Her er de nye folketingsmedlemmer

64 af 175 medlemmer af Folketinget er nye ansigter
64 medlemmer af Folketinget 175 danske medlemmer er nye - eller medlemmer, som tidligere har været medlem af Folketinget i en periode, men som nu efter en pause igen er blevet valgt til Folketinget. Eller medlemmer, som nu er valgt til Folketinget, men som har siddet som stedfortrædere for medlemmer, der er trådt af Folketinget i perioden 2015 - 2019.

Det største politiske parti i Folketinget - Socialdemokratiet - har fået tretten nye ansigter. Det næststørste parti - Venstre - har også fået 14 nye ansigter.

Venstres Tommy Ahlers er den blandt de nyvalgte, der har opnået det højeste antal personlige stemmer med godt 26.000 personlige stemmer. I den anden ende er Alternativets Susanne Zimmer valgt som medlem af Folketinget med blot 774 personlige stemmer.

Tjek de nye ud her.

 

Socialdemokratiet: 13 nye ansigter

Anders Kronborg, 37, nyvalgt i Sydjyllands Storkreds med 8.667 personlige stemmer. Lærer. Tidl. byrådsmedlem i Esbjerg

Birgitte Vind, 53, nyvalgt i Sydjyllands Storkreds. Lærer. Byrådsmedlem i Vejle siden 2010.

Troels Ravn, 57, nyvalgt i Sydjyllands Storkreds. Skoleleder. Har siddet i Folketinget som stedfortræder siden januar 2016 for Bjarne Corydon. Har tidligere siddet i Folketinget i perioden 2011 - 2015 og fra 2005 - 2007.

Bjørn Brandenborg, 27, nyvalgt i Fyns Storkreds – arbejder som organisator hos 3F Sydfyn.

Anne Paulin, 31, nyvalgt i Vestjyllands Storkreds – arbejder som rådgiver i energisektoren med fokus på grøn omstilling.

Camilla Fabricius, 47, nyvalgt i Østjyllands Storkreds – har siden 1. januar været viceborgmester i Aarhus.

Malte Larsen, 50, nyvalgt i Østjyllands Storkreds. Han har i flere perioder været medlem af Folketinget som stedfortræder for Maja Panduro.

Kasper Roug, 39, nyvalgt i Sjællands Storkreds. Lektor på VUC.

Kasper Sand Kjær, 30, nyvalgt i Københavns Omegns Storkreds. Formand for Dansk Ungdoms Fællesråd. Har overtaget S-formand Mette Frederiksens Ballerup-kredsen.

Jeppe Bruus, 41, nyvalgt i Københavns Omegns Storkreds, kommunikationschef i Skat.

Rasmus Stoklund, 35, konsulent i Metal.  Valgt i Nordsjællands Storkreds.

Lars Aslan Rasmussen, 40, valgt i Københavns Storkreds, lærer.

Henrik Møller, 53, valgt i Nordsjællands Storkreds, underviser, udvalgsformand i Helsingør Byråd.

 

Venstre: 14 nye ansigter

Tommy Ahlers, 43, stormer ind med over 26.000 personlige stemmer. Valgt i Københavns Storkreds. Iværksætter og kendt som medvirkende løve i DR-programmet i ”Løvens Hule”.

Iværksætter og kendt som medvirkende løve i DR-programmet i ”Løvens Hule”

Marie Bjerre, 33, valgt i Østjyllands Storkreds. Advokat.

Christoffer Aagaard Melson, 34, valgt i Sydjyllands Storkreds. Cand. Public. Har siddet i byrådet i Vejle Kommune de seneste fem år.

Carsten Kissmeyer, 66, valgt i Vestjyllands Storkreds. Direktør.

Morten Dahlin, 30, valgt i Sjællands Storkreds. Rådgiver.

Marlene Ambo-Rasmussen, 33, valgt i Fyns Storkreds. Cand.merc.jur.

Stén Knuth, 54, valgt i Sjællands Storkreds. Tidl. borgmester i Slagelse.

