Annonce

FOA stiller sig selv et vigtigt spørgsmål og afløser for omstridt politiker fundet

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Moderaternes 2. suppleant overtager Mike Fonsecas plads i Folketinget.

FOA afholder kongres tirsdag.

Vikar overtager Morten Dahlins post som ordfører for Venstre grundet barselsorlov.

Hermed velkommen til dagens Aktuelt.

Suppleant afløser Mike Fonseca i Folketinget

Efter Mike Fonseca (M) er blevet sygemeldt, træder Jan Carlsen ind som hans afløser i Folketinget for Moderaterne.
Carlsen, der modtog 324 personlige stemmer ved sidste folketingsvalg, var anden suppleant efter Michael Hertz, der har afslået pladsen grundet personlige årsager.
Fonseca, der nylig forlod Moderaterne efter, det kom frem, han har et forhold til en 15-årig pige, har formelt søgt om sygeorlov.

Det skriver DR. 

Kongres i FOA

Under FOAs 6. ordinære kongres i Aalborg stiller forbundsformand Mona Striib skarpt på fagbevægelsens formål og nutidige relevans. Striib fremhæver de udfordringer, som medlemmerne står overfor i hverdagen, og understreger nødvendigheden af et arbejdsliv, der er bæredygtigt og anerkender faglig indsats.

”I dag har jeg et vigtigt spørgsmål, jeg vil stille vores kongres og vores 581 delegerede, når vi sammen skal finde FOA visioner for de kommende fire år. Hvorfor er vi her – hvad er vores formål?” udtaler Mona Striib i en pressemeddelelse.

Kongressen startede officielt den 21. november klokken 10.

Vikar til ordførerpost hos Venstre

Torsten Schack Pedersen overtager rollen som politisk ordfører for Venstre under Morten Dahlins barselsorlov. Schack Pedersen, der har været medlem af Folketinget siden 2005, er også finans-, økonomi- og fiskeriordfører. Det er endnu ikke afgjort, om han vil fortsætte i disse ordførerroller, mens han varetager den politiske ordførerpost. Morten Dahlin blev far i marts i år.

Det skriver TV2.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet