Kommentator om OK23: “Arbejdsgiverne vil nok synes, de har måttet bløde”

Med de sidste overenskomster på plads, tror arbejdsmarkedsekspert på, at størstedelen af fagforeningens medlemmer vil stemme ja til overenskomsterne.
Foto: Villads Pelle
Bygningsarbejdere støtter 12. januar 2023 3F's forhandlere på vej til opstart af overenskomstforhandlinger i Dansk Industri.
Onsdag eftermiddag kunne Fagbevægelsenes Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) efter et døgns forhandlinger i Forligsinstitutionen melde om en mæglingsskitse, som parterne var blevet enige om.

Mæglingsskitsen samler de overenskomster op, som endnu ikke er blevet enige om et forlig. Hermed har alle medlemmer af fagbevægelsen nu en overenskomst, de kan stemme om.

Netavisen Pio har bedt Jakob Sand Kirk, som er selvstændig kommunikationsrådgiver med en fortid i fagbevægelsen, vurdere, hvad der karakteriserer overenskomsterne, og om han tror, medlemmer vil stemme ja til dem.

Mere i løn

“Overenskomsterne indeholder historisk høje lønstigninger,” mener Jakob Sand Kirk.

Overenskomsterne indeholder for de flestes vedkommende en lønstigning på 4 procent, samt bedre værktøjer til at tillidsmanden kan forhandle løn lokalt ude på arbejdspladserne.

Overenskomsterne indeholder historisk høje lønstigninger

“Arbejdsgiverne vil nok synes, at de har måttet bløde, men de ved også godt, at det har været nødvendigt. Lønmodtagerorganisationerne føler, at de har leveret,” siger Jakob Sand Kirk.

Social dumping i byggebranchen 

“Udover lønposen så har det helt store tema været social dumping, som i de senere overenskomstforhandlinger har bragt især byggeriet helt i hårdknude. Men der har man faktisk fået lavet den ordning med et boligtillæg, som udenlandske arbejdstagere får i den første periode,” siger Jakob Sand Kirk.

Boligtillægget ligger på 25 kroner ekstra per time i op til 12 måneder for de udenlandske arbejdere, som ikke har en bolig i Danmark.

Jakob Sand Kirk kalder ordningen for “en elegant løsning”.

“Hvis man lægger det sammen med stigningerne i bunden, så når man op på en lønstigning på omkring 30 kroner i timen, som er meget tæt på det, man havde ønsket sig fra lønmodtagernes side. Omvendt har arbejdsgiverne sikret sig, at det er en målrettet stigning, der retter sig mod de udenlandske lønmodtagere i den første periode,” uddyber han.

Krisementalitet og lokale forhandlinger

På baggrund af de resultater, som arbejdsmarkedets parter har forhandlet hjem, tror Jakob Sand Kirk på et ja fra lønmodtagernes side.

“Mit bud er, at lønmodtagerne vil synes, at det, der er forhandlet hjem, ser godt ud. Lønmodtagerne vil stadig have en vis krisementalitet i forhold til, at der er krig i Europa og i kølvandet på coronaepidemien. Det gør, at man ikke realistisk havde forventet, der var meget højere lønstigninger, end tilfældet har været,” siger Jakob Sand Kirk.  

Han peger dog på, at det for nogle kan blive en udfordring at forhandle gode resultater hjem lokalt ude på arbejdspladserne.

“Så det, at man kan se ind i noget, der ser ud til at komme over 10 procent for de fleste områder, er rigtig godt. Men det er klart, at der er nogle områder, hvor det kræver, at man forhandler noget hjem lokalt,” siger Jakob Sand Kirk.  

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Virksomhederne har haft muligheden for at "tilpasse" deres salgspriser gennem perioden med inflation. De har altså kunnet lave en lille "opsparing" til overenskomstforhandlingerne.

Det har lønmodtagerne ikke i samme grad.

Nu kommer vi så selvfølgeligt til at høre på politikere, der siger, at lønstigningerne skubber til inflationen. Det hørte vi ikke, at virksomhederne gjorde ved at lade priserne stige.

Annonce

Annonce