Annonce

Folketingets store rejseuge: Her er politikerne rejst hen

I denne uge er der ingen møder i folketingssalen, for mange af politikerne er rejst på langfart for at få inspiration til arbejdet. Vi kigger rejseplanerne igennem.
Foto: Københavns Lufthavn
Folketinget holder mødefri i uge 10.

I stedet for at sidde i salen og grille ministre og stemme lovforslag igennem, så er flere af Folketingets medlemmer med deres udvalg taget på studierejser for at få inspiration til det politiske arbejde.

Rejseugen har skabt en lille smule opsigt på sociale medier, hvor politikere og tabloid-journalister har været i totterne på hinanden.

placeholder

Men hvor er politikerne så taget hen: Ikke rejser som de bliver vundet klimapriser for, for blandt rejsemålene er USA, Indonesien, Sydafrika, Uganda samt Portugal og Schweiz.

For politikerne betyder det alt fra frokoster med ambassadører til besøg på metadon-udleveringsklinikker.

 

Turen går til Texas

Erhvervsudvalget er i den amerikanske delstat Texas for blandt andet at høre om den amerikanske lovpakke Inflation Reduction Act (IRA), som blandt andet indeholder meget betydelige støtteordninger til fremme af klimavenlige investeringer og produktion i USA.

Udvalget skal i Texas også besøge en række danske virksomheder, der opererer på det amerikanske marked inden for grøn energi, og høre om forskellige perspektiver på IRA'en.

Udvalget vil desuden holde møder om iværksætteri, rumfart og shipping. Og så skal de i Houston blandt andet have en rundvisning på Johnson Space Center af den danske astronaut Andreas Mogensen.

Under besøget i Dallas vil udvalget høre om indsatserne for forsvarsrelateret eksport til USA.

Med på turen er Hans Andersen (V), Lars-Christian Brask (LA), Mette Reissmann (S), Betina Kastbjerg (DD), Katrine Robsøe (RV), Fie Hækkerup (S), Kim Aas (S), Torsten Schack Pedersen (V), Anni Matthiesen (V) og Steffen W. Frølund (LA).

 

Turen går til Portugal og Schweiz

Socialudvalget ser på modeller for afkriminalisering af besiddelse af stoffer.

Udvalget skal gøre både til Lissabon i Portugal og Zürich i Schweiz for at blive klogere på, hvordan en styrket social indsats kan opnås gennem modeller for afkriminalisering af stoffer.

Det understreges, at udvalget ikke skal se på modeller for legalisering af stoffer, men "modeller, hvor besiddelse af stoffer til eget forbrug ikke længere medfører en strafferetlig sanktion - som f.eks. en bøde, men i stedet f.eks. et tilbud om behandling i sundhedssystemet og parallelt hermed styrkede sociale indsatser, der kan give borgerne styrkede muligheder for f.eks. uddannelse og beskæftigelse".

Med på turen er Camilla Fabricius (S), Alexander Ryle (LA), Maria Durhuus (S), Mette Thiesen (DF), Nanna W. Gotfredsen (M), Sara Emil Baaring (S), Theresa Berg Andersen (SF), Torsten Gejl (ALT) og Rosa Eriksen (M).

 

Turen går til Indonesien

Udenrigspolitisk Nævn er i Jakarta og Bandung i Indonesien, der i år har formandskabet for den asiatiske samarbejdsorganisation ASEAN.

Indonesien er også Sydøstasiens største land og verdens tredjestørste demokrati og har en hastig økonomisk udvikling. Samtidig er Indonesien verdens største muslimske land, hvor radikalisering og terrorisme har grobund.

Besøget er en lejlighed til at understøtte ASEAN's og Indonesiens bestræbelser på at fremme regelbaseret og multilateralt samarbejde, demokrati, regional sikkerhed og stabilitet.

Med på turen er Michael Aastrup Jensen (V), Henrik Dahl (LA), Jesper Petersen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Inger Støjberg (DD), Kasper Sand Kjær (S), Christoffer Aagaard Melson (V), Jon Stephensen (M) og Anna Falkenberg (SP).
 

Turen går til Sydafrika

Folketingets præsidium er i Sydafrika, som Danmark sidste år indgik en partnerskabsaftale med.

