☰
☰
Annonce
Sådan sikrer vi alle mand om bord på arbejdsmarkedet længe efter højkonjunkturen
Hvordan får vi omsat den historisk gode beskæftigelse til en historisk god tilknytning til arbejdsmarkedet, som har bæreevne, længe efter højkonjunkturen er forbi?
I september sidste år rundede lønmodtagerbeskæftigelsen tre millioner personer. Siden da er beskæftigelsen bare fortsat med at stige.
Aldrig har der været så mange i beskæftigelse i Danmark, og aldrig har en så stor del af befolkningen været i beskæftigelse.
Det er vildt. Det er også en kæmpe gevinst.
Med den nuværende højkonjunktur er mange med en svag eller ikke-eksisterende tilknytning til arbejdsmarkedet kommet i beskæftigelse. Det gælder både kontanthjælpsmodtagere, langtidsledige og ikke-vestlige indvandrere.
For de ikke-vestlige indvandres vedkommende er fremgangen i særlig grad sket blandt dem, der har været her længe. Men nu har de i højere grad fået foden indenfor på arbejdsmarkedet.
Ligeledes har seniorer i højere grad bibeholdt deres fodfæste på arbejdsmarkedet, så der nu er flere, der arbejder efter pensionsalderen.
Jo flere, der er i beskæftigelse, des flere skatteindtægter får staten
Det er overordentligt positivt, at flere har fået lov til at bidrage på arbejdsmarkedet. For den enkelte giver det en bedre privatøkonomi og et stærkere udgangspunkt for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
For samfundet ser det endnu bedre ud.
Jo flere, der er i beskæftigelse, des flere skatteindtægter får staten. Jo bedre tilknytning folk har til arbejdsmarkedet, des nemmere er det at få dem tilbage i job, hvis de mister det. Det er vi også utrolig gode til i Danmark.
Højkonjunkturen og den rette politik har drevet det brede opsving
I en højkonjunktur er der mere rift om arbejdskraften, hvorfor virksomhederne skal gøre sig lidt mere umage og søge bredere, end de plejer.
Det har de som sagt også gjort denne gang – til gavn for hele samfundet, fordi flere får lov at være med.
Når man kører økonomien varm, så får flere en chance på arbejdsmarkedet
Men kimen til højkonjunkturen blev lagt under corona, hvor den daværende regering brugte finanspolitikken aktivt til at holde hånden under både økonomien og arbejdsmarkedet.
Det, mente vi allerede dengang, var klogt, og det har vist sig at holde stik.
Enorm bedrift
Når man kører økonomien varm, så får flere en chance på arbejdsmarkedet. Samtidig skubber højkonjunkturen til økonomiens grænser.
Vi ved, at personer, der kommer i arbejde i slutningen af en højkonjunktur, i højere grad er i beskæftigelse ti år senere sammenlignet med personer, der netop ikke kom i job.
Vi har også set Finansministeriet igen og igen opjustere deres bud på, hvor stor beskæftigelsen ville være, hvis vi ikke havde højkonjunktur.
Hvis højkonjunkturen bliver til lavkonjunktur, skal finansministeren igen stå klar med finanspolitikken for at få aktiviteten op i gear
Det er en enorm bedrift af det danske arbejdsmarked, og derfor er det også vigtigt at holde fast.
Hvis højkonjunkturen bliver til lavkonjunktur, skal finansministeren igen stå klar med finanspolitikken for at få aktiviteten op i gear.
Og i takt med at arbejdsløsheden øges, skal den aktive arbejdsmarkedspolitik bruges mere, så de arbejdsløse bliver opkvalificerede og hurtigt hjælpes tilbage i job.
Sådan får vi omsat den historisk gode beskæftigelse til en historisk god tilknytning til arbejdsmarkedet, som har bæreevne, længe efter højkonjunkturen er forbi.
Kommentarer
"Men kimen til højkonjunkturen blev lagt under corona, hvor den daværende regering brugte finanspolitikken aktivt til at holde hånden under både økonomien og arbejdsmarkedet."
Jamen så er det jo let nok at komme ud af en lavkonjunktur. Opskriften er simpel og har altid været det. Offentlige investeringer.
Under en højkonjunktur skal det offentlige så vidt muligt holde tilbage med f.eks. nye skoler, sygehuse, infrastruktur´tur, samt større investeringer. Under lavkonjunktur er det så omvendt. Det sikre et stabilt arbejdsmarked og et stabilt samfund uanset, hvordan det går verden omkring os.
Og så har det en stor fordel mere. Under en lavkonjunktur er priserne billigere på f.eks. byggeri osv.. Så vi får mere for pengene udover vi undgår stor arbejdsløshed med de konsekvenser det medfører for den enkelte borger.
DE, DI og virksomhederne spiller desværre ikke nok med. Det er vigtigt at få dem til også at tænke bare lidt samfundsøkonomisk, og vil de ikke, må vi stoppe med at imødekomme deres ønsker
Arbejdsløsheden er steget 15.000 i løbet af de seneste 30 måneder.
Af dem er lidt under 5.000 Ukrainere, som er kommet hertil. De vil gerne arbejde. Virksomhedernehar ansat mange ukrainere, men efterladt de svageste knap 5.000 tilbage i arbejdsløshed.
De resterende godt 10.000 er danskere som er svagere end gennemsnittet, men godt kan bruges. De kom i arbejde da manglen på arbejdskraft var størst. Dem har virksomhederne nu stille og roligt fyret over de seneste 2,5 år og importeret billigere udenlandsk arbejdskraft. DI og DE ønsker endnu bedre rammer for at importere billig udenlandsk arbejdskraft, så deres virksomheder i endnu større udstrækning kan skille sig af med de svageste af den dyrere danske arbejdskraft. De borgerlige og dele af regeringen er positive over for ønsket.
Den udvikling må bremses, eksempelvis ved at nye lempelser først træder i kraft hvis/når udviklinger er vendt og arbejdsløsheden er faldet med de 15.000 den er steget de seneste 2,5 år.