placering.
Men hvad får Niels Jeppesen til at skrive sådan her. Hvad ansøger HAN til/om.

Nu er fakta, at araberne ALTID har været voldelige mod jøderne i Palæstina, selvom begge folkeslag har beboet området siden tidernes morgen. Araberne har overfaldet og dræbt jøder i flæng - mænd, kvinder og børn. Der har været arabisk terror i flere hundrede år. Israel har aldrig ønsket at besætte noget som helst, men er blevet nødtvunget til at indtage landområder for at kunne forsvare deres grænser mod de stadige angreb. I øvrigt er det araberne, der har startet samtlige konflikter/krige. Der er ingen undskyldninger for at støtte de palæstinensiske araberes illigitime krav.

Jeg synes, vi skal få Lars Løkke til at forklare terrororganisationerne, at nu skal de trække en streg i sandet og se fremad, begrave våbnene og lære at opføre sig som civiliserede mennesker og konsentrere sig om at skabe en fredelig fremtid for alle de børn, de har sat i verden, men åbenbart ikke kan forsørge.

Det er da en god ide at trække en streg i sandet - fra begge sider. Din historiske fremstilling er propaganda - det håber jeg du ved. Ingen af parterne er De Gode eller De Slemme.
Niels Jespersen er nødt til at se bort fra de dårlige ting Hamas står for. Befolkningerne har krav på fred (som i Ukraine) og frigivne gidsler og fanger.

August: Hvordan kan historiske fakta blive til propaganda? Den holdning kan man vel kun have, når man ikke har sat sig ind i hele baggrunden for konflikten. Men det er - indrømmet - også et besværligt område at sætte sig ind i. På alle måder. Og kan ikke sammenlignes med Rusland/Ukraine, ikke engang tilnærmelsesvist. Den sammenligning viser ringe forståelse for begge konflikter/krige, altså en helt overfladisk betragtning, man ikke kan bruge til noget, men som givetvis er den gængse måde, hvorpå mange baserer deres holdning. Vi kan ikke alle gå i dybden med alting, men vi kan nemt afholde os fra at have en holdning om noget, vi ikke har sat os ordentligt ind i.