Anne Honoré Østergaard, 38, valgt i Nordjyllands Storkreds. Adjunkt.

Kim Valentin, 56, valgt Københavns Omegns Storkreds. Tidl. borgmester i Græsted Kommune.

Heidi Bank, 46, valgt i Østjyllands Storkreds. Ejendomsmægler.

Ulla Tørnæs, 56, valgt i Sydjyllands Storkreds. Afgående udviklingsminister. Har tidligere gennem en årrække været medlem af Folketinget. Blev valgt til Europa-Parlamentet i 2014, men hentet hjem tilen ministerpost i 2016.

Mads Fuglede, 48, valgt i Københavns Omegns Storkreds. Har siden i Folketinget siden 1. oktober 2017 som afløser for Jakob Engel-Schmidt.

Martin Geertsen, 49, valgt i Københavns Storkreds. Har siddet i Folketinget siden han afløste Søren Pind maj 2018. Var medlem af Folketinget 2011 - 2015.

Fatma Øtken, 45, valgt i Østjyllands Storkreds. Har tidligere været medlem af Folketinget.

 

SF: Ni nye

Signe Munk, 29, valgt i Vestjyllands Storkreds. Næstformand i SF.

Karina Lorentzen Dehnhardt, 45, valgt i Sydjyllands Storkreds. Har tidligere været medlem af Folketinget for SF.

Ina Strøjer-Schmidt, 30, valgt i Københavns Omegns Storkreds. Cand.scient.adm.

Charlotte Broman Mølbæk, 41, valgt i Østjyllands Storkreds. Studerende. Medlem af byrådet i Randers.

Astrid Carøe, 24, valgt i Sjællands Storkreds. Studerende.

Carl Valentin, 27, valgt i Københavns Storkreds. Studerende.

Anne Valentina Bethelsen, 24, valgt i Sjællands Storkreds. Studerende.

Kirsten Normann Andersen, 56, valgt i Østjyllands Storkreds. Har siddet i Folketinget siden august 2016 som afløser for Jonas Dahl. Var indtil da formand for fagforbundet FOA i Århus.

Halime Oguz, 48, valgt i Københavns Storkreds. Konsulent. Blogger hos Berlingske. Er blevet beskyldt for at være højrefløjens gidsel i integrations-tænketanken, Unitos. Oguz afviser beskyldningerne.

 

Dansk Folkeparti: Et nyt ansigt

Morten Messerschmidt, 38, valgt i Nordsjællands Storkreds. Afgående medlem af Europa-Parlamentet. Har tidligere siddet i Folketinget ad to omgange. Måtte på et tidspunkt tage orlov på grund af mistanke om misbrug af EU-midler i FELD-fonden. Europa-Parlamentet bad i første omgang Dansk Folkeparti om at betale 400.000 euro tilbage. Senere har partiet tilbudt at betale hele partistøtten tilbage. Sagen efterforskes fortsat af EU´s anti-svindel enhed OLAF.

Måtte på et tidspunkt tage orlov på grund af mistanke om misbrug af EU-midler i FELD-fonden

 

Radikale: Otte nye

Jens Rohde, 49, valgt i Københavns Storkreds. Har tidligere været medlem af Folketinget for Venstre, hvor han i en årrække var en markant politisk ordfører for partiet.

Samira Nawa, 31, valgt i Københavns Storkreds. Cand. polit.

Rasmus Helveg Petersen, 50, valgt i Fyns Storkreds, har tidligere siddet i Folketinget i en enkelt periode. Søn af tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen.

Katrine Robsøe, 27, valgt i Østjyllands Storkreds. Konsulent.

Anne Sophie Callesen, 30, valgt i Østjyllands Storkreds. Skriver sådan her om sit arbejde på LinkedIn: ”Jeg er en del af kommunikations- og rektorsekretariatet, hvor jeg understøtter ledelsesbetjeningen af rektor Hanne Leth Andersen.”

Kristian Hegaard, 28, valgt i Nordsjællands Storkreds. Cand. jur. Historiens første medlem af Folketinget, som er kørestolsbruger.

