Finanslov: Milliarder til inflationshjælp og løft af Den Forberedende Grunduddannelse

Regeringen vil afsætte to milliarder til inflationshjælp til danskere, der er ramt af de stigende priser. Et trecifret millionbeløb skal puste nyt liv i de skrantende FGU-uddannelser.
Onsdag eftermiddag fremlægger finansminister Nicolai Wammen (S) regeringens forslag til næste års finanslov.

Et af de få områder, hvor finansministeren letter på låget til statskassen er Den Forberedende Grunduddannelser (FGU), som længe har skrantet økonomisk. Her vil regeringen ifølge DR afsætte 760 millioner kroner over en treårig periode.

Allerede i begyndelsen af denne måned varslede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theill, at hun var på vej med hjælp til FGU-uddannelserne.

Voldsomme prisstigninger

Finansministeren vil desuden præsentere en særlig pulje på to milliarder kroner, som skal gå til danskere, der er ramt af det seneste halve års voldsomme prisstigninger på især fødevarer og energi.

For at undgå at puste yderligere til inflationen henter regeringen pengene fra bevillingerne til offentlige anlægsinvesteringer. Hvordan og til hvem pengene præcis skal fordeles, vil blive afgjort i forhandlingerne med Folketingets partier.

Ifølge DR bekræfter Nicolai Wammen (S) regeringens planer.

“Vi sætter en ramme af til at give yderligere inflationshjælp. Vi vil sætte os ned med Folketingets partier og sige: "Her er et beløb, som vi synes, at vi i fællesskab skal se, hvordan det bedst kan gøre nytte blandt danskerne, der er hårdt ramt af inflation lige nu,” siger Wammen til DR.

Han understreger samtidig, at der generelt bliver tale om en stram finanslov.

 

Den forberedende grunduddannelse

Den forberedende grunduddannelse (FGU) er for unge under 25 år, der har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen for at blive klar til en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller beskæftigelse.

FGU er udviklet til at rumme unge med forskellige forudsætninger, ønsker og behov. Fælles for de unge er, at de har brug for en ny vej for at komme i erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller beskæftigelse. Nogle skal have løftet deres faglige niveau, så de opfylder adgangskravene.

FGU skal udvikle og styrke faglige, personlige og sociale kompetencer hos unge under 25 år. Målet er, at de unge hurtigst muligt kan komme i ungdomsuddannelse eller job.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Sådan er Socialdemokratisk politik. Der bliver taget hånd om folk, når det bliver svært.

I modsætning til Det Blå Svindlerhold, som mener bunden af samfundet skal fratages alt for at give det til de rigeste. En asocial amerikaniseret politik komplet blottet for empati og medmenneskelighed.

Det Blå Svindlerhold

Jeppe, kan vi ikke få at vide hvad du står for, ikke kun i ord men også i handling???
Er du ikke mand nok til at delagtiggøre os?

Jeppe Lindholm, som det gode menneske du er (?) og samtidig er et pragteksemplar af en socialdemokrat, går jeg ud fra at du udfører frivilligt arbejde til overflod, at du ikke 'rager til dig' men at du naturligvis deler rundhåndet ud af dine materielle gode og din økonomiske formåen.
Har jeg ikke ret i det?

Og nedenstående er vel fortid, eller løgn eller er du skabs-blå.

Jeppe Lindholm - 18 juni, 2022 - 20:11 - #25113

"... Jeg har lige været et par dage i Kuala Lumpur. Et per flyvetimer fra Thailand. Lige nu nyder jeg livet på min kones og mit sommerresidens i Krabi provisen i det sydlige Thailand med udsigt til den Thailandske Gulf. Storslået. Det er ren og skær paradis. Hvis man har råd".

Jeppe Lindholm - 28 august, 2022 - 18:31 - #27348
Lige nu er jeg i Singapore Kurt. Har lige været ude at gå en tur i 27 grader i regnvejr med torden ud over Singapore Strædet kl. 00.31. En fantastisk by.

Annonce