☰
☰
Annonce
Læs bogen, og du vil føle jorden ryste under dig
Søren Lippert har skrevet en særdeles væsentlig bog om demokratiets udfordringer. Egon Clausen anmelder.
Når din onkel siger, at politikerne kun tænker på sig selv, og når din nabo påstår, at journalisterne, dem kan man ikke stole på, så er de ikke alene om det.
En stor del af befolkningen mener det samme, og deres mistillid til samfundets bærende institutioner er ikke et småskørt postulat, men bør ses som forvarsler om samfundsomvæltninger i jordskælvsklassen.
Det mener Søren Lippert. Det har han skrevet en bog om, ’Derfor ender demokratiet som vi kender det. Den er god at få forstand af.
Søren Lippert definerer sig selv som politisk geolog, og han bruger mange sider på at beskrive historiens gang med geologiske udtryk, så Roms undergang, Reformationen, Den franske revolution og Hitlers magtovertagelse i Tyskland i 1933 beskrives som politiske jordskælv, der alle havde et cyklisk forløb.
Sagen er, at det parlamentariske demokrati er blevet nedslidt
Først var der tektonisk uro, derefter altomvæltende jordskælv, efterfulgt af en periode med kaotiske tilstande og til slut forsøg på at skabe en ny orden.
Den geologiske terminologi er god som forklaringsmodel, men når verdenshistorien skal slibes til, så den passer ind i det geologiske skema, bliver det måske nok lidt for anstrengt, men det rokker dog ikke ved bogens værdi.
Nedslidt demokrati
Søren Lipperts påstand er, at en jordrystende proces venter os forude, og den vil ændre vores demokratiske systemer for altid.
Sagen er, at det parlamentariske demokrati er blevet nedslidt.
Det var oprindeligt meningen, at det skulle øge almindelige menneskers indflydelse på statens styre, men i dag oplever en voksende del af befolkningen, at de ikke har noget at skulle have sagt.
På et tidspunkt vil de utilfredse være så mange, at de kan udløse et politisk jordskælv, og så er vi nået til enden af vejen for demokratiet, som vi kender det.
Mange borgere tror ikke længere på myndighederne, politikerne og massemedierne
Det er såmænd allerede ved at ske, og Søren Lippert skildrer nogle områder, hvor det er tydeligt, at fundamenterne under vores demokratier slår revner der er så store, at de ikke lader sig reparere.
En revne hedder mistillid.
Mange borgere tror ikke længere på myndighederne, politikerne og massemedierne. I stedet tror de på de nyheder som de får fra de sociale medier.
Deres sandhedsværdi er som regel lav, men til gengæld er de ofte båret af stærke følelser.
Flere virkelighedsopfattelser
Resultatet er, at vi får et samfund, hvor der er flere virkelighedsopfattelser på færde på en og samme tid, og så bliver det svært at regere landet.
En anden revne udgøres af de sociale medier og de muligheder de giver for hvem som helst til at fremsætte sine egne meninger om hvad som helst.
Alle er herved blevet til deres egne redaktører, og det medfører, at de traditionelle massemedier mister deres magt til at styre den offentlige mening.
Selvoptagetheden vokser
Tossehoveder og kværulanter kan derved få lige så megen opmærksomhed som højtuddannede fagfolk og andre eksperter, og hvem skal man så tro på?
De sociale medier fremmer også fremvæksten af en mennesketype, der har et altdominerende behov for at blive lagt mærke til.
Selvoptagetheden vokser, mens samfundssindet svinder ind.
Flere muligheder
Ingen af de her nævnte revner er betryggende, og den fremtid, som Søren Lippert skildrer, er da også skræmmende. Han nævner flere muligheder.
En af dem er består i en fremtid, hvor nationalismen genoplives og bliver så stærk, at internationale organisationer som FN og EU bryder sammen.
En anden mulighed er, at der opstår en ny enevælde, hvor en lille lukket gruppe af tyranniske magthavere kan træffe beslutninger uden at skulle hente opbakning fra befolkningen. Den slags kaldes et diktatur.
Søren Lippert er særdeles velskrivende
En tredje mulighed er, at klimakrisen bliver opfattet som så overvældende, at der oprettes en global institution, der kan handle effektivt for at redde kloden.
Denne globale institution får magt til gribe ind på tværs af landegrænser og bestemme over den måde vareproduktion, transport, landbrug, skovbrug og fiskeri foregår på.