Stinus Lindgreen, 38, valgt i Københavns Omegns Storkreds. Forsker på medicinalfabrikken H. Lundbeck.  Tidligere formand for Ateistisk Selskab.

Kathrine Olldag, 46, valgt i Sjællands Storkreds. Leder.

 

Enhedslisten: Fem nye ansigter

Victoria Velasquez, 27, valgt i Fyns Storkreds. Organiser i HK.

Mai Villadsen, 27, valgt i Nordsjællands Storkreds. Uddannelsespolitisk rådgiver hos Enhedslisten.

Jette Gottlieb, 70, valgt i Københavns Storkreds. A-kassevejleder. Har tidligere siddet i Folketinget for Enhedslisten. Oprindelig uddannet tømrer.

Peder Hvelplund, 51, valgt i Nordjyllands Storkreds. Pædagog.

Rosa Lund, 32, valgt i Københavns Storkreds. Stud.soc.jur. Har tidligere siddet i Folketinget for Enhedslisten 2011 - 2015. Var midlertidigt medlem af Folketinget under Johanne Schmidt-Nielsens barselsorlov marts 2018 til 28. februar 2019.

 

Konservative: Syv nye

Mona Juul, 51, valgt i Østjyllands Storkreds. Partner og bestyrelsesmedlem i videns- og reklamebureauet Envision, tidl. bestyrelsesmedlem hos WWF Verdensnaturfonden.

Niels Flemming Hansen, 45, valgt i Sydjyllands Storkreds. Direktør.

Birgitte Klintskov Jerkel, 49, valgt i Sjællands Storkreds. Socialrådgiver. Blev medlem af Folketinget som suppleant for Brian Mikkelsen, da han blev direktør for Dansk Erhverv.

Birgitte Bergman, 52, valgt i Nordsjællands Storkreds. Cruisemanager hos Helsingør Havn.

Katarina Ammitzbøll, 49, valgt i Københavns Storkreds. Senior Manager.

Per Larsen, 53, valgt i Nordjyllands Storkreds. Produktchef.

Orla Østerby, 67, Vestjyllands Storkreds. Centerleder. Har siddet i Folketinget siden december for jafgående justitsminister Søren Pape Poulsen, der udtrådte af af Folketinget, da han blev minister.

 

Alternativet: To friske ansigter

Sikandar Siddique, 32, valgt i Københavns Omegns Storkreds. Arbejder som selvstændig konsulent. Kandidat i Kommunikation og Globale Studier fra Roskilde Universitet.

Susanne Zimmer, 58, valgt i Nordjyllands Storkreds. Selvstændig. Zimmer fik 774 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds. Dermed er hun den af de 175 folkevalgte, der er er valgt ind i Folketinget med det færreste antal personlige stemmer.

 

Nye Borgerlige: Fire nye

Pernille Vermund, 43, valgt i Sydjyllands Storkreds med 13.391 personlige stemmer. Fik 75 procent af samtlige stemmer på Nye Borgerlige i storkredsen. Arkitekt. Tidligere konservativ.

Fik 75 procent af samtlige stemmer på Nye Borgerlige i storkredsen

Mette Thiesen, 37, valgt i Nordsjællands Storkreds. Lærer. Nye Borgerliges eneste kommunalpolitiker, medlem af byrådet i Hillerød. Også tidligere konservativ.

Lars Boje Mathiesen, 44, Østjyllands Storkreds. Lærer. Tidligere medlem af byrådet i Aarhus for Liberal Alliance.

Peter Seier Christensen, 51, valgt i Sjællands Storkreds. Ingeniør. Bror til Saxo-bankdirektør og mæcen for Liberal Alliance, Lars Seier Christensen.

 

Liberal Alliance: En ny

Alex Vanopslagh, 27, valgt i Vestsjællands Storkreds. PA-konsulent. Medlem af den københavnske borgerrepræsentation. Tidl. danmarksmester i debat.

 

Opdateret 8. juni kl. 18.00 med yderligere detaljer.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce