Faktisk beskæftigelse er noget andet end strukturel beskæftigelse

Arbejdsgivere og blå partier misforstår beskæftigelsestallene i regeringens 2030-plan, skriver chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jon Nielsen.
Foto: Colourbox
Prisstigninger bremser byggeri af almene boliger.
I kølvandet på regeringens 2030-plan har der været en misforståelse om, at planen giver et minus i den private beskæftigelse på 71.000 personer i 2023-2030.

Flere aktører bruger tallet til at beskrive planen, for eksempel Søren Pape (K), Liberal Alliance og Dansk Arbejdsgiverforening.

Faldet i faktisk beskæftigelse er imidlertid kun udtryk for, at vi p.t. er i en højkonjunktur med overnormal beskæftigelse – og ikke et udtryk for den førte politik.

Konkret er beskæftigelsesgabet ifølge Finansministeriet på 99.000 personer – det er forskellen på den faktiske og strukturelle beskæftigelse og udtrykker blot konjunkturens størrelse.

Beskæftigelsen falder i takt med normalisering af efterspørgsel

Når beskæftigelsen er over sit strukturelle niveau, skyldes det, at efterspørgslen er højere end det niveau den ville have, hvis økonomien var i en neutral konjunktursituation. I takt med, at efterspørgslen normaliserer sig, falder beskæftigelsen tilbage på sit konjunkturneutrale niveau.

I takt med, at efterspørgslen normaliserer sig, falder beskæftigelsen

Det sker ved, at priser og lønninger stiger, og det er bare økonomiens almindelige ligevægtsmekanismer der er på spil. Det er vel at mærke positivt for danskernes privatøkonomi og dansk økonomi som helhed, fordi det sikrer den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne i økonomien. Alternativet er langsigtede ubalancer i økonomien.

Hvad kan politikerne påvirke?

Økonomer skelner mellem den faktiske beskæftigelse (som svinger op og ned med konjunkturerne) og den strukturelle beskæftigelse (beskæftigelsens niveau i en konjunkturneutral situation, det vil sige i ligevægt).

Derimod skal man ikke bruge reformer til at påvirke konjunkturerne

Politikerne kan påvirke det strukturelle beskæftigelsesniveau med reformer. Derimod skal man ikke bruge reformer til at påvirke konjunkturerne med – her skal man dæmpe eller stimulere efterspørgslen med f.eks. finanspolitikken.

Når vi skal give et bud på, hvor økonomien er om otte år, vil vores bedste bud altid være, at vi er i en neutral konjunktursituation til den tid. Det kræver p.t., at den faktiske beskæftigelse falder.

Men bemærk, at den faktiske beskæftigelse falder mindre end beskæftigelsesgabet, fordi der samtidig med konjunkturtilpasningen sker en stigning i det strukturelle beskæftigelsesniveau på grund af demografi og reformer.
 

Senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd


Flere artikler om emnet

Annonce