Anmeldelse: Ny bog demonterer effektivt myten om mangel på arbejdskraft

Nogle præmisser i den offentlige samtale formår at stå som uangribelige sandheder, der ikke bør udfordres.

Én af dem er, at vi i Danmark mangler arbejdskraft i en så kritisk grad, at det hele risikerer at smuldre, hvis politikerne ikke snart griber til handling.

Magt er at kunne definere, hvilke vilkår i vores samfund, der skal ophæves til samfundsproblemer, som vores fællesskab skal levere politiske løsninger på. Denne definitionsmagt har erhvervslivet siddet tungt på.

De har formået at gøre et vilkår i enhver markedsøkonomi, hvor det går godt, til et samfundsproblem på højde med reelle store samfundskriser som krig i Europa og klimaforandringer.

De har gjort det så effektivt, at vi har glemt at sætte spørgsmålstegn ved den grundlæggende præmis: at generel mangel på arbejdskraft er en samfundskrise, som kræver politiske løsninger.

Kampen om fortællingen

Nu tager en gruppe af aktører fra Socialdemokratiet og fagbevægelsen et opgør med den fortælling. Gennem antologien ’Om mangel på arbejdskraft’ demonterer gruppen af forfattere effektivt de myter, som de store erhvervsorganisationer er lykkes med at skabe.

For hvordan er det faktum, at det går godt i økonomien, og virksomhederne efterspørger arbejdskraft, egentlig blevet til en samfundskrise, der truer vores velfærdssamfund? 

Forfatterne dokumenterer med udgangspunkt i økonomisk teori, hvordan de sidste 10 år modbeviser erhvervslivets fortælling.

De viser, at hver eneste gang erhvervslivet har ringet med alarmklokkerne og forudset et katastrofalt kollaps – så er beskæftigelsen steget.

Forfatterne fremhæver som eksempel direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsens, alvorstunge forudsigelse om, at manglen på arbejdskraft i 2018 kunne risikere at føre til et kollaps, hvis ikke politikerne skyndte sig at hæve arbejdsudbuddet.

Generel  mangel på arbejdskraft er grundlæggende ikke et problem for samfundet

Siden da er beskæftigelsen steget med lidt over en kvart million. Og samfundet står stadigvæk.

Eksemplet understreger forfatternes hovedbudskab: Generel mangel på arbejdskraft er grundlæggende ikke et problem for samfundet.

Det er det for virksomhederne og nøglen til løsningen sidder de selv på – nemlig at tilbyde den pris, som markedet dikterer ved at hæve lønningerne.

Frederik Lassere, Faglig chef i Socialdemokratiet, beskriver erhvervslivets egentlige agenda med ordene: 

”Erhvervslivets meldinger om mangel på arbejdskraft har en fast følgesvend i krav om reformer, skattelettelser og mere udenlandsk arbejdskraft. Kort sagt krav om politiske indgreb i markedets almindelige tilpasning gennem priserne. Formålet er at få flere til at arbejde for den løn, virksomhederne tilbyder. Virksomhederne beder altså reelt om hjælp til at holde lønnen i ro.”

En social gevinst

Bogen er et politisk frontalangreb på den definitionsmagt erhvervslivet har haft i diskussionen om generel mangel på arbejdskraft. Samtidig bidrager den med de nuancer, som debatten om emnet har manglet.

Forfatterne argumenterer for, at politiske indgreb for at sikre de rette kompetencer giver mening, der hvor politikerne har blandet sig i markedet og sat markedskræfterne ud af spil. Det gælder eksempelvis på klima- og velfærdsområdet.

Men den store samfundskrise erhvervslivet har manet generel mangel på arbejdskraft op til at være, er reelt en god nyhed for dansk økonomi og en social gevinst for samfundet som helhed.

Det trækker nemlig lange positive spor efter sig, når virksomhederne konkurrerer om arbejdskraften. Det bidrager til at mennesker på kanten af arbejdsmarkedet får en fod indenfor.

Det gælder særligt langtidsledige, kontanthjælpsmodtagere og ikke-vestlige indvandrere. Samtidig stiger virksomhedernes incitament til at sikre gode vilkår for seniorer.

Samtidig skaber arbejdskraftsmanglen en situation, hvor lønmodtagerne søger mod de mest produktive virksomheder med den højeste løn

Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Emilie Damm Klarskov, fremhæver i et af bogens afsnit, hvordan mangel på arbejdskraft også øger produktiviteten i samfundet.

Det sker både fordi det giver virksomhederne incitament til at investere i ny teknologi og innovation for at producere mere effektivt.

Samtidig skaber arbejdskraftsmanglen en situation, hvor lønmodtagerne søger mod de mest produktive virksomheder med den højeste løn.

Denne bevægelse af arbejdskraften fra lavproduktive virksomheder til højproduktive virksomheder forstærker yderligere produktiviteten i samfundet.

Hvem sætter den samfundsøkonomiske dagsorden

I en tid hvor den offentlige debat domineres af polemiske debatter om værdipolitik og enkeltsager, fortjener det anerkendelse, når nogen formår at sætte en dagsorden og skabe en debat om noget, der er så grundlæggende for retfærdigheden i vores samfund: nemlig hvordan vi fordeler gevinsten, når det går godt i dansk økonomi.

Forfatterne formår med deres antologi at sparke gang i en af de væsentligste debatter for danske lønmodtagere.

Det understreger, hvor vigtigt det er at udfordre og nuancere erhvervslivets præmisser i den offentlige debat

Det faktum, at myten om mangel på arbejdskraft har fået lov til at stå uanfægtet i den offentlige debat, vidner om den dagsordensættende magt, erhvervslivet har haft de sidste årtier.

Det er slående, at i en tid hvor vi står overfor krig i Europa, massive udfordringer med fremtiden for vores klode og en generation af unge, der er dybt bekymret for klimaet, så har erhvervslivet alligevel formået at få et vilkår, som de selv sidder på nøglen til at håndtere, øverst på dagsordenen.

Det understreger, hvor vigtigt det er at udfordre og nuancere erhvervslivets præmisser i den offentlige debat. Dét kræver, at flere stemmer inddrages i diskussionen om vores samfundsøkonomi ved at gøre den mere nærværende og tilgængelig.

Netop det formår forfatterne at gøre med knivskarp præcision.

'Om mangel på arbejdskraft'. Flere forfattere. 104 sider. Gads Forlag. 2024.