Ifølge Søren Lippert er det således vældige politiske jordskælv der venter os, og kaos og katastrofer vil nok ikke kunne undgås, men Lippert tror også på, at det bærende lag under alle omskiftelserne er menneskets behov for medbestemmelse.
Dette behov vil aldrig forsvinde, så den demokratiske tanke dør ikke, selv om der flyver nok så megen vulkansk aske rundt i luften. Demokratiet får bare nye former.
Søren Lippert er særdeles velskrivende, belæst, vidende og tankefuld. Hans bog er fremragende og uhyre væsentlig.
Læs den, og du vil føle jorden ryste under dig.
Søren Lippert: ’Derfor ender demokratiet som vi kender det.’ 328 sider. Gyldendal 2024. Udkommer i dag.
Kommentarer
"Selvoptagetheden vokser, mens samfundssindet svinder ind."
Virkelig et sygdomstegn for demokratiet...
Håber at de selvoptagede bliver ramt af nemesis...
Demokratiet længe leve...
Søren Lippert har set helt rigtigt, men helt enig med ham er jeg nu ikke:
1) Ja, jeg har mistet tilliden til politikerne, jeg vil ikke stemme ved flere valg foreløbig.
2) Så er der det med medierne: "Tossehoveder og kværulanter kan derved få lige så megen opmærksomhed som højtuddannede fagfolk og andre eksperter, og hvem skal man så tro på?"
Ja, man kan i hvert fald ikke stole på medierne. Til syvende og sidst er de alle købt og betalt af en global elite, så de præsenterer os ikke for sandheden på ret mange områder.
Den menneskeskabte globale opvarmning er en løgn, CO2 er ikke skyld i opvarmningen af kloden, Coronakrisen rummede også mange løgne: De såkaldte vaccinationer var faktisk farligere end Covid-19, og så er der de daglige usandheder og fortielser om Biden og Trump, Zelenskij og Putin, krigen i Ukraine og krigen i Israel.
Man skal tro på sin egen sunde fornuft, og hvis noget er for godt til at være sandt, så er det sikkert løgn.
3) Jeg håber virkelig på at en nationalisme breder sig, så FN og EU kan gå i graven. Det er den eneste løsning på en fredelig fremtid.
Der er ingen fremtid for Europa, selvom EU går i graven. Den har vi selv gravet de sidste 50 år med indvandringen og dermed udbredelsen af Islam, som stiger år for år.
Demokratiet blev allerede i 2013 delvist afskaffet da EU vedtog finansloven som kræver at det offentlige i hele EU skal kunne lægge et fast budget, gældende for 4 år ad gangen. Det er det, der har skabt utroligt mange akademikere job i kommunerne, for med den lov blev kommunens politik først og fremmest, at få budgettet til at holde, opgaverne i kommunen blev underordnet budgettet.
Lysten til at gøre et godt stykke arbejde forsvandt, for det vigtigste var at sparre så budgettet kunne holde.
Lippert- Nå ham tossen med det lille lommetørklæde i brystlommen. Ja han har jo sine liberale mareridt fort iden ang. Venstres stemmeantal
Lippert med brystlommetørklædet og som gerne vil være Danmarks Jon Stewart. TV2 s liberale talsmand m eget latenight show.. Hvor er han SJOV - Ha Ha.
Demokrati og vestlige værdier fungere kun så længe de ikke bliver udfordret. Indtil nu har vesten været beskyttet af en økonomisk og militært overlegenhed og har derigennem sat dagsorden i verden og derved bevare et bagvedliggende demokratisk system. Men det er slut nu. Ikke mindst gennem udfordringen fra Kina og det globale syd med en stigende økonomisk og militært styrke og overlegenhed. Oven i hatten kommer så at vesten selv har udvandet demokratiet og taget stemmen væk fra folket og centralliseret den blandt få politikere stærkt påvirket af den økonomiske magt blandt de få rigeste. At f.eks. kalde USA for et demokrati er ved at være en saga blot efter Ronald Reagan skabte en ureguleret kapitalisme i USA, som siden ikke har gjort andet end at skovle penge op blandt den ene procent i den amerikanske befolkning. Resultatet har været en nation og demokrati på vej til opløsning. Det er kun et spørgsmål om tid før det sker, hvis der ikke sker store økonomiske forandringer gennem langt mindre ulighed i USA. Meget besynderligt, at der arbejdes så hårdt i Danmark for at afskaffe velfærdsstaten for at udskifte det netop med en kopi af USA. En historisk fejltagelse af katastrofale dimensioner.