Internetfænomenet Jordan Peterson står afklædt tilbage i ny bog

Jordan Petersons nye bog er en sur pligt at tygge sig igennem og afslører at forfatteren ikke er den store tænker, som hans fans gerne vil gøre ham til.
Foto: www.jordanbpeterson.com
Den canadiske forfatter og internetfænomen Jordan Peterson.
Tilbedt som en rockstjerne af sine fans. Udråbt som en hadefuld charlatan af sine kritikere.

Den 58-årige canadiske psykologiprofessor og forfatter Jordan B. Peterson kan vække følelser som få andre akademikere.

Peterson fik sit gennembrud som samfundsdebattør i 2016 efter at have kritiseret en canadisk lov, som udbygger landets allerede eksisterende anti-diskriminationslovgivning, så den også omfatter diskrimination på baggrund af kønsidentitet og kønsudtryk.

Dermed placerede han sig selv i centrum af den verserende kulturkamp omkring identitetspolitik, som ikke blot har domineret den politiske debat i Nordamerika, men også i stigende grad diskuteres på disse breddegrader.

Politisk kommentator og life-coach

På højrefløjen ses han som en vigtig stemme i kampen mod såkaldt krænkelseskultur, mens han blandt venstreorienterede opfattes som en transfobisk og kvindefjendsk figur, der leder sine følgere i retning af den radikale højrefløj.

Sideløbende med karrieren som politisk kommentator har han opnået en bemærkelsesværdig succes som livscoach.

Med budskaber såsom ”ryd op på dit værelse” og ”ret ryggen” er han således blevet til en slags faderfigur for mange unge, rodløse mænd, og da han i 2018 udgav en samling livsråd i selvhjælpsbogen 12 Regler For Livet, blev den solgt i ikke mindre end fem millioner eksemplarer.

Forventningerne til hans nye bog har derfor været skyhøje.

Peterson i sit livs krise

Bogen, som har fået titlen Hinsides Orden, er skrevet mens Peterson befandt sig i sit livs krise.

I 2019 blev hans kone diagnosticeret med en aggressiv form for kræft, hvilket førte til, at han udviklede en alvorlig afhængighed af angstdæmpende medicin.

Konen kom sig på mirakuløs vis, men det var ikke enden på Petersons kvaler. Hans forsøg på at vænne sig af med medicinen resulterede i voldsomme abstinenser, og han var til sidst nødt til at gå i en så intens afvænning på diverse hospitaler, at han efter eget udsagn var overbevist om, at han skulle dø.

Man kunne måske have forventet, at disse dramatiske nærdødsoplevelser ville have resulteret i en radikalt anderledes bog end den forrige bestseller.

Det er dog ikke tilfældet. Med Hinsides Orden fremlægger den canadiske psykologiprofessor tolv nye leveregler, som i store træk fortsætter, hvor den sidste bog slap.

Peterson forsøger ganske vist at nuancere sit verdenssyn med en forsigtig hyldest til kaotisk kreativitet og nytænkning, men hovedbudskabet er stadig stokkonservativt og kan koges ned til: indordn dig efter de traditionelle normer, værdier og hierarkier i samfundet og tag ansvar for dit liv.

Ikke meget om feminisme og identitetspolitik

Peterson er nok mest kendt i offentligheden for sin kritik af feminisme, marxisme, postmoderne filosofi og venstreorienteret identitetspolitisk aktivisme.

Derfor vil det nok komme som en overraskelse for mange, at Hinsides Orden kun flygtigt behandler disse emner.

Men i det store hele fylder den politiske polemik, som er blevet Petersons varemærke, forbavsende lidt.

I løbet af bogens 350 sider optræder ordet ”identitetspolitik” blot en enkelt gang, mens debatten om transkønnede og nonbinæres pronomener, som oprindeligt skød Petersons karriere som offentlig debattør i gang, slet ikke nævnes.

Feminismen og marxismen kritiseres i et enkelt kapitel som et led i Petersons generelle kritik af ideologier, mens et af bogens kortere kapitler dedikeres til kritikken af venstrefløjens påståede politiske korrekthed.

Men i det store hele fylder den politiske polemik, som er blevet Petersons varemærke, forbavsende lidt.

Forsvar for hierarki

Det betyder dog ikke, at bogen er apolitisk. Petersons selvhjælp foregår nemlig på et bagtæppe af klassiske konservative grundantagelser.

Et af de steder, hvor denne konservatisme kommer til udtryk, er i forsvaret af hierarkier.

Ifølge Peterson bunder sociale hierarkier i menneskers forskelligartede evner. Det resulterer i, at kompetente mennesker stiger til tops, mens de inkompetente og dovne samler sig i de nederste samfundslag.

Selvom Peterson anerkender, at der findes magtmisbrug, så har han i udgangspunktet tillid til, at traditionelle autoriteter handler i alles bedste interesse.

Dem, der befinder sig nederst i hierarkiet, skal derfor være ydmyge og taknemmeligt acceptere deres position.

Ydmyghed og arbejdsomhed

Petersons pointe er ikke, at det er umuligt at forbedre vores lod i livet – han ville være en ret dårlig selvhjælpsguru, hvis dette var hans hovedbudskab – men han siger grundlæggende, at den rigtige måde at gøre dette på er gennem individuel selvforbedring, snarere end ved at kritisere samfundets indretning.