Formålet besøget til hovedstaden Pretoria og Cape Town er blandt andet at understøtte partnerskabet og samtidig at styrke den danske dialog med politiske partier i Sydafrika om flerpartistyre og partisamarbejde.

Med på turen er Søren Gade (V), Leif Lahn Jensen (S), Jeppe Søe (M), Karsten Hønge (SF) og Karina Adsbøl (DD).

 

Turen går til Uganda

Endelig er der udenrigsudvalget, som er i Uganda i Afrika for at se på dansk udviklingsbistand.

Udvalget vil blandt andet fokusere på Ugandas rolle som værtsland for mere end 1,5 millioner flygtninge samt indsatser inden for uddannelse, grøn omstilling, demokrati og menneskerettigheder, privatsektorsamarbejde, ligestilling samt politisk dialog.

Med på turen er Lise Bech (DD), Per Husted (S), Annette Lind (S), Astrid Krag (S), Rasmus Prehn (S), Kim Valentin (V), Karin Liltorp (M), Charlotte Munch (DD), Helle Bonnesen (Kons.) og Sascha Faxe (Alt.).

 

Hver udvalgstur har et budget på mellem 250.000 og 525.000 kroner.

Programmerne for de enkelte ture kan findes her på folketingets hjemmeside.



 

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Og så skal de i Houston blandt andet have en rundvisning på Johnson Space Center af den danske astronaut Andreas Mogensen"

Er Danmark ved at gøre klar til at blive en rumnation? Nej vel. Fornem eksklusividitet er kodeordet. At føle man skiller sig ud fra mængden og får en helt særlig særbehandling.

- Kunne det ikke være klaret på Zoom? Det kunne det under 2 års corona.

I øvrigt, så ved jeg ikke hvem 80% af de rejsendes navne er. Har aldrig hørt om dem. Sidder de i folketinget?

Jeg kan godt forstå mange christiansborgere blev pisse sure over at skulle være fuldtallig tilstede ved afstemningen om Store Bededag. Så måtte de jo aflyse alle de flyrejser verden rundt de havde set frem til i den uge med indbygget shopping. Nu hvor man alligevel er der. Oven i kommer hele embedsholdet som skal vejlede og optage referat, sørge for frokost, hotel og andre nødvendige serviceydelser på turen.

Skift til Zoom eller Teams og der kunne spares flere hundrede millioner skatte kr. hvert år.

Mere ende der spares på ændringer af seniorpension og afskaffelse af seniorjob. Men men men. Rejserne gør jo Danmark tjener milliarder af kr. i eksport. Ikke. Fint så lad eksport virksomhederne betale.

Det er trods alt positivt, at Enhedslisten ikke deltager i disse skatteyderbetalte vinterferier.

Enhedslistens MFere deltager såmænd også i rejser i folketingsregi. At de ikke lige er med her, er vist bare en tilfældighed.

Du er hurtig på tasterne, Poul. Hvis du havde trykket på det link der linker til Folketingets hjemmeside, havde du kunne læse dig frem til at:
Søren Søndergaard og Jette Gottlieb skal til Stockholm og Søren skal desuden også en tur til Wien. Gud hjælpe mig om Søren så også skal en tur til Irland.
Rosa Lund skal til New York og så er der lige Trine Pertou Mach der skal til Paris.
Surt show hvad?

Hvorfor tager de ikke alle sammen i Lalandia og lærer at omgås hinanden.
Så bliver pengene i Danmark, og vi undgår en masse CO2 udledning fra flyveturene
.

Om folketingsmedlemmerne er med i flyene eller ej, så flyver flyene alligevel, så Co2 regnskabet bliver næppe bedre af den grund. Naturligvis kunne de da også bare blive hjemme, de behøver vel ikke køre til "ferie-Bilka" i Rødby.

Dyre rejser..og Mange der deltager..I sådan rejser/studieture..🤔
Man må formåede der afsat et budget til det, og der er en mening med det..
Hi,hi Kurt Jensen..til det alternative forslag..😀...enig mht.dyre fly- udgifter + co2..

Socialdemokraterne har altid været gode til at bruge andre folks penge,helt tosset er det blevet under mettes diktatur.

Socialdemokraterne har altid været gode til at bruge andre folks penge,helt tosset er det blevet under mettes diktatur.