Khader dropper injuriesag: Giver ingen mening

Vil ikke føre sag mod kvinder, der har beskyldt ham for krænkelser.
Foto: Rasmus Degnbol, Konservative.dk
Khader har fået at vide, at han ikke længere kan være medlem af De Konservative
Folketingsmedlem Naser Khader dropper planerne om at anlægge injuriesager mod de kvinder, som har beskyldt ham for seksuelle krænkelser.

Det oplyser han til Weekendavisen.

Naser Khader meldte sig i begyndelsen af august rask fra en sygemelding og "klar til kamp". Flere kilder i Det Konservative Folkeparti oplyste samme lejlighed, at Naser Khader ville indsamle penge til injuriesagen mod kvinderne.

Men den plan er nu droppet.

Ifølge avisen har en advokat med speciale i injuriesager frarådet Naser Khader at sagsøge kvinderne.

"Jeg bad for et par uger siden en uvildig advokat med speciale i injuriesager om at undersøge, om jeg kunne sagsøge kvinderne, der kom med meget chokerende anklager mod mig. Hans vurdering er, at jeg højst vil kunne sagsøge to ud af syv kvinder, og så giver det ingen mening," siger Naser Khader til Weekendavisen.

Ikke tale om praktikanter eller sekretærer.

Den 18. august kom Naser Khader en eksklusion i forkøbet, da han meddelte, at han meldte sig ud af Det Konservative Folkeparti.

"Jeg har i dag meldt mig ud af Det Konservative Folkeparti. Det gør jeg med et blødende hjerte," skrev han på Facebook.

Og han fortsatte:

"En række kvinder har fremsat beskyldninger mod mig. Det har fået mit parti til at meddele mig, at jeg ikke længere kan være medlem. Det er beskyldninger, der går helt op til 21 år tilbage i tiden.”

Naser Khader understregede, at der ikke var tale om sager med ansatte eller praktikanter, men om noget der var foregået i hans privatliv:

“Alle beskyldningerne er fra før metoo-bevægelsen opstod. Ingen af beskyldningerne er arbejdsrelaterede på Borgen. Der er IKKE tale om praktikanter, sekretærer, kolleger eller lignende. Eksemplerne er fra det, man tidligere mente var omfattet af privatlivets fred".

Elsker kvindeligt selskab

Weekendavisen har fået adgang til den advokatundersøgelse, som den konservative formand, Søren Pape Poulsen, brugte som anledning til at smide Naser Khader ud af partiet.

I rapporten forklarer syv kvinder, hvordan Naser Khader har haft sex med dem, mere eller mindre frivilligt.

Fire af kvinderne - hvoraf den ene er anonym - har tidligere stået frem i DR. Den ene af de kvinder ønskede ikke at medvirke i advokatundersøgelsen, skriver Weekendavisen. I stedet er tre nye anonyme kvinder kommet til, der ikke har fortalt deres historie i medierne.

Naser Khader forklarer selv i rapporten, at kvinderne enten lyver, og at han ikke har haft sex med dem - eller at der var tale om frivillige forhold.

Politikeren tilføjer i rapporten som en generel forklaring, at det bestemt ikke er nogen hemmelighed, at han har været sammen med mange kvinder, og at han elsker kvindeligt selskab, hvilket - han selv understreger - ikke er ulovligt.

David Troels Garby-Holm er redaktionssekretær, debat-redaktør og souschef på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Skønt jeg er ved at være oppe årene, hører jeg ikke til dem der mener alt var bedre i gamle dage.

Men i gamle dage var man uskyldig indtil man var dømt. Også i sager om krænkelser.

Se DET var bedre i gamle dage.

Er der nogen, der har påstået, at Naser er skyldig?

Det var rigtigt ærgerligt. Det havde været mere underholdende end Inger Støjberg. Tøsedrengen Naser Khader!

Jeg har virkelig svært ved at få det, han siger her, til at hænge sammen.

Hvis jeg var i en situation, hvor jeg blev beskyldt for lignende ting som ham, og jeg vidste med mig selv, at beskyldningerne alle var falske og grebet ud af den blå luft (som han jo hævder, de er), ville jeg da sætte himmel og jord i bevægelse for at få sagsøgt dem, der overhovedet kunne sagsøges i den forbindelse. Om det så bare var 1 af dem, ville den sag blive forfulgt til den bitreste ende. Der ville absolut ikke være noget med "så giver det ingen mening".

Han opfører sig som et dumt svin, og respekterer ikke de kvinder han dater, men de er da også meget naive, hvis det der gengives i Weekendavisen er korrekt. Fatter ikke hvad de ser i ham. Det er en pinlig sag, for alle involverede inkl.de konservative.

Retten og ikke folkeretten dømmer her i landet...

At flytte blot fra en egn til en anden egn er svært.

At flytte fra en landsdel til en anden er endnu sværere!

At flytte fra et land til et andet andet er særdeles svært!

At flytte fra en kultur til en anden er uhyre svært!

At flytte fra en religion til en anden er måske det allersværeste!

At flytte fra et parti til et andet og håbe på accept er ind imellem lykkedes!

Alligevel har humanisterne eksperimenteret med omplantningens kunst igennem århundreder.

Det har ofte ført til uro, krige og ligefrem verdenskrige.

Men processen er uhyre svær!

Tænk blot på antallet af skilsmisser i Danmark.

2014: 54%. 2016: 50%. 2018: 46%. 2019:35%. 2020: 48%

Lige meget hvor meget en mand elsker kvindeligt selskab er et tættere forhold yderst kompliceret, især hvis vedkommende blot skifter kvinder, partier og mennesker ud efter eget forgodtbefindende.

De stærkeste kulturer i verden består af individer der har forstået sameksistensens århundredegamle formåen!

Etnografer er fortsat i stand til at finde dem!

Ude på landet! Overalt på jordkloden! Mennesker der er knyttet til naturen og hinandens fælles formåen. Og overlevelse!

Rettidig omhu på enhver tænkelig måde! I enhver henseende! Privat! Som offentlig! Som i forhold til naturen. Og slægten!

På Als er der alene otte dialekter. På Bornholm er der fire. Enhver dialekt er udtryk for en overlevelsesstrategi! Set i forhold til alt! Hvert sted, hver niche, sit sprog!

Hr. Khader har været på en umulig mission!

Danmark er svær! Svær at blive en del af!

Se blot Inger Støjberg der kommer med sit landbrugs-Skive-sprog-dialekt.

Og ingen af de andre dialektiske politiske orakler i folketinget forstår hvad “damen” mener!

Hun sendes for en rigsret for ikke at have forstået Folketingets budskab!

At hr Khader er forvirret med alle de kvindelige og mandlige budskaber der flyver over egnshegnene, er nemt at se for en iagttager.

#metoo viser blot at alle landets dialekter og kulturer er røget i den samme trædemølle og forvirringen er total.

Takt og tone, må en mand ha’ en kone!

Regnbueflagene flagrer på alle parametre og ingen kender deres levende råd.

Takt og Tone – Om Omgang med Mennesker er titlen på en bog udgivet af Emma Gad i 1918, hvor hun lærer borgerskabet, "hvordan vi omgås". Hendes ofte gentagne pointe er, at når samværet foregår mellem hensynsfulde mennesker, er "takt og tone" ikke nødvendig.

Hvis vi danskere ellers kunne blive enige om en “Takt og Tone- anno 2021” kunne landboere der flytter til København og flygtninge der flytter til Danmark, få en passende indføring i hvordan man opfører sig på en anstændig og passende måde, så det ikke skal ende i rigsretssager, #metoo anklager, eksklusion af partier, neddegradering i sociale sammenhæng, skilsmisser, udskamninger, osv.

Problemet er at ingen gider længere indrette sig efter fællesskabet.

Fællesskab hedder i dag i et gyldent øjeblik “samfundssind” og er nærmest et ophøjet socialdemokratisk fænomen, der betyder noget i retning af “spar dig selv i skat “.

Hensynsfuldhed mennesker imellem er noget helt andet!

Emma Gad lever langt mere i den danske urbefolkning end det moderne menneske vil indrømme!

Især hvis man blot taler en by-dialekt der ikke indbefatter dialekterne ude på landet og ude på de danske øer.

Der er en verden til forskel!

Dialekterne skabte Danmark!

Og pludselig en dag i omkring 1970erne kunne danske mænd og kvinder nøjes med to børn for at overleve. Kontrakten om at fællesskabet forsørgede mand og kone når de blev gamle blev til familien og samfundets fællesskab.

Men så tog indvandringen fart i slutfirserne . Og forvirringen blev total!

1970’ernes balancer imellem kønnene røg.

Emma gad ikke mere!

Porten stod vid og åben!

Globaliseringen ventede!

Kun mændene i byerne var nu kvindernes foretrukne!

Dialekterne mistede deres værdi!

De tusinder af fremmedartede sprog kom til at styre!

#metoo forsøger nu at vende udviklingen nu godt 40 år efter!

Emma Gad er tilbage på sporet!

Nicherne af dialekter taler igen højt!

Hvad der menes på Nordals og i Rønne bliver interessant!

Privatlivets fred er landsdelenes overlevelse.

Hvad du gør i dag, er klimaet i morgen.

Klimaet er menneskeskabt!

Det vidste selv Emma Gad for 100 år siden.

Kulturernes mix har blot skabt et globalt helvede!

Ingen ved mere hvad der er op eller ned! Højre eller Venstre! Mand eller kvinde! Rigtig eller forkert!

Først må juristerne i rigsretten tale!

Dialekternes kamp!

At Khader ikke vil have afprøvet sin sag er forståeligt!

Dialekterne hersker påny!

Emma gad igen!

Opdragelse nytter! Opdragelse til hensynsfulde mennesker er igen blevet moderne!

Måske skilsmissetallene ligeledes kan dale som under coronapandemien: 2019: 35%. Året med fællesskab og hensynsfuldhed!

Det var måske blot det hr Khader skulle tage ved lære af! Det Danmark der var! Takt og Tone! Hensynsfuldhed! Som i 1918! A la Emma Gad!!

En morgengave til ny-danskere. Etniske som ikke-etniske!

Hvor befriende! Selv for skolelærere, skoleinspektører og tøjfabrikanter!

Måske selv tatovører kunne lære hvordan man får alle i arbejde igen!

Hensynsfuldhed over for sig selv ville være verdens bedste begyndelse!

Hensynsfuldhed der i sidste ende kan ende i samfundssind!

Privatlivets fred der bliver til BNP!

Globaliseringens endelig!

Land følg eller land fly!

Dialekternes niche sprog!

Det tager generationer at blive en ægte skibonit! Selv en fra Hjerk!

Skive Folkeblads radikale retorik forfølger i rigsretten den lille venstrepige fra Hjerk!

Hvilken sproglig niche der vinder vides til jul!

Måske julemanden giver hr Khader en ny chance? Hvis barnebrudene vinder!

Annonce