I en af bogens mange anekdotiske dagligdagsberetninger fortæller Peterson om mødet med en tjener, som har fundet inspiration i hans budskab om ydmyghed og arbejdsomhed.

Som et resultat heraf er han blevet forfremmet tre gange på et halvt år.

Ifølge Peterson skyldes tjenerens succes, at han, ved at acceptere ”den struktur og position, han blev tilbudt” og ”spille sin rolle ordentligt”, er begyndt at se ”muligheder og åbninger”, der før havde været skjult for ham.

Arbejd hårdt og få succes

Senere i bogen opfordrer Peterson sine læsere til at arbejde hårdere, møde tidligere og gå senere hjem end deres kollegaer.

Hvis du bare arbejder hårdt og derefter kræver højere løn, større frihed eller mere fritid, vil din chef bemærke din indsats og belønne dig for det, hvis han ellers har ”omløb i hovedet”.

Det er som om, det implicit forventes, at læseren i forvejen anser Peterson som en autoritet

En høj arbejdsmoral gør dig nemlig ”vanskelig at erstatte”, og det gælder uanset hvor lavt rangerende din stilling er. ”Sådan fungerer tingene”, konkluderer Peterson skråsikkert.

Denne skråsikkerhed gennemsyrer hele bogen. Det er som om, det implicit forventes, at læseren i forvejen anser Peterson som en autoritet, der er værd at lytte til.

Hvis man ikke uden videre vil acceptere Petersons ”sådan fungerer tingene”, er der desværre sjældent meget argumentation at finde.

Der bliver ganske enkelt ikke argumenteret ordentligt for de ofte kontroversielle påstande, som Peterson slynger ud af ærmet, som var de selvindlysende sandheder.

Rammer forbi kernepublikum

Men hvad med levereglerne? Er de noget værd? Efter at have læst bogen sidder man tilbage med nogle fine, omend tilforladelige livsråd.

Vær pålidelig overfor dine venner og de vil også være der for dig.

Tag små konflikter i opløbet, før de vokser sig store.

Og hvis dit liv virker kaotisk og uoverskueligt, så start med at løse en overkommelig opgave.

Bogens altoverskyggende livslektie må dog være, at livets uundgåelige modgang kun kan opvejes af den mening, der udspringer af at hårdt arbejde og klart definerede fremtidsmål. Disse selvhjælpstips kan bestemt kritiseres for at være banale og selvindlysende.

Ikke desto mindre insisterer utallige af Petersons fans på, at hans selvhjælpstips ikke alene har været nyttige – de har ændret deres liv.

Jeg tror, at en stor del af forklaringen er, at hans favntag med store eksistentielle spørgsmål rammer lige ned i de bekymringer, som optager mange unge.

På skrift er Peterson til gengæld noget, som han sjældent er, når han taler: Kedelig.

Hvis man vil forstå hvorfor, der er så mange unge mænd, som er faldet pladask for Peterson, så er det dog ikke i Hinsides Orden, at man skal lede efter svar.

Bogen virker nemlig ikke i særlig høj grad til at være skrevet til den gruppe af ensomme og retningsløse mænd, som Peterson er blevet udråbt som talerør for; faktisk tager bogens cases i lige så høj grad udgangspunkt i kvinder og en betydelig del af bogen bruges til at diskutere ægteskabelige problemstillinger, der vil være fremmede for en stor del af hans kernepublikum.

Se ham på YouTube i stedet

Hvis man ønsker at forstå fænomenet Jordan Peterson, så giver det i mine øjne langt mere mening at se hans mange forelæsninger og interviews på YouTube. Her er psykologiprofessoren i sit rette element.

På skrift er Peterson til gengæld noget, som han sjældent er, når han taler: Kedelig.

Trods Petersons optagethed af orden mangler Hinsides Orden en klar rød tråd, og Peterson skriver ikke fængende nok til at holde læserens opmærksomhed gennem de mange stilistiske og emnemæssige sceneskift. Derfor føles det ofte som en sur pligt at tygge sig igennem bogens mange sider.

Læg dertil Petersons konstante referencer til Biblen. For dem, som har det svært med argumentationskæder fyldt med sætninger såsom ”i Matthæus 12:11 hedder det...” efterfulgt af det 117. bibelcitat, vil bogen være en decideret test af ens tålmodighed.

Svag samfundskritik

Udover at være kedelig udstiller bogen også bestsellerforfatterens svagheder som samfundskritikker.

Peterson er en dygtig retoriker og har ofte fået sine modstandere til at fremstå argumentatorisk svage i debatter og interviews.

Her er det dog ham selv, der står afklædt tilbage – måske netop fordi han ikke har en debattør at spille op imod, og hans ord derfor må stå i deres egen ret.

Petersons spinkle argumentation kan ganske enkelt ikke bære vægten af hans bombastiske påstande om livet, samfundet og menneskets vilkår. Resultatet er en langtrukken prædiken, der kollapser under vægten af sin egen selvhøjtidelighed.
 


Jordan Peterson: “Hinsides orden – 12 nye regler for livet” (original titel: “Beyond Order: 12 More Rules for Life”), oversat af Jakob Levinsen, Jyllands-Postens Forlag, 372 sider, 300 kr. Er udkommet.


placeholder

Annonce